Nikolaj Hübbe fornyer sin kontrakt
26.10.2016 12:49:18 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Blækket er kun netop tørt på Balletmester Nikolaj Hübbes nye kontrakt med Det Kongelige Teater. I de otte år han har været på teatret, har han sat sit præg på både repertoiret, arbejdskulturen i kompagniet, og på hvad Den Kongelige Ballet står for. Tre tiltag vil han særligt blive husket for:
- På lørdag er der premiere på Nikolaj Hübbe og Silja Schandorffs Giselle. Det markerer Nikolaj Hübbes 10. nyopsætning af en balletklassiker på Det Kongelige Teater. Blandt hans andre iscenesættelser er de populære og kontroversielle opsætninger af Napoli, Et Folkesagn og Svanesøen. Sidstnævnte er for anden gang på to år totalt udsolgt.
- Efter en hård start i Den Kongelige Ballet, hvor Nikolaj Hübbe som Balletmester blev beskyldt for dårlig ledelse, har han i fællesskab med medarbejderne udviklet en ny arbejdskultur, der er internationalt berømt. Den Kongelige Ballet rummer i dag over 20 nationaliteter.
- Med formater som Dans2go, Hübberiet og senest lanceringen af danselaboratoriet Corpus som et selvstændigt kompagni i Den Kongelige Ballet understreger Nikolaj Hübbe, at dansk ballet er i konstant forandring. For at bevare traditionen, må balletten hele tiden forny sig. Sidste år vandt Corpus’ forestilling I Føling –en krigsballet en Reumert for Årets Danseforestilling. Fra næste år vil Corpus have sine egne seks dansere og egen indgang til A-salen på Gamle Scene.
Det Kongelige Teater ser altså frem til tre år til med Nikolaj Hübbe som kunstnerisk leder af balletten. Kontrakten lyder også på mulighed for yderligere to års forlængelse til 2022, hvis begge parter stadig ønsker det.
Teaterdirektør Morten Hesseldahl siger om forlængelsen: ”Jeg er aldrig gået fra et møde med Nikolaj uden at være blevet i bedre humør, og jeg har aldrig forladt en af hans forestillinger uden at være blevet opløftet. Jeg er derfor utrolig glad for, at det er lykkedes at lave en aftale om forlængelse.”
Billeder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

