Billund Kommune

7 priser og 115 hædersbevisninger blev uddelt til Billund Kommunes Sports- og Kulturgalla

Del
Fredag aften blev spændingen udløst, da Billund Kommunes idrætsudøvere, kulturaktører, talenter, trænere og hold blev hyldet til dette års Sports- og Kulturgalla. Stemningen var helt i top hos de over 400 forventningsfulde gæster, da showet løb af stablen i Billund Idrætscenter.
Jan Nørmark Poulsen vandt Æresprisen for sit mangeårige virke i Atletikklubben Heden samt sit store arbejde med Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge. Foto: Billund Kommune
Jan Nørmark Poulsen vandt Æresprisen for sit mangeårige virke i Atletikklubben Heden samt sit store arbejde med Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge. Foto: Billund Kommune

Billund Idrætscenter var i dagens anledning pyntet op til galla, da over 400 gæster var samlet for at hylde ildsjæle og talenter inden for Billund Kommunes sports- og kulturliv.

Konferencier, Lars Meldgaard, ledte publikum trygt gennem aftenen hvor borgmester Stephanie Storbank og udvalgsformand Simon Nicolajsen Jørgensen uddelte priser og hædersbevisninger sammen med formanden for Kultur- og Fritidsrådet Anette Grønholt Andersen, som uddelte prisen til Årets Kulturtalent 2022.

Der var både rørte, glade og overraskede prismodtagere på scenen og i bedste awardstil en videohilsen fra et par af vinderne, som desværre ikke havde mulighed for selv at modtage prisen på scenen.  

Årets prisvindere fik en award i glas med indgravering, et diplom samt en buket blomster. Vinderen af den prestigefyldte Ærespris modtog en stor gulvvase fra Lyngby Porcelæn med indgravering, et diplom, en buket blomster samt en gavecheck på 5.000 kr.

Modtagerne af hædersbevisninger fik overrakt en figur fra Morsø med den passende titel: ”Du gjorde det! Nyd dit nu”, som anerkendelse for deres flotte præstationer i 2022.

Der skal lyde et stort tillykke til alle prisvindere og til modtagerne af hædersbevisninger.

Prisvinderne ved Sports- og Kulturgalla 2023:

Årets Hold 2022:

GGIF 1. divisions herrer, GGIF Håndbold

Holdet spiller i landets anden bedste række. Sæsonen 21/22 sluttede de i deres pulje på en tredje plads, og det gav mulighed for oprykningskampe til håndboldligaen. Holdet rejser rundt i hele landet og repræsenterer den lokale håndboldklub og dermed også Billund kommune.

Når GGIF 1. divisions håndboldherrer spiller på hjemmebane i Lynghallen er der altid god stemning, og klubbens børne- og ungdomshold er fast inventar på tilskuerrækkerne. Spillerne har alle arbejde eller studie ved siden af håndbolden, modsat flere af de hold de møder, som spiller på kontrakt. Spillerne deler med glæde ud af deres viden og erfaringer og er med til at motivere klubbens medlemmer. De er forbilleder for mange børne- og ungdomshold. Holdet træner flittigt for at spille på så højt et niveau som muligt – det kræver stort engagement, dedikation og vilje. De bruger stort set alle ugens dage på håndbold. På trods af, at de ikke spiller på kontakt, har de alligevel opnået at spille i landets anden bedste række. Det vidner om, at holdet er noget helt særligt indenfor håndboldens verden.

Årets leder/træner 2022:

Christine Toft Kristensen - Billund Pigekantori, Billund Juniorkantori og Projektkoret

Christine samler og leder 4 forskellige kor i alle aldersgrupper. Korene synger til forskellige anledninger i Billund og Grene kirker til alverdens forskellige arrangementer. Hun arrangerer også fællessang, som er åbent for alle.

År efter år formår Christine Toft Kristensen, med sin energi og ildhu, at holde sine kor engagerede og glade. Korene vokser, og hun formår at gøre øveeftermiddage og -aftener til en fest for alle der deltager - unge som gamle. Når hun ikke arbejder med korene, arrangerer hun fællessang fra højskolesangbogen, både formiddage og eftermiddage. Desuden har hun babysalmesang for de helt små og formiddage med besøg af dagplejere. Christine brænder for sangen og sangens egenskaber – og det smitter. Christine arrangerer ture og koncerter med korene, som skaber et fantastisk sammenhold for deltagerne og minder for livet.

Årets Idrætspris 2022:

Frederik Vesti – Prema Racing, Italy

Frederik Vesti fra Filskov er en talentfuld racerkører og har drømt stort gennem hele sin karriere. I 2022 deltog han ved mange løb med flotte resultater og sluttede året af med, at hans hold Art Grand Prix satte ham bag rattet i Hamiltons W13 ved Young Driver Test i Abu Dhabi.

Et stort skridt op ad racerkarrierestigen blev realiseret i 2022-sæsonen, da Frederik deltog i FIA Formel 2 Championship og fortsatte med at køre for ART Grand Prix-holdet. Efter at have brugt mange timers simulering med Mercedes AMG Formel 1 og ydet race support til Lewis Hamilton og George Russell, besluttede holdet at sætte ham bag rattet i Hamiltons W13 ved Young Driver Test i Abu Dhabi. Vestis tætte og løbende ung-køreraftale med Mercedes AMG Formel 1 og hans ny-underskrevne kontrakt med Prema, bliver den vigtigste og mest komplette pakke og endnu et afgørende skridt af Frederik Vestis rejse mod Formel 1.

Årets Kulturpris 2022:

Kirsten Vagtholm - Tidligere formand for Skulpturpark Billund og Billund Kunstforening

Kirsten Vagtholm har igennem mange år ydet en kæmpe indsats som formand for Billund Kunstforening og som formand for Skulpturpark Billund. Kirstens ihærdighed og omhyggelighed har været en stor drivkraft for begge foreninger og har givet flotte kunstneriske resultater.

Kirsten Vagtholm har været - og er fortsat - en stor kulturpersonlighed. Kirsten har været med i arbejdet omkring Skulpturpark Billund siden 2000, hvor hun fra 2009-2022 var formand. Efter mere end 25 år i bestyrelsen for Billund Kunstforening - de 20 af dem som formand - trådte Kirsten ud af bestyrelsen i 2016. I både Billund Kunstforening og Skulpturparken har Kirsten arbejdet hårdt og med stort engagement, utrættelighed og omhyggelighed for kunsten. Kirsten er en farverig personlighed med en hat til enhver lejlighed – hvad end det er en indvielse af endnu en skulptur i Skulpturparken, en bogudgivelse, en fernisering eller andet. Kirsten brænder for kunsten og har udtalt at: ”Kunst er noget, vi lærer hinanden. Det gør hverdagen sjovere og mere spændende. Vi har brug for det som mennesker, ellers vil det hele bare være gråt.”

Årets Idrætstalent 2022:

Lærke Moesgaard Thomsen - Grindsted Badmintonklub

Lærke Thomsen er 17 år og har, siden hun startede med badminton i 4-årsalderen, udvist en særlig evne for badmintonspillet. Gennem en utrættelig vedholdenhed og evnen til at finde sporten sjov og inspirerende, er topresultaterne kommet hen ad vejen gennem ungdomsårene.

Lærke Moesgaard Thomsen har siden 12-årsalderen tilhørt sin bedste årgang i Danmark. Hun vandt sin første DM-titel i Dame single som U13 spiller. Året 2022 har for Lærke været et helt specielt år. I april blev hun Dansk Mester i Dame single i U17 og fik en 2. plads i Damedouble. Ved VICTOR Junior U19 Elite blev det til guld i single og mixdouble, samt sølv i Damedouble. Lærke går efter at få en udtagelse til verdensmesterskaberne for ungdomsspillere under 19 år til november. Lækre træner både i Kolding, hvor hun er en fast del af 1. divisions truppen samt i Grindsted Badmintonklub. Oven i alt det hårde arbejde og de flotte præstationer, formår Lærke også at finde tid til at være træner for BGK's teknikhold.

Årets Kulturtalent 2022:

Emil Juman Elbæk - LEGOLAND Billund Garden, Talent Billund og Billund Kulturskole.

Emil har gået på Kulturskolens Talentlinje i 4 år og har siden oprettelsen af Talent Billund Kultur været en del af Talent Billunds musiklinje. Emil har desuden spillet i LEGOLAND Billund Garden i 10 år. Emil er en dygtig og talentfuld trommeslager, der siden han startede med at spille trommer har været i konstant udvikling.

Emil er en meget talentfuld trommeslager, der altid møder velforberedt op til sin undervisning og altid kommer til både undervisning og de mange arrangementer han som trommeslager deltager i - både i og udenfor Garden, Kulturskolen og Talent Billund. Emil er meget vellidt og et stort forbillede på Kulturskolen og i Talent Billund og en, som de unge, spirende musikinteresserede i lokalmiljøet med rette kan se op til. Emil har planer om at gå musikkens vej, og det har han vist både talent og takter til at lykkes med.

