77 lejligheder klar til udlejning på de gamle togskinner i Aalborg
18.12.2018 08:18:55 CET | DEAS | Pressemeddelelse

PKA og A. Enggaard er i fuld gang med at opføre sidste etape i transformationen af Godsbanen. Når projektet står færdigt, vil i alt 247 udlejningsboliger, fordelt på tre lejlighedskomplekser og et hotel, stå klar. Nu udlejes første lejlighedskompleks, som står klar til beboerne den 1. marts 2019.
De 77 lejeboliger er fordelt på 3- og 4-værelses lejligheder, som alle har altan eller terrasse. Der er elevator i alle opgange og mulighed for parkering i parkeringshus 100 meter fra ejendommen. Beboerne får også nem adgang til det skønne private gårdrum, der skaber rammen om fællesskab og udendørs afslapning i grønne omgivelser.
”Med de nye lejeboliger fuldendes Godsbaneprojektet, som har en attraktiv placering centralt i byen og tæt på Østerådalen og Limfjorden. Vi ser frem til at hjælpe med at imødekomme efterspørgslen på attraktive lejeboliger i Aalborg,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der desuden skal stå for administrationen af de 247 boliglejemål.
En klar vision
Godsbanen har de seneste år været i rivende udvikling, hvor både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder er skudt op på Godsbanearealet, hvis udvikling Aalborg Kommune har haft en klar plan for. Visionen er at skabe et grønt byområde, der er baseret på sundhed og bæredygtige principper.
”Aalborg er en by i positiv udvikling. Vi forventer derfor en høj efterspørgsel på både lejeboligerne og hotelværelserne på Godsbanen, som dermed kan være med til at skabe et godt, langsigtet afkast for medlemmernes pensioner,” siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.
Pensionskassens medlemmer har haft fortrinsret til boligerne.
Det nye attraktive og urbane bymiljø ved Godsbanen forventes fuldt udbygget i løbet af 2021-2022.
Læs mere på www.godsbanenaalborg.dk.
For mere information:
Udlejningschef Maivi Herup, DEAS, mobil 27 90 13 30
Ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA, mobil 21 47 54 82
Afdelingschef Tom Johnsen, A. Enggaard, mobil 40 93 88 16
Kort om PKA
PKA administrerer pensioner for fire pensionskasser primært inden for social- og sundhedsområdet med godt 300.000 medlemmer og en formue på 275 mia. kr. PKA har investeret ca. 20 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 2,6 mia. kr. i udenlandske ejendomme. Ambitionen er at øge investeringer i ejendomme til 30 mia. kr. frem mod 2020.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold samt udlejning af bolig- og erhvervslejemål. DEAS administrerer over 2.000 ejendomme med ca. 79.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
DEAS: OPP kan accelerere investeringer i fremtidens skoler og institutioner10.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 20 års erfaring og 17 projekter i porteføljen er DEAS blandt de mest erfarne aktører inden for offentligt-private partnerskaber (OPP) i Danmark.
Nyt samarbejde skal spare millioner på energi og vand i ejendomme29.1.2026 09:51:39 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmarks erhvervsejendomme skal opnå store energibesparelser gennem nyt samarbejde med teknologi- og energivirksomheden IQ Energy.
Frederiksberg Boligfond får medhold i landsretssag15.1.2026 11:51:51 CET | Pressemeddelelse
Østre Landsret har i dag givet Frederiksberg Boligfond medhold i sagen om tilstedeværelsen af en forkøbsret for beboere i Svalegården. Dermed stadfæstes, at beboerne ikke har den forkøbsret, som sagen har omhandlet. Sagen har været behandlet grundigt over flere år og nu ved to instanser. Frederiksberg Boligfond har tidligere vundet en tilsvarende sag i byretten på Frederiksberg mod beboere i Den Sønderjyske By. Afgørelsen fra Østre Landsret giver nu klarhed om de juridiske forhold. ”Vi er tilfredse med, at landsretten har givet os medhold, og at vi nu får afklaret fondens økonomiske vilkår. Samtidig er vi bevidste om, at sagen har haft stor betydning for mange af fondens beboere og er tilfredse med at Østre Landsret har fjernet denne usikkerhed for fondens fremtid” siger bestyrelsesformand Robert Spliid. Frederiksberg Boligfond vil nu gennemgå dommen nærmere og orientere beboerne om betydningen af afgørelsen. Om Frederiksberg Boligfond Frederiksberg Boligfond er en erhvervsdrivende fon
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


