7.383 nye studerende på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet kan til årets studiestart byde velkommen til i alt 7.383 nye studerende, som i dag har fået positivt svar på deres ansøgning om studieplads. Det er en stigning på 4% siden sidste år – svarende til 270 flere ansøgere. Det er også flere end i 2019 – året før de ekstraordinært store optagelsestal under corona i 2020 og 2021.
”Vi er utroligt glade for, at så mange ønsker at tage en universitetsuddannelse her på Aarhus Universitet og for, at vi i igen i år kan tilbyde rigtig mange unge mennesker en studieplads. Vi glæder os meget til at byde de nye studerende hjerteligt velkommen, og jeg ved, at både undervisere og tutorer er i fuld gang med at forberede en god studiestart,” siger prorektor Berit Eika.
Årets fremgang spores blandt andet på universitetets diplomingeniøruddannelser – både i Aarhus og Herning, ligesom it-uddannelserne oplever en samlet vækst.
”Det er positivt, at vi kan se de unges interesse for ingeniør- og it-fagene vokse. Der bliver gjort en stor indsats på tværs af sektorer for at få vores unge til at vælge de tekniske uddannelser, og derfor er det glædeligt, at endnu flere unge i år har søgt i den retning,” siger Berit Eika.
Også universitetets engelsksprogede uddannelser, herunder økonomiuddannelsen Economics and Business Administration samt Cognitive Science, kan notere sig for en større del af fremgangen.
”Interessen for vores engelsksprogede uddannelser er med til at understrege det store potentiale, der er for, at vi som universitet kan bidrage positivt til at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på højtuddannet international arbejdskraft,” siger Berit Eika.
Bekymrende udvikling i sprogfagene
Vender man blikket mod fordelingen af pladser på universitetets sproguddannelser, oplever Aarhus Universitet til gengæld fortsat et fald. Siden 2019 har der været en samlet tilbagegang på 33 pct. i optaget til sproguddannelserne, og i år er der især et fald på tysk, men også på spansk og fransk. Det er meget bekymrende, fortæller Berit Eika:
”Udviklingen betyder, at både den offentlige og den private sektor inden længe får svært ved at rekruttere medarbejdere med sproglige og sprogkulturelle kompetencer. Det er en stor udfordring for både samfund og erhvervsliv, som har stor brug for sprogspecialister – både nu og i fremtiden,” siger Berit Eika, som endnu engang opfordrer politikerne til at styrke indsatsen for sprogfagene.
Stadigt uddannelser med ledige pladser
Til alle, der ikke fik tilbudt en studieplads, lyder en opfordring til at orientere sig i andre muligheder og evt. søge ind på en anden uddannelse med ledige pladser.
Bemærk desuden, at det endelige optag kan se anderledes ud, da der fortsat kan søges ind på uddannelser med ledige pladser.
Fakta om årets optag:
- 7.383 ansøgere har fået tilbudt en studieplads på AU. I 2019 var tallet 7.139 og i 2022 7.113.
- Arts: 1.919 tilbud om optagelse: Status quo ift. 2022 og 9 % færre end i 2019
- Aarhus BSS: 2.512 tilbud om optagelse: 5 % flere end i 2022 og 4 % flere end i 2019
- Natural Sciences: 786 tilbud om optagelse: 2 % færre end i 2022 og 4 % færre end i 2019
- Health: 965 tilbud om optagelse: 10 % flere end i 2022 og 11 % mere end i 2019
- Technical Sciences: 1.201 tilbud om optagelse: 8 % flere end i 2022 og 28 % flere end i 2019
Se oversigt over alle uddannelsernes optagstal, kvotienter m.v.
Ansøgerne skal bekræfte deres studiepladser senest den 3.august.
Nøgleord
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Lars Fruergaard Jørgensen er Aarhus Universitets æresalumne 202512.9.2025 13:33:19 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere Novo Nordisk-topchef hædres for globalt lederskab, samfundsansvar og banebrydende indsats for sundhed.
Dansk topøkonom i USA bliver æresdoktor på Aarhus Universitet8.9.2025 12:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Danske Annette Vissing-Jørgensen er seniorrådgiver ved Federal Reserve Board i USA – nu bliver hun æresdoktor på Aarhus Universitet.
Royal hæder til fem AU-studerende1.9.2025 12:09:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på forhistoriske pilespidser, spilteori, sammenhængen mellem kost og kræft, oversvømmelser og bæredygtigt byggeri.
Flere IT- og ingeniørstuderende indtager Aarhus Universitet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet optager samlet set lidt færre studerende end sidste år, men markant flere på it- og ingeniørfag. Mange ansøgere har ikke fået en studieplads, men har mulighed for at søge i anden runde.
Kvote 1: Høje ansøgertal til nye IT-uddannelser driver fremgang på Aarhus Universitet5.7.2025 16:13:04 CEST | Pressemeddelelse
11.834 ansøgere har i år en uddannelse fra Aarhus Universitet øverst på ønskelisten. Det er 5 % flere end sidste år. Fremgangen skyldes især den store interesse for de tre nye engelsksprogede IT-uddannelser på Natural Sciences.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
