Astma-Allergi Danmark: Mangel på allergilæger er foruroligende

Over én million danskere risikerer i nær fremtid at stå uden specialister til at behandle dem. For mens antallet af allergikere stiger, er speciallæger inden for allergi en uddøende race.
Tal fra i år viser, at der kun er 36 allergilæger tilbage i Danmark, og fremover ser antallet af allergilæger ud til at falde yderligere. For mens mange af de nuværende specialister forventes at gå på pension inden for de næste fem år, står der ikke afløsere klar til at tage over. Dette skyldes blandt andet, at allergi som lægefagligt speciale blev nedlagt i 2004.
- Viden på allergiområdet siver lige nu ud af sundhedsvæsenet. Den massive mangel på speciallæger slår igennem i form af lange ventetider på landets offentlige sygehuse, og det har foruroligende konsekvenser både for den enkelte og for samfundet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Allergikere svigtes
Konkret betyder manglende specialister inden for allergiområdet, at det halter med at give patienterne den helt basale udredning og behandling, som de har krav på. For den enkelte med allergi, høfeber, astma eller eksem går det stærkt ud over deres hverdag, arbejdsliv og generelle livskvalitet. Og for nogle er symptomerne livstruende eller invaliderende.
- Hver fjerde dansker med høfeber udtrykker fx, at de oplever nedsat livskvalitet på grund af deres allergi. Oplevelsen skyldes ofte, at den enkelte allergiker ikke er velbehandlet. Samtidig døjer mange danskere af træthed, nyseture og influenzalignende symptomer uden at vide, at de har allergi, forklarer Anne Holm Hansen.
Dyrt for samfundet
Det koster også samfundet dyrt, når der årligt bliver brugt milliarder på sociale ydelser som sygedagpenge, førtidspension og omskoling til danskere, der døjer med astma, allergi og andre overfølsomhedssygdomme.
Alene pollenallergi koster samfundet over 250.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage om året. Vender man blikket mod astma, er tallene lige så bekymrende. For eksempel anslås det, at samfundets og arbejdsgivernes ekstraomkostninger for voksne astmatikere løber op på 2,6 milliarder kroner om året, lyder det fra Astma-Allergi Danmark.
En styrket indsats er nødvendig
Med de dystre fremtidsudsigter med mangel på allergilæger understreger Astma-Allergi Danmark derfor, at der er behov for en opprioritering af området, så der målrettet investeres i fagområdeuddannelse af flere allergispecialister.
- Over én million danskere har brug for, at der kommer en styrket indsats på allergiområdet. Der er simpelthen behov for en sundhedspolitisk prioritering og plan for behandlingen af allergiske sygdomme, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, Mobil: 20 82 25 76
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark arbejder for at alle, der er berørt af astma, allergi, høfeber og eksem, får en bedre hverdag.
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende forening, der giver råd og vejledning, indsamler viden, følger med i forskningen, arbejder på at sætte fokus på området samt styrke forebyggelsen.
I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom. Og tallet er stigende. Læs mere på www.astma-allergi.dk
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
Ny test: 88 procent af håndcremer er allergifremkaldende13.3.2025 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for tørre, smertende hænder og fede håndcremer. Men størstedelen af cremerne indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan forværre hændernes tilstand og føre til livslang allergi.
Nu begynder årets pollensæson6.2.2025 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
1 million danskere kan godt begynde at gøre sig klar, for Astma-Allergi Danmark skyder nu årets pollensæson i gang og begynder at udsende Dagens Pollental.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum