Visit Norway

7 anledninger til at besøge Oslo i 2020

Del
Vil du se Skriget i de helt rigtige omgivelser? Det ikoniske nye Munch-museum åbner til foråret. Men det er ikke den eneste grund til at kunstelskere og alle andre bør besøge Oslo i 2020. I år kan turister også stå på ski i hovedstaden midt om sommeren og udforske et af verdens mest betagende biblioteker.
Nye Munch museet i Björvika Oslo, illustration Estudio Herreros
Nye Munch museet i Björvika Oslo, illustration Estudio Herreros

2020 er året for de røde løbere, aftenkjolerne og champagnen – i hvert fald i Oslo. Eftersom flere omfattende projekter endelig for første gang kan slå dørene op for offentligheden, kan turister nærmest ikke vælge en mere spændende tid til et besøg i Norges hovedstad. Her er de bedste anledninger til at bestille Oslo-billetten allerede nu.

1. Det nye Munch-museum
Edvard Munch er en af verdens mest betydningsfulde kunstnere, og det nye, ikoniske Munch-museum i byens centrum byder på stemningsfulde, engagerende og moderne kunstoplevelser. Museet er et af verdens største museer tilegnet en enkelt kunstner. Munchs kunst vises på tre permanente udstillinger, hvilket betyder, at mange af hans 28000 værker er fremme hele tiden. Midlertidige udstillinger præsenterer værker af kendte norske og internationale kunstnere samt innovative samtidskunstnere. Samlet set kan museumsgæsterne bevæge sig gennem elleve udstillingssale på syv af bygningens tretten etager.

Her arrangeres også koncerter, litteraturoplæsninger og andre kulturelle aktiviteter. Hele familien kan skabe kunst sammen på et af kunstværkstederne. Hvis de besøgende har brug for en pause, finder de en restaurant på 13. etage. Der er gode chancer for, at man bliver siddende lidt for at nyde både maden og den spektakulære udsigt.
Museet åbner i foråret 2020.
www.munchmuseet.no

2. Oslos hovedbibliotek Deichman Bjørvika
Landets mange biblioteker er måske årsagen til, at nordmænd læser mere end nogen andre i Europa. Det nye bibliotek i Bjørvika er helt klart kvalificeret til en plads på listen over exceptionelle norske biblioteker. Den moderne bygning er tiltænkt en rolle som et gratis fællesområde, hvor man kan føre samtaler og diskussioner, samt med plads til læring – og naturligvis også læsning.
Åbner 28. marts 2020.
www.deichman.no

3. Indendørs skiløb på SNØ
Nu kan selv sommer-turister stå på ski i Oslo. 20 minutters togkørsel fra centrum har indendørs-skiarenaen SNØ alpine bakker til både øvede og nybegyndere. Der er også en terrænpark og langrendsskispor med udfordringer for alle niveauer.
Arenaen kommer at holde åbent året rundt fra januar 2020.
www.snooslo.no

4. Den kulturelle destination Ramme
Ramme er en helt ny destination syd for Oslo. Ejendommen tilhørte førhen Edvard Munch, som malede nogle af sine berømteste værker her. ”Det sted, jeg har, er næsten det smukkeste langs hele kysten”, skrev han til sin moster Karen i 1910. Men Ramme handler ikke kun om Munch, der arrangeres også kunstudstillinger, teaterstykker, koncerter og andre kulturelle aktiviteter. De besøgende kan bo på Ramme fjordhotel, spise økologisk mad fra Ramme gård og gå ture i skoven eller parken. Åbner i foråret 2020 med en stor Munch-udstilling i samarbejde med Munch-museet.
www.ramme.no

5. Klimahuset i botanisk have
Lær alt om klimaet i det nye klimahus i Oslos botaniske have. Målgruppen er først og fremmest unge mennesker, men der er meget at fordøje for hele familien. Her får man ikke blot viden om, hvad klimaforandringerne betyder for planeten, men også om de mulige løsninger.

Åbner som en del af det Naturhistoriske museum i foråret 2020.
Læs mere om klimahuset her.

6. Oslo Filharmoniens nye chefdirigent 
Selv om han kun er 23 år, er der store forhåbninger til Oslo Filharmoniens nye chefdirigent Klaus Mäkelä. "Hans store musikalitet og markante kunstneriske fortolkninger har allerede givet ham en enestående international status", siger Ingrid Røynesdal, VD for Oslo Filharmonien.

Klaus Mäkelä tiltræder i august 2020, men står i spidsen for en række koncerter fra og med februar.
www.ofo.no

7. Det nye Nationalmuseum
I 2021 åbner Nordens største kunstmuseum. Her skal samlingerne fra Nationalgalleriet, Museet for samtidskunst og Kunstindustrimuseet endelig samles under et og samme tag. For tiden kan besøgende tage et kig på informationscentret Mellomstasjonen for at se, hvordan det store kunstmuseum kommer til at se ud, når det er helt færdigt. Der er også mulighed for at gå en guidet tur eller høre et oplæg fra en kunstner.
www.nasjonalmuseet.no

Kontakter

Billeder

Nye Munch museet i Björvika Oslo, illustration Estudio Herreros
Nye Munch museet i Björvika Oslo, illustration Estudio Herreros
Download

Information om Visit Norway

Visit Norway
Visit Norway
Dampfærgevej 10, 4. sal
2100 København Ø

http://www.visitnorway.com

Visit Norways fremste opgave er at promovere Norge som ferieland hele året.

Følg pressemeddelelser fra Visit Norway

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Visit Norway

Stor dansk interesse for at overnatte ude i Norges natur25.2.2020 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

I Norge er det muligt at benytte en række unikke overnatningssteder lige fra hytter i trætoppene over igloer af glas til ishoteller og glamping-telte. Titusindvis af danskere drager hvert år til Norge for at opleve landets vidunderlige natur. Langt de fleste bor i hytter eller hoteller undervejs, men i de senere år er der skudt en række nye overnatningstilbud frem i Norge, hvor man også bor helt ude i den vilde natur.

1000 børn hjælper med at flytte 7000 bøger til Oslos nye hovedbibliotek15.1.2020 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

2020 bliver et meget spændende år for Norges hovedstad med adskillige indvielser og begivenheder i både Oslo og omegn. Torsdag 16. januar vil 1000 elever fra femte klasse ved fire Oslo-skoler vandre ned ad Oslos hovedstrøg, Karl Johans Gate, for at flytte 7000 bøger fra det gamle hovedbibliotek Deichman ved Hammersborg til det nye bibliotek, som åbner den 28. marts i Bjørvika og bliver nabo til Oslos Operahus.

10 toiletter i Norge som er en omvej værd11.12.2019 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Norge kan prale med mange ting: sneklædte fjelde, fjorde, gletsjere og nordlys – men toiletter? Jo, her er ti steder, hvor besøgende bør gøre holdt, selv om de godt kan holde sig. Langs med Norges 18 nationale turistveje findes udflugtsmål og seværdigheder som ofte omtales i internationale medier. Det gælder ikke mindst de offentlige toiletter, som er blevet designet til at kunne indgå i et harmonisk samspil med den omkringliggende natur. Her er ti stop, som nok er et toiletbesøg værd.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye