VIA University College

878 kvote 2-ansøgninger til VIAs uddannelser i Holstebro og Nr. Nissum

Del
VIAs uddannelser i Holstebro oplever generelt set en tilbagegang i antallet af kvote 2 ansøgninger i forhold til sidste år. Alligevel forventer VIA at få studiepladserne fyldt op, da de fleste unge søger i kvote 1, hvor fristen først er 5. juli. Læreruddannelsen i Nørre Nissum har fået flere ansøgninger end sidste år, hvilket tyder på en fremgang til uddannelsesstationen i Holstebro.

Årets ansøgningsfrist for kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser blev rykket en uge til i dag den 22. marts kl. 12.00 af uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen på grund af situationen med coronavirus (COVID-19). 

VIA University College har i alt modtaget 12.303 kvote 2-ansøgninger til sine mere end 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland. 878 af disse ansøgninger var til Campus Holstebro og Læreruddannelsen i Nr. Nissum, der organisatorisk hører under Campus Holstebro.

Fremgang på læreruddannelsen i Nørre Nissum

I år har VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum modtaget 100 ansøgninger mod 84 ansøgninger sidste år. Af de 100 ansøgninger havde 61 ansøgere uddannelsen som deres førsteprioritet. 

“En større søgning til Nørre Nissum kan tyde på en fremgang til læreruddannelsens uddannelsesstationer i Randers og Holstebro, da ansøgerne skal søge ind ad den vej. Det er glædeligt, for vi ved, at der i flere dele af regionen er efterspørgsel på veluddannede lærere,” siger Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for læreruddannelsen i VIA og formand for læreruddannelsens nationale ledernetværk.

Hun tilføjer, at fremgangen er interessant set i lyset af det store politiske fokus, som har været på læreruddannelsen de seneste år. Både politikere og uddannelsessteder har arbejdet målrettet med at øge optaget, særligt uden for de store byer, hvilket ser ud til at lykkes. 

De endelige ansøgningstal kommer først 5. juli

Færre har i år søgt ind på uddannelserne til bygningskonstruktør, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og pædagog i Holstebro. Det er svært at komme med en entydig forklaring på, og kan ikke være på grund af studiemiljøet, som Campus Holstebro scorer højt på i studentertilfredshedsundersøgelser.

”Antallet af kvote 2-ansøgninger til VIAs uddannelser er steget markant de seneste mere end 10 år. Det gælder også i Holstebro. Derfor kan tallene ikke blive ved med bare at stige – slet ikke i en tid med mindre ungdomsårgange. Desuden får vi traditionelt de fleste ansøgninger gennem kvote 1 den 5. juli. Derfor tænker jeg, at vi også får fyldt studiepladserne på Campus Holstebro op med kvalificerede ansøgere i år,” siger VIAs professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard.

Corona forventes at påvirke søgningen til uddannelsen som sygeplejerske

Samlet set er der mange kvote 2 ansøgninger til VIA Sygeplejerskeuddannelsen i hele Region Midtjylland, hvilket glæder Jonna Frølich, Uddannelsesdekan for VIA Sygeplejerskeuddannelsen i hele Region Midtjylland.

Der er 898 studiepladser i alt for det kommende studieår, og i alle 7 byer er søgningen rigelig til at fylde de pladser, der er reserveret til kvote 2-ansøgere. 

Holstebro har i år modtaget 179 ansøgninger i kvote 2 mod 260 sidste år. Det er dog ikke noget, der bekymrer uddannelsesdekan for VIA Sygeplejerskeuddannelsen Jonna Frølich.

“Jeg forventer mange ansøgninger gennem kvote 1 den 5. juli, da vi alle lige nu kan se, hvor stor og nyttig en indsats sygeplejersker gør i den aktuelle Corona-situation. Jeg tror, at sygeplejefaget får en øget anerkendelse i befolkningen, og det tror jeg også vil have en positiv effekt på søgningen til vores uddannelse til sommer.”

Alle ansøgere får besked den 28. juli, om de er optaget på deres ønskede videregående uddannelse eller ej.

Nøgleord

Kontakter

Professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 10 18. E-mail: kibu@via.dk


Prorektor Gitte Sommer Harrits, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 18 76. E-mail: gish@via.dk


Chef for Studieservice Helle Doktor Simonsen, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 10 20. E-mail: heds@via.dk


Journalist Lone Vestergaard Andersen, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87552968. E-mail: lva@via.dk


Se alle ansøgningstal på via.dk

Links

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om kvote 2

  • I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvist job, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de videregående uddannelser, de har søgt ind på.
  • Der er normalt ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts, men i år er ansøgningsfristen rykket til 22. marts kl. 12.00 på grund af situationen med coronavirus (COVID-19).
  • Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet og optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.
  • Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får besked om optagelse den 28. juli 2020.

 

Fakta om VIA University College

  • VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014, 2018 og 2019.
  • VIA er en professionshøjskole med cirka 19.000 studerende på mere end 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
  • VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, sygeplejerske, lærer, pædagog, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, administrationsbachelor, fysioterapeut og bioanalytiker.
  • VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder. Målet er at klæde de studerende på med kompetencer, der kan være med til at sikre vækst i erhvervslivet og udvikling af den offentlige sektor. Uddannelserne giver de studerende den seneste forskningsviden inden for deres fagfelt.
  • VIA er med 20.000 kursister årligt en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i en række forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye