Sundhedsordning hjælper syge hurtigere tilbage i job
Behandlinger hos en fysioterapeut eller hjælp til at få stillet en hurtig diagnose. Når syge bygningsarbejdere, chauffører og rengøringsassistenter gør brug af deres sundhedsordning, forbedrer det i den grad mulighederne for, at de kommer hurtigt tilbage i job.
Det viser en ny undersøgelse fra PensionDanmark, hvor 330.000 medlemmer har en sundhedsordning som del af deres pensionsordning.
Blandt de medlemmer, som siden 2009 har brugt ordningen til at få behandling for skader og smerter hos f.eks. en fysioterapeut eller kiropraktor i forbindelse med en sygemelding, vurderer i gennemsnit 70 pct., at behandlingen har hjulpet dem hurtigere tilbage i job. Af de, der har fået behandling i 2. kvartal i år, er andelen 76 pct.
I 2. kvartal er der desuden for første gang også indsamlet svar fra de sygemeldte medlemmer, som har brugt sundhedsordningens tilbud om hurtig diagnose og personlig hjælp fra PensionDanmarks sygeplejersketeam. Og disse besvarelser peger i samme retning. 9 ud af 10 af de sygemeldte medlemmer, som har fået hjælp til at få stillet en hurtig diagnose, vurderer, at forløbet har hjulpet dem hurtigere tilbage i job. Og andelen er endnu højere for de langtidssyge medlemmer, som er blevet hjulpet af PensionDanmarks team af sygeplejersker og socialrådgivere.
”For de fleste medlemmer gør sundhedsordningen - med dens fokus på hurtig indsats - det muligt at få bugt med fysiske eller psykiske problemer i tide, inden de bliver så alvorlige, at de resulterer i en sygemelding. Men ifølge undersøgelsen gør ordningen også en forskel for de medlemmer, der er sygemeldt. Og det er meget positivt. For det er til gavn for alle parter, at sygemeldte kommer hurtigt tilbage i job og dermed fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet frem for at hænge fast i langvarige sygedagpengeforløb og i værste fald ende på førtidspension,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Forskning fra Syddansk Universitet har tidligere vist, at adgang til en forebyggende sundhedsordning som PensionDanmarks kan reducere sygefraværet med op til 15 pct.
Via sundhedsordningen i PensionDanmark har medlemmerne mulighed for at få behandlinger hos en fysioterapeut, massør eller kiropraktor ved skader og smerter i ryg, skuldre, arme og ben. Behandlingerne sker på 125 sundhedscentre fordelt over hele landet, som drives i samarbejde med Falck. Der kræves ingen lægehenvisning. I år vil der blive gennemført 250.000 behandlinger på centrene.
Medlemmer, der af deres praktiserende læge er henvist til udredning hos en speciallæge, får hjælp til at få stillet en hurtig diagnose (højst tre uger) og efterfølgende blive hjulpet hurtigt videre til relevant behandling – uden unødig ventetid. I år forventes ca. 3.000 medlemmer at gøre brug af Hurtig Diagnose.
Medlemmer, der har været syge i længere tid eller er i risiko for lang tids fravær fra arbejdspladsen, kan få rådgivning fra et team af sygeplejersker og socialrådgivere, som er til rådighed hver dag fra kl. 8 til kl. 21. I år forventes teamet at få ca. 10.000 telefoniske henvendelser.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Information om PensionDanmark
Fakta om PensionDanmark
Sundhedsordning PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 681.000 medlemmer beskæftiget i 23.100 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 12,1 mia. kr. i 2015, og medlemmernes samlede opsparing har rundet 183 mia. kr.
Læs mere på www.pensiondanmark.com
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
Større opsparinger og udbetalinger til medlemmerne i 202424.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
29,6 mia. kr. i investeringsafkast var med til at give større udbetalinger og voksende depoter til PensionDanmarks medlemmer.
Torben Modvig bliver ny direktør for PensionDanmark Ejendomme18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye direktør tiltræder senest den 1. september og skal lede arbejdet med at skabe stabile afkast og håndgribeligt samfundsbidrag gennem fremtidssikrede ejendomsinvesteringer.
Pæne lønstigninger på vej til PensionDanmarks pensionister i 202512.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver i gennemsnit 7,7 procent mere i månedlig udbetaling til selskabets pensionerede medlemmer.
Nyt partnerskab vil udvikle branchestandard for byggeriets påvirkning af biodiversitet6.12.2024 10:09:37 CET | Pressemeddelelse
AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation går sammen om at opstille målemetoder for byggeriets påvirkning af biodiversiteten med særlig fokus på påvirkninger fra hele værdikæden. Målet er at skabe en fælles standard til byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum