
Minister på økonomisk glatis
Ministeren siger, at han ikke vil privatisere forsyningssektoren, men han kan ikke løbe fra, at regeringens nye forsyningsstrategi vil skabe rammerne for, at der kan komme flere private kræfter ind i sektoren. Og med de private kræfter følger der også privat kapital, mener brancheorganisationen for landets vandværker.
”Kigger man nærmere på ministerens udmeldinger, begynder man virkelig at undre sig, for eksempel mener han, at det bliver billigere for forbrugeren, hvis de ud over de eksisterende omkostninger ved driften på et vandværk, også skal til at betale udbytte til den private ejer, altså forrente egenkapitalen. Der er vel ingen, som forestiller sig, at nogen vil investere i forsyningssektoren uden at tjene penge på det? Men det stopper ikke her, for nu mener ministeren, at det bliver endnu billigere for forbrugeren, hvis man også betaler en højere rente af de penge, man skal låne, altså fremmedkapitalen. Bare som en sammenligning kan man jo spørge sig selv, om det mon er mest økonomisk at betale 1 % eller 6 % i rente på sit billån. Det er vist ikke svært at se, hvad der er bedst for pengepungen” fastslår Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker og fortsætter:
”Generelt er det et meget interessant tankesæt, at jo højere omkostningerne bliver, jo lavere priser får forbrugerne. Man fristes jo næsten til at spørge ministeren, om han mener, at der er andre omkostninger, man kan sætte op for at hjælpe forbrugerne til lavere priser. Mon ikke også den uberettigede skatteopkrævning hos vandsektor selskaberne kan ende med at være en fordel for forbrugerne?”.
Danske Vandværker har regnet ud, at det vil koste forbrugerne 21 mia. kroner årligt, hvis finansieringen af et vandværk lægges om til markedsvilkår. Find beregningen her: http://danskevv.dk/media/85790/Beregning-af-konsekvens-for-renteomkostningerne-.pdf
Nøgleord
Kontakter
Allan Weirup, Direktør
Mobil 40 20 92 42
Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder
Mobil 56 13 03 32
Information om Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.
Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse
Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.
Samarbejde om grundvand til fjernvarme12.10.2018 08:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme har aftalt et fælles princip for etablering af varmepumper med grundvand som varmekilde, uden at adgangen til og kvaliteten af vores drikkevand påvirkes.
Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker13.9.2018 14:58:59 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være let at drive vandværk, vi skal have fjernet alt bøvl og bureaukrati, og så skal vi sikre lave priser til glæde for forbrugerne. Nogenlunde sådan lyder et udspil fra to af regeringens ministre. Et forslag, der vækker stor glæde hos Danske Vandværker.
Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse
I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.
Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.