Æresprisen 2022:

Jan Nørmark Poulsen - Atletikklubben Heden, Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge

Jan Nørmark Poulsen blev i 1979 som 18-årig formand for Atletikklubben Heden, hvor han stadig er en dygtig og engageret træner i dag. En af hans nok allerstørste styrker er hans engagement. Jan udviser en kæmpe glæde ved atletikken, og det brænder igennem til de unge atleter, som viser sig fra bedste side, når Jan har haft fat i dem.

Jan ser potentiale og talent, også hos dem, der selv tvivler. Jan er ikke blot atletiknørd og en kæmpe del af Atletikklubben Heden, han er også en bærende kraft i Grindsted Musikforening og ophavsmand til Grindsted Festuge. Senest er han blevet en uundværlig primus motor for atletikdelen af Skole-OL i Billund Kommune. Jan er en dedikeret og dygtig ildsjæl, som favner bredt i både sports- og kulturlivet, og har været en aktiv og engageret aktør over mange årtier. Jan inspirerer som få og besidder en evne til altid at yde sit bedste i alle de sammenhænge, han befinder sig i. Jan brænder for atletikken og går ind i det med liv og sjæl og entusiastiske tilråb og hep fra sidelinjen.

Oversigt over hædersbevismodtagere - børn og unge

Hædersbevisninger gives til enkeltpersoner og/eller hold under 18 år, der har opnået toppræstationer ved DIF-godkendte mesterskaber eller tilsvarende eksempelvis; dansk mesterskab, landsmesterskab, jysk mesterskab, eller som har fortjent en hædersbevisning for en tilsvarende præstation inden for en idrætsgren.

Hædersbevisninger – Grindsted Skiklub

  • Marcus Völcker: Bronze i henholdsvis slopestyle og bigAir til DM i freestyle på snowboard

Træner/leder:

Allan Pedersen

Hædersbevisninger – Svømmeklubben Grindsted

Medaljer ved Landsmesterskab 2022

  • Niels Peter Sørensen: Guld 4*50m medley mix og Sølv 4*50m fri mix
  • Tobias Holt: Guld 4*50m medley mix, Sølv 4*50m fri mix og Sølv 200m butterfly
  • Josefine Nielsen: Guld 4*50m medley mix, Sølv 4*50m fri mix, Guld 200m ryg og Sølv 100m ryg
  • Maria Møberg Nielsen: Guld 4*50m medley, Sølv 4*50m fri, Sølv 50m ryg, Guld 50m fri, Sølv 100m fri og Guld 200m fri
  • Anne Sørensen: Bronze 200m bryst, Sølv 100m bryst og Guld 50m bryst                  

Trænere/ledere

Rene Kjær Olsen

Oliver Fokkink

Hædersbevisninger – De grønne pigespejdere i Grindsted

  • Andrea Jensen
  • Hannah Nissen
  • Nicoline Andreassen
  • Signe Tøstesen

Ungledere for pigespejderne i alderen 6-9 år. De har i løbet af 2022 brugt weekender på Unglederuddannelsen og har deltaget som stab ”Unglederstart”.

Træner/leder:

Henriette Lærke Jensen

Hædersbevisninger – De grønne pigespejdere i Grindsted

  • Cindy Uzor

Udtaget som repræsentant for De Grønne Pigespejdere til Nordisk Spejderkonference 2022.

Leder/træner:

  • Henriette Jensen
  • Hanne Lorenz

Hædersbevisninger – Hejnsvig Dart Klub, Juniorklubben

Danmarksmesterskabet i Juniordart 2022

  • Camilla T. Andersen: Guld i pigesingle
  • Cathrine T. Andersen: Bronze i pigesingle
  • Daniel Hansen: Bronze i drengedouble
  • Sebastian Hansen: Bronze i drengedouble

 Trænere/ledere

  • Mette Hansen
  • Jesper T. Andersen

Hædersbevisninger - GGIF Grand Prix Team Jasmin

Sølvmedalje ved Jysk-Fynsk mesterskab i Grand Prix gymnastik.

  • Amelie Surace Yngling
  • Anna Marchuk
  • Ellen Meier Kousgaard
  • Emilie Bilgrav
  • Gabriela Panzariu
  • Migle Kavaliauskaite
  • Miia Kotenko
  • Olivia Egebjerg Knudsen
  • Sara Maria Maierean
  • Merle Gull Grebdahl

Instruktører og hjælpeledere:

  • Sofie Ibsgaard Astrup
  • Julie Nissen
  • Andrea Rud Jensen
  • Anne Ibsgaard Astrup
  • Lærke Ahm Ørbæk Kristensen
  • Sidse Bang Sivebæk

Hædersbevisninger - GGIF Grand Prix Team Flora

Guldmedalje ved Jysk-Fynsk Mesterskab og Bronzemedalje ved DM.

  • Thea Runge Andersen
  • Nanna Østergaard
  • Melissa Kirkegaard Nielsen
  • Luna Meier Kousgaard
  • Line Holte
  • Clara Ebbesen
  • Cille Marie Holt Andersen
  • Birka Cecilie Olesen
  • Annika German Agerholm

Instruktører og hjælpeledere:

  • Pil Buchhave Søgaard
  • Amalie Guldbrand Benkjer
  • Carla Veje Bruun Andersen

Hædersbevisninger - GGIF Grand Prix Team Rubina

Guldmedalje ved Jysk-Fynsk Mesterskab

  • Vladislava Marchuk
  • Sille Bach Birkegaard
  • Melanie Lind Schønberg
  • Maja Secher Lykkegård Jensen
  • Lærke Marie Ahm Ørbæk Kristensen
  • Julie Risbøl
  • Ida Andrea Schæfer Sørensen
  • Cecilie Kramer
  • Andrea Rud Jensen
  • Andrea Helene Tønnesen

Instruktører og hjælpetrænere:

  • Silke Lundø Kristensen
  • Julie Nissen

Hædersbevisninger - GGIF Grand Prix Team Opalia

Guldmedalje ved Jysk-Fynsk Mesterskab

  • Tilde Bang Sivebæk
  • Sofie Ibsgaard Astrup
  • Silke Lundø Kristensen
  • Sidse Bang Sivebæk
  • Nicoline Refshøj
  • Julie Nissen
  • Elisabeth Shwe Tin Pau
  • Carla Veje Bruun Andersen
  • Anne Ibsgaard Astrup
  • Amalie Guldbrand Benkjer

Instruktører og hjælpetrænere

  • Pernille Frederiksen
  • Stine Pedersen
  • Laura Ellegaard Christensen

Hædersbevisninger – Grindsted Badmintonklub

  • Victor Husted Mikkelsen (U15A): DM-guld herredouble og DM-guld mixdouble
  • Savio Hanona (U17/19C): DM-bronze i herresingle og DM-guld i herredouble
  • Daniel Gejl Ølgod (U17/19C): DM-guld i herresingle og DM-guld i herredouble
  • Melanie Mikkelsen (U17/19C): DM-bronze i single og DM-guld i damedouble
  • Signe Filtenborg Larsen: LM-bronze i damedouble
  • Line Due Nørgaard: DM-guld i mix double U11B
  • Sif Gandrup: DM-guld i damedouble u17/19B

Trænere/ledere

  • Lars Mikkelsen
  • Heidi Due Nørgaard
  • Trine Bergen
  • Jacob Gejl

Hædersbevisninger – Billund Motocross Klub

  • William Holch Kristensen: Danmarksmester i Klassen BMX-2

Træner:

Rasmus Holch Kristensen

Hædersbevisninger – Atletikklubben Heden

Siv Bertelsen

  • Nr. 1 og Dansk Mester 1.500 meter udendørs
  • Nr. 1 og Dansk Mester 3.000 meter indendørs
  • Nr. 2 Danske Mesterskaber, 1.500 meter indendørs
  • Nr. 2 Danske Mesterskaber, 800 meter udendørs
  • Nr. 2 Danske Mesterskaber, 6 km. cross løb
  • Deltager ved Europamesterskaberne på 1.500 meter

Leder/træner

Erik Holme Bertelsen

Hædersbevisninger – SKIF Volleyball

Sydjysk mestre i Level 2 (hold)

  • Maja Søndergaard Elbæk Larsen
  • Zander Gammelgård
  • Melanija Balta
  • Savannah Olesen
  • Dianna Kirkegaard
  • Celina Schultz
  • Tanja Plaugborg
  • Matilde Lüzten

Leder/træner:

Kim Daugaard Kragh

Oversigt over hædersbevismodtagere - voksne

Hædersbevisninger gives til personer over 18 år, der har opnået ekstraordinære toppræstationer. F.eks. Ved Danmarks mesterskaber, europæiske mesterskaber og verdensmesterskaber og lign. Kravene er således skærpet i forhold til børn og unge.

