
Plej dit dyrs sommer-hud

Varme, badning og småkryb kan i løbet af sommeren skabe hudgener for katte og hunde, og problemerne viser sig ofte i form af kløe, mindre sår eller dét, dyrlæger kalder ’hot spots’. Især allergikere med sart hud er udsatte.
– Der er mange hunde, der får hvad vi kalder ’hot spots’ her om sommeren. Røde og kløende pletter kan opstå over hele kroppen på grund af en bakterieinfektion som følge af allergi eller manglende tørring efter badning. Infektionen kan hurtigt brede sig fra en lille plet til et stort område på fem til ti centimeter, fortæller dyrlæge Helle Texel fra Ceva Animal Health.
Hunde kan også få hot spots som følge af parasitter som eksempelvis lopper. Først og fremmest klør biddene, men både hunde og katte kan desuden have allergi overfor de små gæster, og bare et enkelt bid kan udløse en allergisk reaktion. Og så er der skabmider, siger Helle Texel.
– Skabmider findes i områder, hvor der er mange ræve. En skabmide er en boremide, der graver gange i huden. Hos hunden kan det blive meget voldsomt og den kan miste håret, fordi den klør og bider sig selv. Forandringerne starter oftest på kanterne af ørerne og på lemmerne og breder sig herfra til resten af kroppen. Ræve dør sommetider af skab, fordi de udvikler infektioner og ikke længere kan koncentrere sig om at jage på grund af kløen. Men heldigvis kan skab behandles, når dyrlægen først har stillet diagnosen, forklarer Helle Texel.
Hvad kan jeg gøre?
Hos hunde er det først og fremmest vigtigt at forebygge hudgener ved at skylle dyret, når det har badet, så det kommer af med saltet, og tørre det godt bagefter, så pelsen ikke er for fugtig. Desuden kan du skåne hunden for varmen ved ikke at gå en lang tur midt på dagen, men i stedet gøre det om morgenen eller vente til om aftenen. Du kan også forebygge angreb af lopper og flåter ved at bruge et kombineret loppe/flåt-middel, som du sprøjter på dyrets nakke eller giver det som tyggetablet.
Hvis din hund klør sig hele tiden, eller hvis din kat hypersoignerer sig, det vil sige vasker sig igen og igen, især på indersiden af bagbenene og på maven, kan det være tegn på, at der er noget galt, og at du bør kontakte en dyrlæge.
Helle Texel giver her gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis dit kæledyr har fået hot spots.
– Hvis dit kæledyr har fået hot spots, skal du klippe det angrebne område helt ned – gerne med en elektrisk trimmer, så du kan se det påvirkede område og den raske hud omkring. Derefter skal du desinficere med klorhexidin-shampoo. Det kan også være nødvendigt at give hunden en skærm på, så den ikke rører stedet. Området skal renses med klorhexidin dagligt efter behov, til det er blevet tørt og der er kommet skorpe på. I nogle tilfælde kan smertestillende eller medicinsk behandling være nødvendig. Men det er meget vigtigt at huske, at man ikke må give smertestillende uden at have kontaktet en dyrlæge først. En kat kan dø af bare en halv panodil, siger Helle Texel.
Nøgleord
Kontakter
Helle Texel
Dyrlæge, Ceva Animal Health A/S
(+45) 26 19 79 81
Helle.texel@ceva.com
Lærke Jakobsen
PR konsulent, Epicent PR
(+45) 81 72 89 02
lja@epicent.dk
Billeder



Links
Information om Ceva Animal Health A/S
Ceva Animal Health A/S er den danske afdeling af et fransk medicinalfirma, der hedder Ceva Sante Animale. Firmaet har til huse i Vejle. Ceva leverer lægemidler, vacciner og frihandelsvarer til alle dyrearter, som hovedsageligt produceres på egne fabrikker i EU.
Følg pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S
Viden fra markedsanalyser skal sikre bedst mulig rådgivning30.8.2018 13:03:46 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne tilbyde bedre rådgivning opruster Ceva Animal Health inden for markedsanalyser. Større indblik i dyrlægers og landmænds rutiner og vaner sikrer bedre service samt rådgivning i en korrekt anvendelse af medicin.
Erfaren dyrlæge får nøglerolle hos lægemiddelproducent6.8.2018 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Svinedyrlæge med erfaring som driftsleder for svinebesætning skal håndtere teknisk service vedrørende vacciner og diagnostik ved Ceva Animal Health. Michael Albin Larsen bliver bindeleddet til dyrlæger og landmænd.
Nyt injektionsmiddel mod parasitter i kvæg må også bruges til malkekøer5.6.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ceva Animal Health lancerer et nyt lægemiddel til injektion mod parasitter i kvæg. Særligt økologiske kvægbrugere har økonomiske og dyrevelfærdsmæssige fordele ved at behandle mod parasitter.
Sådan skaber du tryghed hos din hvalp i den første tid i det nye hjem19.5.2018 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hvalp er et lykkeligt højdepunkt for en familie, men en stor omvæltning for hvalpen. Hvalpe er følsomme i deres socialiseringsperiode, og veterinærsygeplejerske anbefaler derfor tryghedsskabende feromoner.
Producent af dyremedicin opruster med svinefaglig produktchef9.4.2018 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Som et led i en omstrukturering og forstærkning af det svinefaglige team, indtræder dyrlæge Anja Vallø Kibsgaard som ny produktchef for Ceva Animal Healths varer og services målrettet Nordens svineproducenter.