Manglen på jern- og metaluddannede bliver størst i Midtjylland
15.6.2016 14:14:14 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger og stiger, og i 2025 vil Danmark i alt mangle 70.000 faglærte - heriblandt 30.000 med en jern- og metaluddannelse. Alene i Region Midtjylland vil virksomhederne i 2025 mangle 10.000 jern- og metaluddannede, og det gør regionen til den i Danmark, der bliver størst udfordret af mangel på arbejdskraft til metalindustrien. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
"Vi oplever flere og flere virksomheder, som har svært ved at besætte alle ledige stillinger. Vores ledighed er så lav, at vi har svært ved at hjælpe alle virksomheder, og det understreger behovet for, at der bliver uddannet flere, og at virksomhederne altså tager flere lærlinge", siger Finn Andersen, afdelingsformand i Metal Østjylland, som dækker over områderne Aarhus, Randers, Ebeltoft og Grenå.
Alt imens region Midtjylland er udfordret af manglen på jern- og metaluddannede, er det også den region, hvor ledigheden for selv samme type medarbejdere er lavest. I april 2016 lå ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer i regionen på 2,6 pct., og flere afdelinger melder om ledighed på under 2 pct. I Metal Østjylland var ledigheden i april 2,8 pct.
Milliarder af kroner på spil
Hvis Danmark som helhed og Midtjylland i særdeleshed skal imødekomme konsekvenserne af manglen på faglært arbejdskraft, kræver det koordinerede indsatser fra alle arbejdsmarkedets parter, mener Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal.
"Der er ingen, der er tjent med, at politikerne lægger op til besparelser på erhvervsuddannelsesområdet, og at virksomhederne undlader at tage lærlinge. Vi er alle dybt afhængige den faglærte arbejdskraft, og der er rigtig mange milliarder kroner på spil i blandt andet eksport, så vi har slet ikke råd til at ignorere manglen på arbejdskraft", siger Thomas Søby.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har estimeret konsekvensen af manglen på jern-og metaluddannede alene, til et årligt ”tab” på 26 milliarder kroner på BNP.
"Vi ved, at op imod 100.000 personer, som tidligere var ansat i metalindustrien, i dag er ansat i andre brancher, og mange af dem kunne med fordel komme tilbage til industrien, hvis de får den rette opkvalificering og efteruddannelse", siger Thomas Søby.
Region Syddanmark vil i 2025 mangle cirka 9.300 med en jern- og metaluddannelse, region Nordjylland vil have et underskud på cirka 5.000, mens både region Sjælland og region Hovedstaden vil have et underskud på cirka 3.000 jern- og metaluddannede.
Læs mere om manglen på faglærte
Yderligere oplysninger og kommentarer
Thomas Søby, Cheføkonom, Dansk Metal thso@danskmetal.dk | 30 83 10 71
Finn Andersen, Afdelingsformand, Metal Østjyllandfian@danskmetal.dk | 20 56 62 64
Jens Dissing, Munk Pressechef, Dansk Metaljedm@danskmetal.dk | 30 17 88 74
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny handelsaftale med Australien vækker glæde i Dansk Metal24.3.2026 06:48:53 CET | Pressemeddelelse
I nat er EU og Australien blevet enige om en kæmpe handelsaftale. Det er godt nyt for Europas sikkerhed og danske arbejdspladser, mener Dansk Metal.
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
