670.000 breve sendt ud: Nu er der brug for at få sat turbo på udrulningen af fjernvarme
26.1.2023 12:48:20 CET | KL | Pressemeddelelse
”I kommunerne arbejder vi benhårdt for at få fjernvarme så hurtigt som muligt ud i borgerne. Men vi er ikke i mål, før fjernvarmerørene er i jorden, og varmen når ud i danskernes stuer. Derfor vil vi nu gå til regeringen med en række forslag til, hvordan vi får sat turbo på udrulningen af fjernvarme.”
Sådan lyder det klare budskab fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Birgit S. Hansen. Hun peger i den forbindelse på flere oplagte tiltag:
”Vi skal have indført en automatisk ”ja tak”-ordning i de områder, hvor der kommer fjernvarme. Vi skal have en fjernvarmepulje med nok midler til, at ingen projekter behøver at blive sat på pause undervejs. Og så skal man fra nationalt hold finde ud af, om der frem mod 2028 er arbejdskraft og materialer nok til opgaven – for hvis ikke, må der findes en løsning.”
670.000 fjernvarmebreve sendt ud
Udmeldingen kommer efter, at kommunerne pr. 1. januar 2023 har sendt ca. 670.000 breve ud til ejendomsejere over hele landet med besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller ej. Det viser en ny opgørelse fra KL.
Birgit S. Hansen er stolt af kommunernes indsats:
”I kommunerne stod vi pludselig med en kolossal opgave. Derfor er det også positivt, at vi er lykkedes med at sende breve og beskeder ud til så mange danskere,” siger hun.
Over 200.000 får fjernvarme
I overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og KL har de 670.000 breve indeholdt forskellige beskeder. 32 pct. har fået at vide, at de allerede i dag kan få fjernvarme, eller at der ligger et godkendt projektforslag for fjernvarme i deres område.
40 pct. har fået besked om, at deres område er udlagt til fjernvarme i varmeplanen, men at det kræver yderligere analyser for at afdække, om ejendomsejerne kan blive tilbudt fjernvarme.
Og 22 pct. har fået at vide, at der ikke kommer fjernvarme i deres område, og at de derfor bør konvertere til en alternativ varmekilde i stedet for gas. Endelig har 6 pct. fået en fjerde besked – fx om muligheden for fælles mindre varmeløsninger, hvis der ikke kommer fjernvarme i området.
”Det er rigtig godt, at vi har kunne give mere end 200.000 danskere besked om, at de kan få fjernvarme – enten i dag eller i løbet af de kommende år. På samme måde er det også godt, at mange tusind borgere har fået klarhed om, at fjernvarme ikke er vejen frem for dem,” siger Birgit S. Hansen og fortsætter:
”I den perfekte verden havde alle selvfølgelig fået et soleklart ja eller nej. Men borgerne skal også kunne regne med den besked, de får fra os, og vi vil ikke love nogen noget, der ikke ender med at holde. Fjernvarmeprojekter kræver et enormt forarbejde fra fjernvarmeselskaber og kommuner – og selvom vi skal arbejde så hurtigt som muligt, skal vi også være sikre på, at løsningerne bliver ordentlige. Men vi forventer, at alle får en endelig afklaring i løbet af 2023.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Ny takstmodel er et vigtigt skridt på socialområdet7.11.2026 13:43:49 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale om en takstmodel på botilbudsområdet skal give kommunerne bedre mulighed for at få styr på udgifterne og sikre mere lige vilkår mellem offentlige og private botilbud. KL glæder sig over aftalen, som kommunerne har efterspurgt længe.
Allerød Kommune vinder KL’s Beredskabspris4.11.2026 14:23:39 CET | Pressemeddelelse
Det blev Allerød Kommune, som onsdag kunne lade sig hylde som vindere af KL’s Beredskabspris for deres beredskabsborgermøde og den efterfølgende indsats.
Ny undersøgelse fra VIVE: Stærkt fagligt fundament at bygge videre på2.11.2026 07:49:49 CET | Pressemeddelelse
Kommunernes dagtilbud har et stærkt fagligt udgangspunkt i arbejdet med at løfte kvaliteten gennem programmet Alle Børns Dagtilbud, viser en ny undersøgelse fra VIVE.
Kommunerne viser stærkt sammenhold i årets budgetlægning13.10.2026 10:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold, lyder det fra KL’s formand og næstformand.
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
