85 mio. kr. skal sikre specialiserede vækstforløb til landets iværksættere

Med sin bevilling på 84,7 mio. kr. skalerer og udvider Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse projektet Beyond Beta, der siden 2019 har tilbudt potentielle vækstiværksættere skræddersyede accelerationsforløb.
Regeringen og et flertal af Folketingets partier besluttede med finanslovsaftalen for 2021 at målrette 200 mio. kr. fra REACT-EU-programmet til iværksættere i hele landet med særligt fokus på grønt iværksætteri. Og bevillingen til Beyond Beta skal netop styrke de grønne iværksættere og andre potentielle vækstiværksættere, der arbejder inden for Danmarks styrkepositioner. En væsentlig del af projektets deltagere vil være de såkaldte ’Born Greens’.
Erhvervsminister Simon Kollerup ser frem til, at iværksættere får mulighed for at styrke deres forretning inden for landets styrkepositioner:
"Vi har brug for iværksættere til at skabe vækst og arbejdspladser, og med de forløb, som Beyond Beta tilbyder, vil vi kunne sætte skub på iværksætternes grønne og innovative løsninger. Grøn vækst er fremtiden, og sammen med erhvervslivet kan vi nu udnytte morgendagens muligheder og udvikle danske styrkepositioner.”
Rådgivning tilpasset den enkelte iværksætter
Beyond Beta tilbyder iværksætterne individuelt tilpassede acceleratorforløb, hvor de modtager rådgivning målrettet lige præcis deres virksomheds mulighed for at skalere forretningen.
Med de ekstra midler udvides partnerkredsen bag projektet samtidig. I fremtiden står alle landets erhvervshuse klar til at hjælpe. Derudover deltager landets stærke klyngeorganisationer, virksomheden Accelerace, Dansk Designcenter og en række private aktører. Tilsammen skal de sikre, at virksomhederne får adgang til den nyeste viden på deres område.
Det glæder Jakob Riis, der er formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at bestyrelsen kan være med til at støtte den specialiserede rådgivning af landets iværksættere:
"I bestyrelsen har vi stor tiltro til, at Beyond Beta kan løfte iværksætterne, når både erhvervshuse, klyngeorganisationer og private aktører står klar til at hjælpe med skræddersyede forløb. Det brede partnerskab i Beyond Beta vidner om en indsats, hvor iværksætterne får mulighed for at udvikle deres forretning til næste niveau”.
Om iværksætterindsatsen og REACT-EU
- Beyond Beta tilbyder individuelt tilpassede modnings- og acceleratorforløb til iværksættere og hjælper med at lægge fundamentet til en skalerbar forretning. Med udvidelsen af indsatsen vil tilbuddene kunne gives til flere iværksættere inden for Danmarks styrkepositioner.
- Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har målrettet 200 mio. kr. fra REACT-EU-programmet mod iværksættere. Midlerne skal bidrage til at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte iværksættere i hele landet med særligt fokus på grønt iværksætteri. Indsatsen er en del af en samlet REACT-EU-indsats på 1,3 mia. kr., som også omfatter virksomhedsprogrammet og opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams.
- Iværksætterindsatsen skal være afviklet senest medio 2023.
Læs mere om Beyond Beta i projektdatabasen
Nøgleord
Kontakter
Kontakt os, hvis du vil vide mere om iværksætterindsatsen under REACT-EU:
Rikke Thøfner Angel, kommunikationskonsulent, 35 29 17 89 og rikang@erst.dk
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi13.11.2025 14:05:39 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.
Stort vækstløft til danske iværksættere skal sikre fremtidens innovation og produktivitet13.11.2025 08:13:03 CET | Pressemeddelelse
Nye virksomheder og iværksættere udvikler mange af de grønne og digitale løsninger, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det potentiale booster Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med 122 mio. kr. til iværksætterprogrammer og målrettede tilskud til to stærke og veletablerede iværksætterevents, der hjælper iværksættere med adgang til kapital, viden og netværk.
Trecifret millionbeløb skal styrke over 2.300 SMV’ers produktivitet og omstillingsevne11.11.2025 13:25:09 CET | Pressemeddelelse
Verden er i forandring, og det presser Europas konkurrenceevne og rammer danske SMV’er, som oplever udfordringer – men også nye muligheder. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 312 mio. kr., som skal styrke forretningen i over 2.300 SMV’er gennem bl.a. digitalisering, bæredygtighed og eksport.
SMV’er skal have lettere ved at rekruttere unge31.10.2025 12:20:29 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Danmark skal tale direkte til fremtidens arbejdskraft. Ved at gøre bæredygtighed til en del af rekrutteringen af unge medarbejdere, bliver det lettere for virksomhederne at rekruttere og fastholde, fordi det fylder for den yngre generation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
