Boligsiden

8 ud af 10 sælger villaen på under et år

Del
Langt de fleste kommer af med deres villa i løbet af det første år, efter de har sat den til salg. Tårnby Kommune har den største andel. Læsø Kommune har den laveste.

Når sælgeren har besluttet at sætte villaen til salg, så er beslutningen ofte ledsaget af drømmen om, at den bliver solgt hurtigt. For når beslutningen er taget, vil de fleste også gerne lægge flytteplaner og købe nyt.

Heldigvis går det hurtigt for langt de fleste. Den gennemsnitlige salgstid på huse i Danmark er omkring seks måneder, og fælles for 8 ud af 10 sælgere er, at de sælger villaen på under et år. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

”83 procent af alle solgte villaer i Danmark i de seneste 12 måneder er solgt på mindre end et år. Det vidner om en god gennemstrømning i markedet, og det er godt for både køber og sælger,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Flest hurtige salg i Region Hovedstaden
Bor du i Region Hovedstaden er der imidlertid endnu flere, der får solgt villaen hurtigt. Således sker 92 procent af alle villasalg her i løbet af det første år, mens Region Syddanmark har landets laveste andel med 78 procent.

”Der er kun meget små forskelle mellem fire af regionerne, mens Region Hovedstaden skiller sig lidt ud med den klart højeste andel. Og ser vi nærmere på de enkelte kommuner, er der nogle steder i hovedstadsområdet, hvor næsten alle villaer bliver solgt hurtigt. I Tårnby Kommune bliver hele 98 procent af villaerne handlet på under et år,” siger Birgit Daetz.

Til sammenligning ligger Københavns Kommune på 96 procent, mens Aarhus Kommune har en andel på 90 procent. De laveste andele har sælgerne i Læsø og Struer kommuner. Her bliver henholdsvis 52 og 59 procent af villaerne solgt på under et år.

Top 5: Kommuner med størst andel af villaer solgt på under et år

Kommune

Antal salg

Andel

  1. Tårnby

336

98,2 %

  1. Hvidovre

347

97,5 %

  1. Albertslund

63

96,9 %

  1. Herlev

122

96,8 %

  1. Ishøj

79

96,3 %


Top 5: Kommuner med lavest andel af villaer solgt på under et år

Kommune

Antal salg

Andel

  1. Læsø

14

51,9 %

  1. Struer

102

59,0 %

  1. Ærø

53

62,4 %

  1. Lemvig

91

65,5 %

  1. Fanø

20

66,7 %

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye