Ny forsyningsstrategi kan komme til at koste forbrugerne 21 mia. kroner

”Der er dog lige et par ting omkring finansieringen, vi gerne vil gøre opmærksom på. For det kan blive dyrt, endda meget dyrt, at følge strategien, som lover effektiviseringsgevinster for omkring tre mia. kroner alene på vandområdet”, siger Allan Weirup, som er direktør i brancheorganisationen Danske Vandværker.

Vand som spekulationsobjekt
Det lyder fint, når regeringen siger, at de vil give en familie 2.800 kroner mere om året, men både Danske Vandværker, en række eksperter og KL stiller spørgsmålstegn ved de store tal.

”Vi frygter, at forbrugerne kommer til at betale en høj pris, hvis planerne gennemføres. Gør man vores drikkevand til et spekulationsobjekt og ophæver både hvile i sig selv-princippet og stoploven i kommunerne, som vil gøre det muligt for dem at sælge deres forsyningsselskaber, så har danskernes virkelig grund til at føle sig utrygge”, fastslår Allan Weirup og fortsætter:

”Strategien vil have den konsekvens, at de samfundsvigtige opgaver, som løses på forsyningsområdet, fremover skal drives som en almindelig forretning. Og så skal der altså for alvor tjenes penge, for hvorfor skulle nogen ellers ville investere på området”, spørger Allan Weirup retorisk.  

Gevinster ædes af finansieringsomkostninger
Minister og regering har flere gange udtalt, at de ikke vil blande sig i, hvem der ejer vandselskaberne, men strategien skaber rammerne for, at investorer vil kunne komme til at tjene penge på vand. Og sådan en kommercialisering af vandet vil efter al sandsynlighed betyde, at kommunerne ikke længere vil kunne stille garanti for vandværkernes låntagning til investeringer, og så kan vandværkerne ikke låne til billige penge hos KommuneKredit.

”Men ud over at det vil betyde dyrere lån, skal der også kunne ske en forrentning af egenkapitalen, som også skal kunne trækkes ud af selskabet, hvilket helt forståeligt vil kunne friste en økonomisk trængt kommune. Danske Vandværker har lavet en foreløbig analyse af finansieringsomkostningerne, som vil lande på omkring 21 mia. kroner, for det er store værdier, som skal refinansieres.  Det vil altså koste 21 mia. kroner at opnå effektiviseringer for 3,2 mia. Gevinsten ved effektiviseringer bliver med andre ord ædt op mange gange af øgede renter. Det er der vel ingen, som synes, er en særlig god forretning, og samtidig kan man vel kun gå ud fra, at det blive forbrugerne, som skal betale den regning”, slutter Allan Weirup.