Aalborg: Kom og hør øjenopereret ægtepars fantastiske historie

Mange midaldrende har på et tidspunkt bandet deres læsebriller langt væk, men nu kan de undgå frustrationerne. Med en såkaldt linseudskiftning kan man nemlig i dag afhjælpe de synsproblemer, alle oplever med alderen, og det er der rigtig mange, der har fået øjnene op for. Til infomøde på Phønix Hotel den 31. august kan interesserede blive klogere på alt om operationen, når EuroEyes’ cheflæge og erfarne øjenkirurg Jannik Boberg-Ans forklarer klinikkens metoder og procedurer.
Til infoaftenen vil ægteparret Hanne og Ole Ravn Andersen fortælle deres personlige historie om, hvordan de sammen fik foretaget en linseudskiftning, og hvad det har givet dem af forøget livskvalitet. De er begge i begyndelsen af 50’erne, hvor alderssyn naturligt gør læse- og skærmbriller til et nødvendigt hjælpemiddel.
– Jeg stod over for at beslutte, om jeg skulle bruge mange penge hos en optiker for at få briller eller linser med glidende overgang, eller om jeg skulle investere i den permanente løsning med en operation. Med udsynet til et liv helt fri for briller og læsebriller bestilte jeg tid til en forundersøgelse ved EuroEyes i Aalborg til både Ole og mig selv, fortæller Hanne Ravn Andersen, der til daglig arbejder som studievejleder i Aalborg.
Fjernede også grå stær
Ved forundersøgelsen fik Hanne Ravn Andersen konstateret begyndende grå stær, hvilket kun styrkede hendes mod på operationen. Den meget almindelige øjensygdom kureres nemlig også med en sådan operation. Omvendt havde husbonden flere gange besluttet at droppe indgrebet op til deres fælles operationsdag.
– Jeg var meget nervøs op til operationen, men da vi kom ind på klinikken, blev jeg mere rolig, og efter Hanne kom glad ud fra operationslokalet og allerede på det tidspunkt kunne se meget bedre end før, besluttede jeg også at tage skridtet. Det er jeg enormt glad for nu, hvor dagligdagen uden briller er blevet meget lettere, forklarer den selvstændige erhvervsdrivende, hvis begejstring for operationen deles af hustruen.
– Det var helt fantastisk at åbne øjnene efter operationen. I de efterfølgende dage blev jeg konstant overrasket over, hvor smuk selv en grå og kedelig himmel er. Det var en stor oplevelse. Farverne var pludselig kraftigere, og jeg kunne se nuancer, som jeg ikke har kunnet længe, beskriver Hanne Ravn Andersen, der under to timer efter operationen kunne nærlæse brochurer på en uddannelsesmesse, selvom hun egentlig havde taget fri fra arbejde.
Ægteparret har støttet hinanden og delt tanker om indgrebet gennem hele processen.
– Det har været både sjovt og betryggende at have hinanden. Når Ole sagde, han var bange, svarede jeg: ”Kom nu, det skal bare overstås.” Nu er vi begge to bare så glade for, at vi fik det gjort. Vores syn er cirka 120 procent af gennemsnitssynet for en 20-årig, og vi kan leve resten af vores liv uden nogensinde at skulle bøvle med briller eller bekymre os om grå stær, forklarer Hanne Ravn Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Esmann
COO, EuroEyes
(+45) 27 63 38 86
hes@euroeyes.dk
Billeder


Links
Information om EuroEyes
EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller.
Følg pressemeddelelser fra EuroEyes
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EuroEyes
Guide: Hvilken øjenoperation er den rigtige for dig?16.8.2017 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Øjenoperationer er populære som aldrig før, og udviklingen gennem de seneste årtier har givet briller og kontaktlinser kamp til stregen. Bliv klogere på, om en øjenoperation er noget for dig.
Danske øjenkirurger giver 259 blinde myanmarer synet tilbage4.7.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Øjenkirurger og assistenter fra den danske øjenklinik EuroEyes brugte fem feriedage i foråret på at give svagtseende myanmarer synet tilbage. Hospitalet i Myanmar fortæller nu, at alle operationer er forløbet fejlfrit.
Øjenoperation gav kendt radiovært friheden igen10.5.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mai-Britt Vingsøe gennemgik for nylig en operation, hvor hun fik udskiftet sine naturlige øjenlinser. Dagen efter operationen var hun tilbage som morgenvært på GO’NOVA med et nyt syn på livet.
Kendt radiovært fortæller om sine nye øjenlinser i Søborg21.4.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når EuroEyes den 24. april holder en gratis infoaften på Gyngemose Parkvej i Søborg, kan alle interesserede få indblik i, hvordan de, ligesom radioværten Mai-Britt Vingsøe, kan blive fri for briller og kontaktlinser.
Forsvindende få bliver opereret i udlandet med offentlig støtte29.3.2017 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Blot 80 danskere benyttede i 2015 muligheden for at springe ventelisten over og blive opereret i et andet EU-land med støtte fra det offentlige. Patientforening beskylder regionerne for manglende rådgivning.