Nu er højsæson for skeltvister: Undgå nabostridigheder med rene linjer

Mange nyslåede boligejere får i disse måneder overrakt nøglerne til deres hus. Som oftest en glædelig begivenhed, men for enkelte kan ønsket om ændringer af haven, tilbygninger eller etablering af carporte og hegn skabe uenigheder med naboer om skellinjer. Sune Iversen, landinspektør og specialist i skelforhold ved Danmarks største landinspektørfirma, LE34, fortæller her om reglerne på området og giver sine ekspertråd til, hvordan du kan håndtere uenigheder om skel.

Vær i god tid: Husk, at hegnslovens regler gælder for både egne og fælles hegn. Hvis du planlægger at opsætte, fjerne eller ændre hegn i eller langs skellet, så vær opmærksom på hegnsloven – og inddrag din nabo i god tid. Det gælder også, hvis du for eksempel ønsker at bygge en carport i skellet, hvor der hidtil har været hæk.

Se papirerne igennem: Hos Geodatastyrelsen eller en praktiserende landinspektør kan de oprindelige kort over din grund rekvireres, men det kan være vanskeligt at tyde dem. Husk også at kontrollere for eventuelle lokalplaner og servitutter på http://kort.plansystem.dk og www.tinglysning.dk. Mange former for særlige krav kan være pålagt en ejendom – eksempelvis regler for, hvor tæt du må bygge på naboens grund, eller hvilken type hæk du må plante.

Få målt op, før du bygger til: At udvide med en tilbygningstår ofte højt på ønskelisten, når man flytter i nyt hus. Her er det vigtigt, at du er sikker på, hvor skellet går. Fra en tilbygning til et fritliggende hus til skellet mod nabo eller vej skal der nemlig som hovedregel være to en halv meter.

Tjek garager, carporte og udhuse: Denne type lette bygninger må i modsætning til tilbygninger etableres helt op mod skellet. De sider, der vender mod et skel, må dog ikke overstige en samlet længde på 12 meter og højde på to en halv meter.

Er der tvivl om, hvor skellet går?
Hvis du opsætter hegn – eller laver tilbygninger, carporte eller udhuse – i eller tæt på skel, er det meget vigtigt, at du præcist ved, hvor skellet er placeret. Hvis naboer ikke kan finde frem til placeringen af skellet eller er i tvivl, om skellet er afsat korrekt, kan en praktiserende landinspektør lave en skelafsætning ud fra matrikelkort og måloplysninger. Er der stadig uenighed, kan der afholdes en såkaldt skelforretning, hvor en anden landinspektør afsætter ejendomsgrænserne. Afsætningen sker på baggrund af opmåling, analyse af gamle matrikelkort og måloplysninger, luftfotos, ejernes oplysninger samt overvejelser omkring hævd. Det gælder nemlig, at den ene part kan vinde ejendomsret over et stykke af naboens grund, hvis vedkommende har brugt det i mindst 20 år.

– I snit foretages der 65 skelforretninger årligt, hvoraf kun ti procent går videre til domstolene. Det lave antal tvister skyldes, at vi landinspektører skal være uvildige mæglere – og derfor stopper langt de fleste uenigheder, inden nabostridighederne kommer så vidt. Oftest er det sådan, at jo hurtigere vi drages ind i processen, des bedre er mulighederne for en konstruktiv dialog, hvor man bliver ved at være på talefod, fortæller Sune Iversen.

Ovenstående anbefalinger skal alene anses som generelle råd og kan ikke erstatte individuel rådgivning. Ved specifikke uoverensstemmelser eller spørgsmål kan det være en god idé at kontakte en praktiserende landinspektør.