7 dygtige Gazelle-virksomheder i Egedal
14.12.2021 08:42:56 CET | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
En gazelle er en virksomhed, som over fire regnskabsår har haft en positiv vækst og mindst fordoblet omsætningen over de fire år, så det er lidt af en bedrift. Der er i alt 1.966 gazeller i år – og 7 af dem ligger altså i Egedal Kommune.
- Jeg er umådelig stolt af alle de mange dygtige virksomheder vi har i Egedal Kommune. Vores virksomheder har på trods af de mange udfordringer i forbindelse med Covid-19 vist deres styrke, derfor er vi også ekstra stolte af de 7 virksomheder, der er blevet kåret som Gazeller i 2021 – det er stærkt gået, siger borgmester Karsten Søndergaard.
Fejring af årets Gazeller
Alle virksomheder i Egedal bliver inviteret til nytårskur på rådhuset fredag den 28. januar 2022 kl. 07.00, hvor de syv gazellevirksomheder også fejres.
- Med resultatet af Dansk Industris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor Egedal er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland og i Top 10 i Hovedstadsregionen viser vi igen, at vi er en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Når vi samtid har 7 virksomheder, der med deres drivkraft og energi formår at komme på listen over Danmarks hurtigst voksende virksomheder, er det helt fantastisk. Så jeg vil sige stort tillykke til vores gazeller, I har virkelig fortjent det, siger formand for kultur- og erhvervsudvalget i Egedal Kommune, Charlotte Haagendrup.
Egedals Gazeller kommer fra flere forskellige brancher:
Kreativ4 ApS, Ølstykke (1)
KSM Entreprise ApS,Ølstykke (1)
Minerva Imaging ApS, Ølstykke (3)
Artman Tømrer & Snedker ApS,Ølstykke (1)
Ditlev-Rent.dk ApS, Ølstykke (1)
Egedalel.dk ApS, Stenløse (3)
Rubæk & Co A/S, Stenløse (1)
I år blev der kåret 1.966 gazellevirksomheder på landsplan.
Dagbladet Børsen har siden 1995 kåret de danske virksomheder, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat. Samlet set skal en gazellevirksomhed inden for de fire år også have mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