Hædersbevisninger – Gyttegård Golfklub

  • Stefan Mørkholt: DM Guld i Paragolf 2022
  • Morten Andreassen Lykkegaard: Danmarks bedste MidAge Herre golfspiller 2022

Instruktør/træner:

Nicolai Klindt Jørgensen

Hædersbevisninger – Talent Billund – taekwondo

Johan Hogrefe Fredmar

  • Johan er kommet på taekwondolandsholdet.
  • Croatia Open: 1. plads og 3. plads
  • VM: syvende plads
  • NM: 1. plads og 2. plads
  • DM: 1. plads og 2. plads
  • Sweden Open: 1. plads
  • European Cup: 1. plads

Hædersbevisninger – Filskov Fodboldgolf Klub

  • Louise Aagaard Jensen: Guld ved Danmarks mesterskabet i fodboldgolf for kvinder.
  • Randi Laursen: Sølv til Danmarksmesterskabet i hulspil for kvinder.

Hædersbevisninger – Atletikklubben Heden

  • Lykke Bertelsen: Nr. 1 og Dansk Mester, spydkast, piger 18-19 år
  • Christian Reusing: Nr. 2 ved de danske mesterskaber, trespring, drenge 18-19 år

Træner/instruktør

Lone Nielsen

Jan Nørmark Poulsen

Hædersbevisninger – Sdr. Omme IF Atletik og Motion

Jacob Sørensen

  • DM Guld, 3.000 meter kapgang indendørs, Masters M45
  • DM Bronze, 5.000 meter kapgang indendørs, Senior

Træner/ledere:

Kai Thomsen

Hædersbevisninger – Sdr. Omme Skytteforening

Anders Christensen

  • Individuel DM Guld, 15m på Luftpistol
  • Individuel DM Bronzemedalje, 15m på Standardpistol

Anders Christensen
Helge Berthelsen
Lars Bindesbøll
Jens P Bindesbøll

  • Guld i DM for hold, for 3. gang i træk, standardpistol

Karin Christensen
Anders Christensen
Helge Berthelsen
Lars Bindesbøll

  • Sølv i DM for hold, 15m luftpistol

Leder/træner:

  • Gerda Gejl
  • Rie Bindesbøll

Hædersbevisninger – Danmarks Civile Hundeførerforening – Grindsted Billund

  • Henrik Enevoldsen Pausgaard: 1. plads ved DM 2022 i Brugshunde-klassen
  • Steen Bendix Madsen: 2. pladsen ved DM 2022 i Brugshunde-klassen

Hædersbevisninger – Bokseklubben Grindsted AK

  • André Bennetsen: Sølv ved Jyske Mesterskaber for elite (Letvægt 60 kg.)

Leder/træner:

Jørgen Hede Jensen

Allan Toksvig

For yderligere spørgsmål kontakt:

Stine Højris Mogensen

Kulturkonsulent

SHM@Billund.dk

Direkte tlf. +45 79 72 76 11

Eller

Rasmus Kaufmann

Områdechef for Kultur og Fritid

RAKA@Billund.dk

Direkte tlf. +45 79 72 76 01

Kontakter

Billeder

Jan Nørmark Poulsen vandt Æresprisen for sit mangeårige virke i Atletikklubben Heden samt sit store arbejde med Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge. Foto: Billund Kommune
Jan Nørmark Poulsen vandt Æresprisen for sit mangeårige virke i Atletikklubben Heden samt sit store arbejde med Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge. Foto: Billund Kommune
Download
Aftenen bød også på underholdning fra bl.a. Legoland Billund Garden. Foto: Billund Kommune
Aftenen bød også på underholdning fra bl.a. Legoland Billund Garden. Foto: Billund Kommune
Download
En enkelt fællessang blev det også til i løbet af aftenen. Foto: Billund Kommune
En enkelt fællessang blev det også til i løbet af aftenen. Foto: Billund Kommune
Download

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Elever med sproglige udfordringer udvikler sig efter Playful Learning-forløb25.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Resultaterne taler for sig selv, efter at elever i taleklassen på Lynghedeskolen satte fokus på at gøre eventyr mere levende under et Playful undervisningsforløb. Eleverne deltog aktivt, tog rollen på sig og havde begejstret mod på at vise deres arbejde stolt frem. Efter det læringsfulde forløb efterspørger eleverne muligheden for at gøre det igen, så de kan vokse endnu mere.

Lufthavn i vækst: Vejle og Billund Kommune investerer i trafikforholdene ved Billund Lufthavns Cargo15.3.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Billund Lufthavn er tilbage på vækstkurven. I 2023 satte Lufthavnen ny passagerrekord, og fra 2024 er der som led i lufthavnens udviklingsstrategi udsigt til massiv vækst i luftfragttransporten. Derfor investerer kommunalbestyrelserne i Billund og Vejle Kommune nu i udvidelser af to centrale vejforbindelser, der skal forbedre områdets trafikale udfordringer med tung trafik, når Billund Lufthavn udbygger deres cargoområde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye