
Opførelsen af unikke punkthuse i Grejsdalen er skudt i gang
Grejsdalen nord for Vejle er med sine vide kløfter og skovbeklædte naturterræn et ganske eftertragtet område, og nu begynder opførelsen af en række punkthuse i de naturskønne omgivelser for alvor. I fredags tog Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard – flankeret af Lejrbos lokalformand Benny Haugsted (t.h.) og Direktør Ole Ravn Andersen fra Udviklingsselskabet Grejsdalsvej ApS – det første spadestik til de unikke punkthuse. Piloteringsarbejdet for de to bygninger er allerede udført, og der forberedes nu støbning af fundamenter.
”Der er i alt projekteret fem huse, men i første omgang er der kun entreprise på nummer et og to,” fortæller Ole Würtz, der er projektleder på det nye etagebyggeri, og som også fortæller, at der allerede er indhentet option på den tredje blok. Hver blok kommer til at bestå af 20 lejligheder og opføres af to bygherrer: det almennyttige boligselskab Lejerbo og det private udviklingsselskab Grejsdal Åpark Aps.
Lejligheder med individualitet
Sammen med totalrådgiveren, det Horsens-baserede arkitektfirma RUM, skal vi opføre de unikke boliger. Vi er underrådgivere og skal rådgive inden for projektering af jordforbedringsarbejder, betonarbejde, VVS, ventilation, el, brand, lyd og betonpæle.
”De mange afvekslende terrasser gør projektet til lidt af en udfordring. Alle etagerne er forskellige, og på grund af terrasserne er der ikke ret mange gentagelser i bebyggelsen. Det giver rigtig meget individualitet i udtrykket, men kræver altså også lidt ekstra arbejde at få til at hænge sammen,” fortæller Ole. Individualiteten kommer også til udtryk i størrelsen på lejlighederne, der varierer lige fra 75 til 130 kvadratmeter.
Når lejlighederne står klar, bliver det som en blanding af almene familieboliger og ejerlejligheder. Alle lejligheder får sydvendte altener, og mange af dem får desuden også gavn af de solrige tagterrasser.
Kontakter
For yderligere info om projektet kontakt: Ole Würtz, projektleder, tlf.: 29 171 013
Billeder
Information om ALECTIA A/S
ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder. Vi har udviklet os fra at være en ren ingeniørvirksomhed inden for byggeriet til at blive en international vidensvirksomhed med specialkompetencer byggeri, procesteknologi, arbejdsmiljø, vand, energi og miljø. ALECTIAs 700 medarbejdere er fordelt på hovedsædet i Virum nord for København og på kontorer i Aarhus, Odense, Kolding, England og i Australien. ALECTIA blev stiftet i 1912 og er ejet af ALECTIA-Fonden.
Følg pressemeddelelser fra ALECTIA A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALECTIA A/S
ALECTIA skal være med til at skabe bedre boligforhold i Aarhus19.1.2017 13:52:24 CET | Pressemeddelelse
Brabrand Boligforening er én af landets største boligforeninger med i alt 5.500 lejeboliger fordelt på 24 afdelinger. ALECTIA har netop vundet en rammeaftale på ingeniørrådgivning, der skal være med til at skabe flere og bedre lejeboliger i og omkring Aarhus. Boligforeningen har årligt afsat 110 mio. kr. til nybyggeri og 250 mio. til renovering. Da rammeaftalen løber over fire år, betyder det, at der er tale om en samlet anlægssum på ca. 1,5 mia. i denne periode.
ALECTIA and NIRAS are merging22.12.2016 15:00:19 CET | Press release
The merger will create a new major player in the consulting engineering industry. With over 2,000 employees globally, the merged company is ready for continued growth – especially abroad.
B. Nygaard Sørensen A/S vinder Arbejdsmiljøprisen 201624.11.2016 14:36:36 CET | Pressemeddelelse
Entreprenørfirmaet B. Nygaard Sørensen A/S har netop vundet Arbejdsmiljøprisen 2016 i kategorien psykisk arbejdsmiljø, som den 24. november blev uddelt af Arbejdsmiljørådet for 11. gang.
ALECTIA har vundet Bellahøjhusene - igen9.11.2016 12:34:57 CET | Pressemeddelelse
ALECTIA har sammen med Arkitema vundet opgaven som rådgiver på helhedsplanen for AKB Bellahøj, hvor boligselskabets i alt 256 boliger skal renoveres. Bellahøjhusene, som er Københavns første højhuse, er en god gammel kending i ALECTIA, som også var rådgivere på byggeriet i 1951.
ALECTIA styrker procesdivisionen med ny direktør1.11.2016 13:48:28 CET | Pressemeddelelse
Den rådgivende ingeniørvirksomhed, ALECTIA, har ansat Thomas B. Olsen som direktør for sin procesdivision, der rådgiver nogle af verdens største bryggerier, slagterier, mejerier og medicinalvirksomheder. Den tidligere direktør for Nordic Sugar får ansvar for at styrke ALECTIAs position inden for procesområdet i både ind- og udland.