67,2 pct. stemte til kommunalvalget
17.11.2021 12:25:51 CET | KL | Pressemeddelelse
67,2 pct. af danskerne deltog i valget til landets 98 kommunalbestyrelser. Det er et lille fald på 3,6 procentpoint lavere sammenlignet med kommunalvalget for 4 år siden. Stemmeprocenten er opgjort inden fintællingen.
”Valgdeltagelsen ligger ikke på det niveau, vi kender fra de sidste kommunal- og regionalvalg. Det skyldes den nuværende coronasituation. Selvom der er gjort en massiv indsats for at gøre valget helt sikkert, har flere danskere formentlig følt sig usikre på, hvordan de med tryghed kunne deltage i valget i en situation med stigende smittetal,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo og fortsætter:
”Vi har været oprigtigt bekymrede for stemmeprocenten, fordi corona kom til at fylde rigtig meget i de sidst uger op til valget. Så vi er faktisk glade for, at valgdeltagelsen trods det ligger rigtig pænt. Også set i lyset af, at der er mange flere stemmeberettigede til kommunalvalget end folketingsvalg. Kommunerne har gjort et kæmpe arbejde for at skabe opmærksomhed omkring valget og opfordre danskerne til at deltage. Sammen med partierne, kandidaterne og de frivilliges indsats, mediernes massive dækning og mange organisationer og virksomheders fokus på valget har det bidraget til en stadig flot valgdeltagelse.”
Stor omstilling på ingen tid
På under én uge har kommunerne skabt coronasikre rammer om valghandlingen. Den stigende smitte har krævet særlige tiltag bl.a. i form af håndsprit, god afstand og udluftning.
”Kommunerne har på meget kort tid gennemført en kæmpestor omstilling, så valget kunne afholdes med stor tryghed. Valgdeltagelsen er så meget desto flottere, når man tager coronasituationen i betragtning. Det er imponerende klaret. Kommunerne og de valgtilforordnede har styret os sikkert igennem en uforudsigelig og svær situation. Det har rigtig mange danskere taget godt imod, og det har været helt afgørende for, at vi trods alt har fået en fin stemmeprocent,” siger Kristian Vendelbo.
Ved kommunal- og regionalvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 pct. og var samtidig den laveste valgdeltagelse i 35 år. Til sammenligning var valgdeltagelsen ved valgene i 2013 på 71,9 pct. og i 2017 på 70,8 pct.
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
