BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

7 nye aktionærer, ny bestyrelses- og ny næstformand hos BDO

Del
Hos Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO er syv nye aktionærer trådt ind i ejerkredsen, ny bestyrelses- og ny næstformand er kommet til.

Nye i BDO bestyrelsen er:

Thomas Baagøe, Nykøbing Mors, Region Midt - Morten Trap Olesen, Aarhus, Region Midt - Ulrik Moeslund Olsen, Aarhus, Region Midt - Frank Barrit, Kolding, Region Syddanmark - Jesper Steensbjerre, Kolding, Region Syddanmark - Dorte Larsen, Esbjerg, Region Syddanmark - Niels Duedahl, Svendborg, Region Syddanmark. Niels Duedahl er kommet til via BDO’s opkøb af Dansk Revision Svendborg.

Bestyrelsesformanden takker af efter 10 år med vækst

Herudover er der sket andre ændringer i BDO’s ledelse. BDO’s bestyrelsesformand gennem 10 år Henrik Brünings er trådt af som formand grundet BDO’s aldersgrænse for aktionærer.

”Henrik har ydet en stor indsats hos BDO i Danmark såvel som i ledelsen af BDO International, der sikrer rådgivnings- og revisionsvirksomheden tilstedeværelse i mere end 160 lande. Siden 2006/07, hvor Henrik Brünnings blev formand for BDO DK, er BDO’s årlige omsætning næsten fordoblet. I de senere år har Henrik været en væsentlig drivkraft i at sætte digitalisering på agendaen, og han i det hele taget er stor ejerskab for den gode udvikling BDO har været i igennem længere tid”, siger adm. direktør Stig Holst Hartwig.

Jann Mikkelsen, Senior Partner hos BDO i Hjørring, næstformand gennem de seneste 10 år, er nu valgt ind som ny BDO formand. Gregers Paulsen, Senior Partner og statsautoriseret revisor ved BDO’s kontor i København træder ind som næstformand. Nyvalgt til bestyrelsen er Senior Partner Torben Gyde Jensen fra BDO i Aalborg.

Arbejdende bestyrelse

Hos BDO har man altid haft en arbejdende bestyrelse. Alle bestyrelsesmedlemmerne har som Partnere rundt omkring i landet konkret erfaring med og kontakt til den daglige forretning.

”Vi glæder os over at have fået nye kræfter ind i aktionær- og bestyrelseskredsen. Samlet set har vi oplevet en meget positiv udvikling i løbet af 2016/17. De gode resultater understøtter BDO’s strategi om at blive en bredere rådgivningsvirksomhed med stadig dygtigere specialister, der har et solidt fundament fra en stærk revisions- og regnskabsplatform. Derfor kigger vi forventningsfuldt ind i 2018, hvor vores fokus på til stadighed at levere de bedste ydelser – ikke mindst digitalt – yderligere vil skærpes. Vi har en stor interesse i og erfaring med at styrke vores forretning via opkøb af andre spillere på markedet, så det bliver interessant at se, hvad 2018 bringer, ” siger Stig Holst Hartwig

BDO i vækst

I det netop afsluttede regnskabsår har BDO præsteret en omsætning på 943 mio. kr., og dermed en organisk vækst på godt fire procent. Både kundetilfredshed og medarbejdertrivsel ligger i top, og året betegnes som tilfredsstillende. BDO i Danmark har mere end 1100 ansatte, kontor i 30 byer og er samtidig en del af det verdensomspændende netværk BDO International, som ligeledes viser gode vækstrater for regnskabsåret 2016/17.

Globalt set har BDO International præsteret et plus på otte procent i omsætningen, hvilket både skyldes en række opkøb internationalt set og en fornuftig organisk vækst. Resultatet for BDO International ligger hermed på USD 8,1 mia. BDO findes nu i mere end 160 lande og medarbejderantallet nærmer sig de 74.000 ansatte. Se BDO’s årsrapport her

Nøgleord

Kontakter

Information om BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C

89 30 78 00https://www.bdo.dk/

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande.

Følg pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye