8.030 modtog en fyreseddel den 1. juli

Siden coronapandemien greb fat om den danske økonomi, er der kommet godt 54.000 nytilmeldte ledige i Danmark. Dermed ligger ledigheden i alt på 186.000 nu. Efter en svag bedring i løbet af juni, har tallene igen taget et dyk nedad, hvor mange har meldt sig ledige efter at være blevet opsagt til den 1. juli.
”Desværre har mange danskere oplevet at gå på sommerferie med den lidt triste besked, at de ikke har job at komme tilbage til, når ferien er forbi. At vi ser denne stigning netop nu skyldes både, at der er kommet afklaring om, hvornår lønkompensationsordningerne stopper, og virksomhederne dermed ikke længere kan få en hjælpende hånd, og at nogle virksomheder også ser ind i en mere stille periode og derfor er nødt til at afskedige,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Mens særligt turisme- og servicebranchen er hårdt ramt, er påvirkningen mindre for virksomhederne inden el, vvs og metal. Dog oplever over halvdelen af vvs-virksomhederne at være påvirket på omsætningen, og cirka 7 ud af ti elinstallations- og metalvirksomheder er påvirkede ifølge tal fra Danmarks Statistik.
”Det er en alvorlig situation, når vi ser ledigheden stiger. Selvom el-, vvs-, og metalvirksomheder ikke er dem der er hårdest ramt, så består den danske økonomi af ”forbundne kar”, og når nogle brancher bliver påvirket, så betyder det også, at de hårdest ramte efterspørger mindre, hvilket påvirker andre brancher,” siger Maria Schougaard Berntsen og fortsætter;
”Derfor er det vigtigt, vi sikrer, at hele økonomien har momentum. Her er eksporten en hjørnesten. Vi skal derfor understøtte, at virksomhederne har de allerbedste betingelser for salg til både Danmark og udlandet,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Virksomhederne er klar til endnu flere seniorer29.12.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af seniorer på arbejdsmarkedet er fordoblet gennem de seneste 15 år. Det er en positiv udvikling, som det kommende beskæftigelsesfradrag og mere fleksibilitet forhåbentlig kan sætte yderligere skub i, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Priserne på energi og fragt er blevet markant lavere i 202522.12.2025 12:06:55 CET | Pressemeddelelse
Lavere udgifter giver forbrugere og virksomheder et pusterum efter længere tid med stigende priser.
Disse skader truer julefred og nytårsfest19.12.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Der er tryk på kedlerne i de danske hjem, når julemiddagen og nytårsfesten står for døren. Det giver travlhed hos installatørerne, der her deler de hyppigste årsager til akutopkald i jul og nytår.
TEKNIQ: Ny epx skal give unge faglig power og trivsel i top15.12.2025 12:03:37 CET | Pressemeddelelse
Ny epx-plan får ros af erhvervsorganisationen TEKNIQ: Mere praksis, bedre trivsel og klarere retning for de unge.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med uoverskuelige krav9.12.2025 10:19:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s forenkling af bæredygtighedskrav giver virksomhederne mere tid til grønne investeringer og mindre bureaukrati, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum