Landdistrikter: Nedrivningspulje beskæres for hårdt

Indtil nu har 70 af landets 98 kommuner haft mulighed for at søge en pulje på 200 millioner kroner til nedrivning af faldefærdige boliger, men det tal bliver nu stærkt reduceret. Regeringen beskærer således indsatsen, så kun 45 kommuner kan søge midler i puljen, der bliver reduceret til knap 55 millioner kroner.
Det bekymrer formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard. Han mener bestemt ikke, at kommunerne er i mål, når det handler om at rive faldefærdige huse ned.
- Vi mener, at det er positivt, at ministeren har valgt at videreføre puljen og målrette midlerne, som er afgørende i forhold til at sikre gode forudsætninger for bosætning i hele landet, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Men vi er ærgerlige over, at puljen bliver reduceret så kraftigt. Flere af de kommuner, der er sorteret fra har nemlig stadig behov for en hjælpende hånd til at gøre kål på de huse, der ikke er egnet til menneskebolig.
Damsgaard peger blandt andet på kommuner som Rebild og Brønderslev, der tidligere havde mulighed for at søge tilskud, men som nu bliver afskåret.
Han understreger dog, at det i lyset af den reducerede pulje giver god mening at prioritere midlerne dér, hvor udfordringerne er størst.
- Staten prioriterede for to årtier siden mange milliarder på at gøre vores hovedstad attraktiv. Det var godt, og det er lykkedes, men nu handler det om at opprioritere byfornyelsen i landdistrikterne, siger han.
Et af argumenterne for reduceringen af nedrivningspuljen er, at den ikke er blevet udnyttet til fulde af kommunerne.
- Den kommunale medfinansiering har selvfølgelig været en hæmsko flere steder, men der er ingen tvivl om, at beslutningen sætter nogle kommuner, der døjer meget med forladte huse og landejendomme, under pres, siger Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Noa JankovicPressechef
Tlf:71708249noa@landdistrikterne.dkBilleder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger26.6.2025 12:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ekspertudvalgets fokus på fleksible transportløsninger og et styrket hovednet, som er vigtige for at binde landet bedre sammen gennem den kollektive trafik. Men det kræver politisk opbakning og massive investeringer i et stærkt rutenet og fleksible transportløsninger.
Landdistrikter: 99% er ikke nok – alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet26.6.2025 10:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en bred politisk teleforligsaftale, der sætter retningen for Danmarks digitale infrastruktur frem mod 2030. Men i Landdistrikternes Fællesråd er skuffelsen stor, for ambitionen om kun at dække 99 % af danskerne med lynhurtigt internet er både utilstrækkelig og uretfærdig.
Landdistrikter: Alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet – alt andet er uambitiøst25.6.2025 13:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Over 30.000 adresser kæmper fortsat med dårlig internetforbindelse, og størstedelen ligger i landdistrikterne. En ny teleaftale er på trapperne, men Landdistrikternes Fællesråd forudser, at aftalen ikke sikrer, at alle boliger, sommerhuse og virksomheder får adgang til en lynhurtig 1 Gbit/s-forbindelse.
Årets Landsby 2025: Finalisterne er… Agerskov, Sennels og Holbøl!24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slutspurten er sat i gang for at finde Årets Landsby 2025, der kåres af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. De tre landsbyer Agerskov, Sennels og Holbøl er videre i finalen.
Landdistrikter: Nu tages første spadestik til et bedre tilskuds- og udligningssystem17.6.2025 13:14:52 CEST | Pressemeddelelse
Nu starter arbejdet med et nyt tilskuds- og udligningssystem, der skal rette op på den massive økonomiske skævvridning, der særligt udfordrer mange land-, ø- og yderkommuner. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, som har 55 kommuner som medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum