Elever laver kampagnefilm mod solariebrug
I dag (mandag den 12. september) lyder startskuddet til den landsdækkende konkurrence »Uegnet for børn. Sluk solariet«, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne afholder i samarbejde med Lommefilm ApS.
Lærer om film og solariebrug samtidigt
Frem til den 29. september afholdes 20 workshops for 500 elever i 7. og 8. klasser landet over. Skoleeleverne skal på én intens dag lære at idéudvikle, skrive manuskript, tegne storyboard, filme og redigere en kort kampagnefilm med mobilen eller på en tablet. De færdige film uploades til en særlig kanal på lommefilm.dk, hvor eleverne kan se og stemme på hinandens film. Vinderne af konkurrencen får biografbilletter og en plads i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens ”Sluk solariet”-kampagne 2016 / 2017.
Digital workshop - åben for alle skoler
Det er ottende år, at elever landet over konkurrerer om at slukke solariet med kampagnefilm. Siden 2009 har flere end 5000 skoleelever deltaget i konkurrencen og tilsammen lavet mere end 1.500 film med i alt 150.000 visninger – og skolerne står stadig i kø for at deltage i konkurrencen og få tildelt en workshop.
»Vi har lavet en digital workshop for at imødekomme skolernes efterspørgsel på at deltage i konkurrencen. I den den digitale workshop har vi samlet fakta, gode råd og en række små film, som klæder eleverne på til at lave en god kampagnefilm om konsekvenserne ved solariebrug – og som samtidig gør det nemt for lærerne at facilitere et godt undervisningsforløb« fortæller seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Anne Friis Krarup.
Hyppigste kræftform blandt unge
Konkurrencen skal være med til at gøre eleverne til aktive medskabere og formidlere af budskabet om, at solariebrug øger risikoen for modermærkekræft, som i dag er den hyppigste kræftform blandt unge danskere i alderen 15-34 år. Konkurrencen er en del af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens ’Sluk solariet’- kampagne, som har bidraget til et fald i unges solariebrug. Blandt de 15-20-årige er andelen af solariebrugere faldet fra 46 % i 2008 til 10 % i 2013.
»Konkurrencen er et godt eksempel på en lærerig og involverende forebyggelsesindsats blandt børn og unge om et alvorligt emne og vi har gennem årene set nogle fantastiske film fra eleverne,« fortæller Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden, som håber, at konkurrencen vil få endnu flere unge til at vælge solariet fra.
Åben for unge op til 16 år
Konkurrencen er åben for alle landets unge op til 16 år og alle indsendte film vurderes på samme vilkår – uanset om konkurrencedeltagerne har deltaget i en workshop eller ej. De indsendte film til konkurrencen bliver vurderet af en jury, som i år består af tidligere politidirektør, Per Larsen, der i dag er formand for Børnerådet, projektleder hos Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Anne Friis Krarup samt Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden.
Se den digitale workshop her: http://ipaper.ipapercms.dk/Lommefilm/SlukSolariet/
Kontakter
Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Anne Friis Krarup: 3525 7725 / annkra@cancer.dk
Lommefilm ApS, Kasper B. Olesen: 6170 0029 / kasper@lommefilm.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Fakta om kræft og solarieforbrug
- Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge i alderen 15-34 år.
- Oftere end hver anden dag får en ung dansker i alderen 15-34 år konstateret modermærkekræft(ca. 200 tilfælde årligt).
- Der ca. 60 % øget risiko for at få modermærkekræft, hvis man går i solarium, inden man fylder 35 år.
Fakta om Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er afsendere på Solkampagnen ”Skru ned for solen mellem 12 & 15”. Formålet er at få danskerne til at omgås solen med omtanke og undgå solariet for at reducere risikoen for at få kræft i huden. Læs mere om kampagnen på www.solkampagnen.dk
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Medicinrådet anbefaler livsforlængende lægemiddel mod særlig type brystkræft22.5.2025 14:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse: Fantastisk, at kvinder får mulighed for behandling med Trodelvy.
Kræftens Bekæmpelse til Medicinrådet: Anbefal Trodelvy til kvinder med uhelbredelig brystkræft20.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trodelvy kan forlænge livet med måneder, og fagfolk ønsker behandlingen godkendt.
Kræftens Bekæmpelse jubler over nyt forslag: Aldersgrænse for solarier kan redde liv11.5.2025 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om en aldersgrænse for solariebrug får ros.
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum