7-Eleven kårer årets bedste købmænd

Del

På 7-Elevens traditionsfyldte Rigsmøde er årets tre bedste og mest innovative købmænd blevet hædret i den prestigefyldte kategori ”Årets Købmand.” Casper Bille fra 7-Eleven i Hillerød holdt ”Købmandens Tale”. 

Hvert år kårer 7-Elever Danmarks bedste købmænd i de tre kædeben Shell 7-Eleven, DSB 7-Eleven og City 7-Eleven. Det sker på kædens årlige Rigsmøde, hvor det faglige fokus i år var på bæredygtighed og en stribe nye innovative produkter, der vil bidrage til den grønne omstilling og som lander i butikkerne i løbet af 2023.

Tre vindere gik hjem med de gyldne statuetter som årets bedste købmænd 2022. Baskim Emurlahi blev kåret i kategorien City 7-Eleven, som har flere butikker i København og spiller en stor rolle i Reitan Convenience´s planlagte udrulning af en stribe nye butikker i Københavns Lufthavn. Baskim Emurlahi vinder for at levere service på et niveau, der er helt unikt i branchen og for evnen til at lede et fantastisk team. Det har han gjort utrætteligt gennem 20 år.

Flemming Andersen fra Aalborg vinder blandt kædens DSB 7-Eleven butikker for passion, engagement og tårnhøje daglige standarder. Sammen med sit team blev han også vinder af årets butiksoplevelse. 

“Når vi på trods af udfordringer i markedet sammen formår at skabe fantastisk gode resultater år efter år, så er det fordi, vi i 7-Eleven har klare fælles mål og drive. Resultaterne opnås kun, fordi vi har branchens mest passionerede, dygtige og innovative talenter ansat. Det er vi rigtig stolte af hos 7-Eleven, hvor vi altid fejrer menneskene først. Købmændene skal anerkendes for dagligt og utrætteligt at levere et serviceniveau ulig noget, man ellers kender fra detailbranchen,” siger Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven. 

Casper Bille giver årets købmandstale

Købmand Casper Bille holdt årets købmandstale, som er en udmærkelse og anerkendelse i sig selv. Få timer senere stod han med pokalen som årets købmand i kategorien

Shell 7-Eleven. Casper Bille har butik på Milnersvej i Hillerød. I motivationen lød det blandt andet: 

”Casper er en vanvittig dygtig og målrettet leder, der har formået at vækste sin butik med mere end 40 pct. over en 5-årig periode. Servicen er altid i top, derfor giver det mening at han også scorede prisen i Shell 7-Eleven for årets butiksoplevelse. Casper er en dedikeret og vellidt teamspiller.”

Bag væksten og succesen ligger mange års hårdt arbejde, som Casper Bille fortalte om i ”Købmandens Tale” til inspiration for sine 350 kollegaer. De sidste syv år har været fyldt med både op- og nedture, men resulteret i en beslutsomhed, et solidt team og en klar kurs, der har vist sig at være opskriften på succes for den nordsjællandske købmand. 

Rigsmødet 2023 blev afholdt på Comfort Hotel i Københavns Lufthavn den 28. april. 

Kontakter

Billeder

Om 7-Eleven

I Danmark drives 7-Eleven af Reitan Convenience Denmark A/S, som er en del af Retain Retail – en af Skandinaviens ledende aktører inden for dagligvare, brændstof og conveniencehandel. I Danmark har 7-Eleven været etableret siden 1993, hvor den første butik åbnede på Trianglen på Østerbro i København. 7-Eleven har i dag 178 butikker i landets storbyer, i provinsen, i storcentre, i Københavns lufthavn og på DSB-togstationer. I 2019 vandt 7-Eleven Danmark prisen for verdens bedste convenience-koncept, da kæden blev hædret med den prestigefyldte ’NACS International Convenience Retailer of the Year Award’

Følg pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark

7-Eleven lander rekordregnskab15.4.2024 14:57:03 CEST | Pressemeddelelse

Reitan Convenience Denmark, der driver 7-Eleven, kom ud af 2023 med en omsætning på 2,7 milliarder kr. Det er rekord for convenience-kæden. 2023 var blandt andet præget af både ekspansion på strategisk vigtige lokationer, introduktion af nye samarbejder og produkter med bæredygtighed i fokus samt frasalg af datterselskab. 7-Eleven forventer i 2024 at styrke sin position i markedet yderligere med nye butikker og øget fokus på udvikling af ’madkategorien’.

7-Eleven vinder pris ved Danish Cyber Security Awards 202411.3.2024 11:39:19 CET | Pressemeddelelse

7-Eleven vandt ’Åbenhedsprisen’ ved Danish Cyber Security Awards 2024, som løb af stablen torsdag aften. Det var første gang, at Cyber Security Awards blev afholdt. Awardshowet var en del af TDC Erhvervs Cyber Security Dag, der blev arrangeret i samarbejde med IT-Branchen, Dansk Erhverv og CISCO. Dagen havde til formål at hjælpe danske virksomheder med at styrke deres cybersikkerhed ved at give dem et indblik i det aktuelle trusselbillede, hackernes metoder, konkrete værktøjer og cybersikkerhed i fremtiden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye