70 pct. CO2-reduktion forudsætter tusindvis af nye medarbejdere i industrien

Analysen viser, at alene i industrien vil investeringerne i den grønne omstilling betyde, at der vil være merefterspørgsel efter 116.000 årsværk i perioden 2022-2030.Det er især faglærte og ufaglærte medarbejdere, der bliver efterspørgsel efter. Løsningen er flere korte målrettede uddannelsesforløb og flere på de tekniske erhvervsuddannelser, lyder det fra Industriens Uddannelsers bestyrelse.

- Industrien har travlt, hvis vi skal nå de grønne mål til 2030. Det stiller store krav til uddannelsessystemet. Vi kan ikke nøjes med at vente på, at flere tager en teknisk erhvervsuddannelse på fire år. Derfor må vi også hurtigt etablere korte kvalificeringsforløb til industrien. Disse forløb skal også målrettes unge på kanten, udlændinge og seniorer, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI og næstformand for Industriens Uddannelsers bestyrelse.

Der skal investeres 442 mia. kr. i grøn omstilling frem mod 2030, hvis den politiske målsætning om 70 pct. reduktion af CO2-udledning skal realiseres. Et beløb der svarer til knap otte Femern Bælt-forbindelser. Det kommer til at have enorme konsekvenser for industrien, som skal fremstille de vindmøller, varmepumper, kompressorer, rør, kedler, køle- og ventilationsanlæg, som bl.a. er en forudsætning for Danmarks grønne omstilling.

Konkret vil industrien i perioden 2022-2030 få brug for ca. 57.000 årsværk fra faglærte medarbejdere og ca. 32.000 årsværk fra ufaglærte medarbejdere - alene ift. de investeringer der bliver foretaget i grøn omstilling i Danmark. En stor del af de danske industrivirksomheder vil i samme periode opleve stigende efterspørgsel efter grønne løsninger fra andre lande, hvorfor de endelige tal formentlig vil være højere.

De faglærte, som virksomhederne især kommer til at efterspørge, er smede, mekanikere og industriteknikere.

- De kompetencer, man får med industriens erhvervsuddannelser, er en forudsætning for den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi får italesat de her uddannelser som grønne, og det skal erhvervsskolerne også hjælpe med at understøtte. Budskabet skal ud til de unge i grundskolen, til studenterne, samt andre grupper af befolkningen, som vil have glæde af at tage en erhvervsuddannelse i industrien. Og så skal vi gøre det tydeligt, at de her uddannelser også er for kvinder, siger Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal og medlem af bestyrelsen for Industriens Uddannelser.

På det ufaglærte område er det især personer med erfaring og viden fra branchen, der vil være efterspørgsel efter.

- Behovet for ufaglærte i industrien kan ikke imødekommes ved at tage folk ind fra gaden. Vi har brug for personer med tekniske kompetencer og relevant specialviden, som er opnået enten fra lignende jobs eller målrettet efteruddannelse. Samtidig er der behov for, at vi styrker mulighederne for at få merit for AMU-forløb på erhvervsuddannelser. Det vil betyde, at vi hurtigere kan få flere af de faglærte, der er efterspørgsel efter, lyder det fra Pia Maul Andersen, næstformand for 3F Industrigruppen og formand for Industriens Uddannelsers bestyrelse.

Ser man på de grønne investeringer, der er planlagt, tegner projekter inden for havvind sig alene for 208 mia. kr. frem mod 2030. Det betyder, at der inden for disse projekter vil mangle flere end 96.000 årsværk.

Da industrien allerede oplever stigende udfordringer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, må man forvente, at denne udfordring kun vil blive i større i takt med, at investeringerne i den grønne omstilling sættes i søen. De potentielle rekrutteringsproblemer vil bl.a. afhænge af, hvor mange det lykkes at tiltrække til de relevante erhvervsuddannelser, og hvor stor afgangen fra arbejdsmarkedet i den nuværende arbejdsstyrke er.

Analysen er udarbejdet af COWI for Industriens Uddannelser.