90 danske atleter skal til OL
Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark
Når ilden tændes på det olympiske stadion i Tokyo om præcis et halvt år - den 23. juli 2021 – så bliver det med omkring 90 danske atleter i truppen, hvis man spørger Søren Simonsen, der er DIF’s chef de mission for det danske OL-hold:
”Det er naturligvis svært at sige præcist, hvor mange danske atleter der ender med at skulle til OL i Tokyo til sommer, når flere kvalifikationskonkurrencer udskydes for tiden. Men går det som forventet, og som vores analyser viser, så kommer det danske OL-hold til at bestå af cirka 90 atleter i 16-20 sportsgrene.”
Færre atleter end i Rio
Hvis man sammenligner det forventede antal danske OL-atleter i Tokyo med de tre seneste lege i Beijing i 2008, London i 2012 og i Rio de Janeiro i 2016, så ligger den forventede antal atleter i Tokyo i den lave ende. I 2008 deltog 84 danske atleter, i London var der 112 og i Rio var antallet 120 danske OL-atleter. Den væsentligste forklaring på forskellene er, at der i Beijing deltog et enkelt dansk håndboldhold, i London var der to danske håndboldhold, mens der både var kvalificeret et dansk håndbold- og fodboldhold i Rio.
I Tokyo får vi kun et enkelt hold med i form af herreholdet i håndbold, som består af 14 spillere. Holdkvalifikationer ændrer altid stort på den danske holdstørrelse, men egentlig går jeg ikke så meget op i antallet af atleter. Jeg fokuserer mere på kvaliteten af de atleter, vi sender til OL, og umiddelbart ser det ud til at Danmark kommer til at stille med et stærkt hold. Jeg har jeg en rigtig god mavefornemmelse,” slutter den danske OL-chef.
Fuld fokus trods usikre forhold
Der er er på nuværende tidspunkt udtaget 17 danske OL-atleter i syv sportsgrene, mens Danmark har tilkæmpet sig deltagelse i yderligere fire idrætsgrene med 49 nationspladser – altså pladser der fortsat mangler at blive sat konkrete navne på (Danmark har fx kvalificeret et hold i herrernes håndboldturnering, men de 14 spillere på holdet er endnu ikke udtaget).
De resterende kvalifikationer kommer til at ske på forskellige måder. For badmintonspillernes vedkommende sker det på baggrund den verdensrangliste, som opgøres den 4. maj, mens det i løb og svømning handler om at komme under særlige kravtider ved udvalgte stævner.
Om alle kvalifikationsstævner bliver afholdt som planlagt, er dog meget usikkert på grund af den øjeblikkelige coronasituation. Alligevel er Team Danmarks adm. direktør, Lone Hansen, fortrøstningsfuld, når hun kigger på atleternes evne til at kæmpe for Danmark trods pandemiens udfordringer.
”Det er imponerende at se, hvordan atleterne sammen med deres trænere og Team Danmarks eksperter har tacklet nye udfordringer det seneste års tid. Vi har sammen med forbundene flere gange haft både en plan A, B og C på bordet, men to dage efter har alt set anderledes ud. Atleterne er vanvittig dygtige til at holde fokus på det, de kan gøre noget ved, og det er deres træning og forberedelser til konkurrencer. Heldigvis fik vi hurtigt økonomisk hjælp af Salling Fondene, KIRKBI og regeringen, da OL blev udskudt sidste år, så vi har gode muligheder for at understøtte atleter og trænere bedst muligt frem mod et forhåbentlig fantastisk OL til sommer,” siger Lone Hansen.
Se det foreløbige danske hold på www.ol.dk
Foto: Håndboldspillerne Rasmus Lauge, Lasse Svan og Niklas Landin. Billederne er til frit redaktionelt brug. Fotocredit: BESTSELLER for DIF
Kontakter
Chef de mission for det danske OL-hold, Søren Simonsen, sos@dif.dk, 29420443
Direktør for Team Danmark, Lone Hansen, loha@teamdanmark.dk, 60382527
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.
DIF get2port vinder stor EU ligestillingspris16.4.2024 19:51:47 CEST | Pressemeddelelse
I 53 udsatte boligområder har DIF get2sport fået piger til at strømme til foreningsidrætten. Succesen er nu blevet belønnet med en stor ligestillingspris i EU-regi.
Syv svømmere klar til OL16.4.2024 11:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu sat navn på de syv danske svømmere, der skal med til OL. Det er en blanding af rutinerede kræfter og OL-debutanter, som skal repræsentere Danmark ved legene i Paris til sommer.
Ung svømmestjerne er udtaget til de Paralympiske Lege13.4.2024 19:29:53 CEST | Pressemeddelelse
20-årige Alexander Hillhouse fra KVIK Kastrup, der sidste år vandt to VM-medaljer, får paralympisk debut i Paris til sommer.
Som det første forbund i verden sætter DIF esportsforeninger i bevægelse11.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF sætter i de kommende år med støtte fra A.P. Møller Fonden fokus på fysisk aktivitet i esportsforeningerne. De første 22 forløb er allerede ved at blive rullet ud, og der er store forventninger til, at det kan få endnu flere børn og unge til at bevæge sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum