
Danskerne har ikke styr på deres vand

En person bruger i gennemsnit 108 liter vand om dagen, og nedenstående eksempler er udregnet ved en gennemsnitlig pris på en uopvarmet liter vand på 7 øre, altså 70 kroner inklusive afledningsafgift per kubikmeter. Og et af de steder, vi typisk bruger meget vand er i badeværelset, her ligger faktisk næsten to tredjedele af hele hjemmets vandforbrug. Vi skyller ud i toilettet og tager bade, og mange har badeværelser med både spa og vandmassage.
Bedre badevaner kan betyde store besparelser. En almindelig bruser giver cirka 12 liter vand i minuttet, så et koldt bad koster dig altså 84 øre i minuttet. Du skal regne med det dobbelte, hvis du gerne vil have et varmt brusebad. Du kan spare meget vand ved at installere en bruser med spare-effekt eller montere en gennemstrømnings-begrænser mellem bruseslangen og armaturet. Du finder vandprisen på dit vandværks hjemmeside - eller via kommunens hjemmeside.
Tips, som kan hjælpe på dit vandforbrug i badeværelset:
- Tag kortere brusebade. For hvert minut du afkorter badet, sparer du tolv liter vand. Til et karbad bruges i øvrigt cirka 125 liter vand, det svarer til 8,75 kroner, og skal vandet være varmt, bliver prisen 17,50 kroner for badet.
- Hvis du har bruser med termostat, kan du nemt slukke for vandet, eller skrue ned, mens du sæber dig ind og vasker hår
- På vandhanen kan du montere en luftblander/ perlator, som blander vandet med luft. Vandstrålen føles kraftigere, men vandforbruget på hanen reduceres med cirka 25 %
- Luk for vandhanen, når du børster tænder
- Tjek om toilettet løber. Det kan være svært at se med det blotte øje, men du kan kontrollere, om det løber ved at sætte en tør serviet fast i den tørre kumme. Bliver servietten våd, løber toilettet, og skal repareres eller udskiftes. Et toilet, der løber så lidt, at du ikke kan se det med det blotte øje, kan spilde omkring 20 kubikmeter om året, det svarer til en udgift på 1.400 kroner. Løber dit toilet så meget, at man både kan se og høre det, med uro i vandspejlet og susen fra cisternen, kan vandspildet være op til flere hundrede kubikmeter, men spilder du bare 100 kubikmeter på et år, smider du faktisk 7.000 kroner lige ud ad vinduet
- Selvom dit gamle enkelt-skyls toilet ikke fejler noget, kan det alligevel være en god idé at skifte det ud med et nyt to-skyls. Ældre toiletter bruger op til 15 liter vand hver gang, der skylles ud, mens to-skyls toiletter normalt bruger 3 eller 6 liter pr. skyl. Du kan altså vælge at betale 1,05 kroner eller 21 øre, hver gang du skyller ud.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder i Danske Vandværker
Tlf. 5613 0332
Billeder
Information om Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.
Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse
Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.
Samarbejde om grundvand til fjernvarme12.10.2018 08:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme har aftalt et fælles princip for etablering af varmepumper med grundvand som varmekilde, uden at adgangen til og kvaliteten af vores drikkevand påvirkes.
Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker13.9.2018 14:58:59 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være let at drive vandværk, vi skal have fjernet alt bøvl og bureaukrati, og så skal vi sikre lave priser til glæde for forbrugerne. Nogenlunde sådan lyder et udspil fra to af regeringens ministre. Et forslag, der vækker stor glæde hos Danske Vandværker.
Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse
I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.
Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.