Når regeringen senere i dag præsenterer sit udspil til en ny udligningsreform, så bliver det fulgt med spænding af Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder. Ikke bare viser kommunens socioøkonomiske indeks, som ligger på 131, et klart behov for flere midler til landets sydligste kommune for at skabe balance. En helt ny flyttemønsteranalyse, som Guldborgsund Kommune har udarbejdet, understreger også, at der er brug for en ny udligningsordning, hvor de socioøkonomiske aspekter vægter højere, og man retter op på lejeboligkriteriet.

Analysen viser, at hver femte tilflytter i perioden 2014-2018 modtog socialhjælpsydelse i form af kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp det år, de flyttede til Guldborgsund Kommune. Desuden viser analysen, at blandt de tilflyttede på socialhjælpsydelser er langt de fleste i gruppen af ’aktivitetsparate’, som er den gruppe, der er længst fra arbejdsmarkedet. I alt har der i perioden været en nettotilflytning på 692 af borgere på socialhjælpsydelse.

”Vi har desværre nogle borgere med udfordringer i hverdagen, og vi kan se af den nye analyse, at det samme er tilfældet for en del af vores tilflyttere. De har brug for en særlig indsats for at komme i job eller uddannelse eller bare blive støttet i at få hverdagen til at hænge sammen. Vi skal kunne give alle vores borgere de samme muligheder for at leve et godt hverdagsliv, som man har andre steder i landet, og der har vi brug for en mere retfærdig udligningsordning,” siger John Brædder.

Helt konkret ønsker Guldborgsund Kommune, at det socioøkonomiske indeks kommer til at vægte tungere, end det gør i dag. Når så stor en andel af de nye borgere modtager socialydelser, så betyder det både et økonomisk pres på kommunen i form af de konkrete ydelser, men også i forhold til det arbejde og den styrkede indsats, der skal sættes i gang for at få borgerne i arbejde, uddannelse eller aktivering. Samtidig ved man, at borgere uden for arbejdsmarkedet i højere grad er syge eller har sundhedsudfordringer.

John Brædder peger desuden på behovet for at kigge på lejeboligkriterierne i forbindelse med udligningsreformen. I dag er det sådan, at man udligner kommuner ud fra to kriterier på boligområdet - for at have udlejningslejligheder og for familier i bestemte boligtyper såsom almene boliger. De to kriterier vægter samlet med 20 procent af det socioøkonomiske indeks. Men man vurderer ikke boligtypen, så luksuslejelejligheder kan tælle med, og det er ikke længere socialt udsatte, der bor i almene boliger i landets største byer, men alligevel udlignes kommunerne. Derimod tæller det ikke i kriterierne, hvis en kommune har mange billige private udlejningsboliger, hvilket ofte findes i provinskommunerne.

”Det er helt hen i vejret, at man udligner for de almene – men ofte meget dyre – udlejningsboliger, men ikke for billige private udlejningsejendomme. I vores flyttemønsteranalyse kan vi se, at 71 procent af de tilflyttede socialhjælpsmodtagere vælger at flytte ind i en privat lejebolig, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at de er billige, og derfor har man bedre råd til at bo der, hvis man har en lav indkomst. Det er jo ikke de fattigste borgere, der bor i lejligheder til 17.000 kroner, som vi ser i landets største byer, så de flytter ned til os,” siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune.