Startpakke.com

7 gode råd til rejsen med baby & børn

Del

Rejsesæsonen er lige om hjørnet. Mange familier tager på ferie i udlandet og oplever nye ting sammen. Feriestemingen sætter dog ikke nødvendigvis ind på en flyvetur med små børn. Her finder du 7 konkrete råd der gør rejsen nemmere.

 

Flyv på det rigtige tidspunkt

Hvis det er muligt så bestil en afgang, der passer godt ind i dit barns døgnrytme. Skal i flyve langt, så kan det være en god ide at rejse sent på dagen så jeres baby kan sove nattesøvnen i flyet.

Hvor lang bør flyveturen være?

Jo kortere jo bedre, set fra børnenes perspektiv. At rejse til Thailand med baby er en lang tur, og det vil kræve at I forbereder jer godt på flyveturen. Undersøg hos flyselskabet hvilke hensyn der kan tages på flyet. Hvis jeres barn ikke er særlig gammelt, er det ofte muligt at få en lift de kan sove i. Til større børn kan det være rart hvis de har deres eget sæde, så I ikke skal have ham eller hende på skødet hele turen.

Noget spændende legetøj til turen

Børn har ikke samme tidsfornemmelse som os voksne, og de kan ikke nødvendigvis forstå at en time er så og så længe. Skal I på en lang flyvetur er det derfor en god ide at medbringe masser af bøger og spændende legetøj. Køb gerne noget nyt legetøj, som dit barn ikke har leget med før.

Tag afsted i god tid

Når man har med børn at gøre, tager tingene tid. Tag afsted i god tid, så det bliver så lidt stressende som muligt. Bliver du først stresset, smitter det hurtigt af på dit barn. Udstrål så vidt muligt ro og overskud.

Den rigtige feriedestination

Gode faciliteter til børnefamilier er guld værd når I først er kommet frem til jeres feriedestination. Til de helt små er det rart med tremmeseng, højstol og måske endda en pusleplads på værelset. Til de større børn er det godt hvis der er nogen aktiviteter for dem - for eksempel børnevenlig pool, legeplads eller legeland. Her kan børnene hygge sig, og lege på en anden måde end de gør derhjemme.

Medbring egen klapvogn til ferien

Vil I gerne medbringe jeres egen klapvogn til ferien, så kan I med fordel vælge en paraplyklapvogn, der nemt kan slåes sammen. Der er flere fordele ved at have jeres egen klapvogn med på ferie.

  • Klapvognen er ikke slidt og brugt af mange andre
  • I har selv valgt klapvognen, og den lever op til jeres kriterier
  • Klapvognen er godkendt efter danske lovkrav
  • Baby kender vognen som et trygt sted.

Slap af – I er på ferie

Et godt råd når I rejser med baby er at slappe af. Det lyder måske åbenlyst, men det nytter ikke at stresse over sene sengetider og lange middagslure når i er på ferie. I skal nok nå at komme ind i rytmen igen, når i er hjemme. Jo mere i slapper af, jo mere vil baby også slappe af. Læs flere gode råd til rejsen her.

 

Tjekliste -  til flyet

  • Pas (din baby skal have sit eget)
  • Sygesikringsbeviser – husk også det blå – til hele familien
  • Børnepanodil kan være praktisk, hvis ørene gør ondt når flyet letter og lander
  • 2 sutter (altid godt med en reserve) og yndlingsbamsen
  • Et lille tæppe eller dyne
  • Kiks, agurkestænger og andre gode snacks
  • MME og sutteflasker, hvis du giver flaske. Dette må godt være over 100 ml. Tjek med dit flyveselskab.
  • 2-3 stofbleer
  • Tablet eller smartphone med gode og sjove apps
  • Noget nyt og spændende legetøj og et par bøger
  • Bæresele til lang gåtur til og fra gaten. Eller en lille paraplyklapvogn
  • Bleer, vådservietter og pusleunderlag
  • Affaldsposer
  • Ekstra sæt tøj
  • Bestil en babylift til flyet, hvis dit barn er under 9 måneder. Husk disse ryger hurtigt i højsæsonen.

Tjekliste - til ferien

  • Solcreme. Faktor 50 hvis i skal sydpå.
  • Evt. UV badetøj for ekstra beskyttelse mod solens stråler
  • Badedyr og andet legetøj til stranden
  • Sutteflasker hvis dit barn bruger dette
  • Modermælkserstatning
  • Lille klapvogn eller kombivogn. Lej en airshell, der beskytter vognen under rejsen
  • Sommertøj og en tynd vindjakke (alt efter hvor I skal hen)
  • Solhat
  • Bleer. Vil du være sikker på at have gode bleer uden kemi, så medbring jeres egne.
  • Pusletaske
  • Cremer. Fx creme til rød numse
  • Termometer

Nøgleord

Information om Startpakke.com

Startpakke.com
Startpakke.com
Borupvang 2b
2750 Ballerup

https://startpakke.com

Startpakke.com er et websit for alle gravide og småbørnsforældre. På siden finder du nyheder, guides og informationer til gravide og forældre til små børn, så familier kan få den bedst mulige start på deres nye tilværelse. 

Følg pressemeddelelser fra Startpakke.com

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Startpakke.com

Færre får kejsersnit – men det er stadig for mange14.10.2018 07:30pressemeddelelse

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO bør kvinder kun få foretaget et kejsersnit, når der er medicinsk grundlag for det. I så fald ville mellem 10 og 15 procent af alle fødsler ske ved kejsersnit, men i Danmark er tallet 20 procent. Selvom det er faldet to procent siden 2016, er tallet stadig højt. Det kan blive et problem på sigt, da et kejsersnit kan medføre livslange problemer for mor og barn.