Novartis Healthcare A/S

87% af danske psoriasispatienter har følt sig diskrimineret eller ydmyget

Del

Folk der stirrer, viser væmmelse, kommenterer eller spørger, om man smitter, er hverdagskost for mennesker med psoriasis - også i Danmark. Det viser den hidtil største undersøgelse af livskvaliteten hos psoriasispatienter verden over.

Vil du give hånd eller et kram til en person med skællende udslæt, eller er du bange for, om hududslættet smitter? Mange psoriasispatienter oplever at blive diskrimineret på grund af deres sygdom for eksempel ved at blive mistænkt for at smitte, mens andre har oplevet at blive bedt om at forlade offentlig transport eller at blive gjort til grin. 

”Det er chokerende, at så mange psoriasispatienter oplever diskrimination. Det viser, at der mangler viden blandt befolkningen om, hvad psoriasis er, at det for eksempel ikke smitter, og at det er en sygdom, der rækker langt ud over selve huden. Mange patienter kæmper også med depression og angst, og derfor er det meget nedslående, at så mange oplever at blive diskrimineret eller ydmyget,” siger direktør for Psoriasisforeningen Lars Werner. 

Effektive behandlingsforløb er vigtige
Ifølge Lars Werner er effektive behandlingsforløb ved psoriasis derfor vigtige, både for at mindske generne på huden, men også for at forebygge følgesygdomme som 50% af psoriasispatienterne rammes af. De hyppigste er psoriasisgigt, hjertekarsygdomme samt angst og depression. Undersøgelsen viser desværre, at det for en tredjedel af danske patienter med moderat til svær psoriasis i dag tager op til 5 år at opnå optimal behandling.

”5 år er alt for længe at vente på optimal behandling, når man lider af svær psoriasis. Derfor bør alle, der lider af psoriasis, kende til anbefalingen i den ny nationale kliniske retningslinje for psoriasis. Her står der sort på hvidt, at patienten enten skal skifte til en anden behandling eller skal henvises til en speciallæge i dermatologi, hvis der ikke er effekt af en behandling efter 28 dages brug. Vi håber, at den nye retningslinje kan sikre hurtigere og bedre behandling af psoriasispatienter,” siger Lars Werner.

Nyt website
Novartis lancerer den 3. april en informationskampagne for psoriasispatienter. På det tilhørende website www.styrpåpsoriasis.dk finder man viden om psoriasis, information om hvilke behandlinger der findes, samt en spørgeguide, der kan sikre, at man får svar på sine vigtigste spørgsmål, når man taler med sin læge om psoriasis.

_______________________________________________________________________

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen, der er foretaget af medicinalvirksomheden Novartis, er den største globale, kvalitative undersøgelse, der endnu er foretaget på området med 8.338 deltagere fra 31 lande. 91 psoriasispatienter fra Danmark deltog i undersøgelsen. I undersøgelsen blev der blandt andet blevet spurgt til den psoriasisramtes oplevelse af reaktioner fra omverdenen, behandlingen, parforhold, arbejdsliv og mental sundhed.
 

Fakta om psoriasis:

  • Psoriasis er en autoimmun, kronisk sygdom
  • De typiske symptomer er røde, hævede og skællende plamager af udslæt på kroppen
  • Psoriasis ses ofte på albuer, knæ og i hårgrænsen, men kan opstå overalt på kroppen
  • Der findes flere forskellige psoriasistyper blandt andet plaque psoriasis, invers psoriasis, neglepsoriasis og hårbundspsoriasis

Læs mere på www.psoriasis.dk

Psoriasis i tal:

  • 165.000 danskere har psoriasis
  • 42% af danske psoriasisramte får psoriasisgigt
  • 50% af danske psoriasisramte får en følgesygdom – for eksempel hjertekarsygdom, overvægt, angst og depression
  • 35% af danske patienter med moderat til svær psoriasis venter op til 5 år på optimal behandling

Kilde: www.følgesygdomme.dk/numbers 

Nøgleord

Kontakter

Nicklas Rosendal, Tlf. +46 70 889 33 34, e-mail: nicklas.rosendal@novartis.com

Information om Novartis Healthcare A/S

Novartis Healthcare A/S
Novartis Healthcare A/S
Edvard Thomsens Vej 14, 3.
2300 København S

39168400https://www.novartis.dk

Følg pressemeddelelser fra Novartis Healthcare A/S

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.