WomenPowerFactory

67-årige Anne Arrent har muskelsvind: ”Mine sko giver mig livskvalitet”

Del

Anne Arrent har muskelsvind og skal derfor gå med handicap-venligt fodtøj. Hun vil dog ikke gå med konventionelle handicapsko, så hun får skræddersyet sine sko, så de er både funktionelle og superflotte.

Anne Arrent med de sko, som gav hende livskvaliteten tilbage. (Foto: PR)
Anne Arrent med de sko, som gav hende livskvaliteten tilbage. (Foto: PR)

Anne Arrent var 50 år, da hun fik diagnosen muskelsvind i 2003. Sygdommen har givet hende funktionsnedsættelse i benene, og hun er nødsaget til at gå med handicap-venligt fodtøj. Den 67-årige osteopat fra Køge går dog ikke på kompromis med designet af sine sko. Derfor får hun dem skræddersyet i den form og farve, hun ønsker.

– Jeg har ofte mødt den holdning, at handicappede først og fremmest har brug for sko, der er funktionelle. Men selvom jeg har et handicap, så vil jeg gerne gøre noget ud af mig selv og tage pænt tøj på ligesom alle andre. Derfor vil jeg også gerne have nogle flotte sko at vælge imellem, siger Anne Arrent.

Anne Arrent har en stor skosamling til mange formål. De er alle skræddersyet til hendes fod af skodesigner Ulla Hentze, som har skofabrikken WomenPowerFactory.

Skoene fjernede smerten
Anne Arrent blev bekendt med WomenPowerFactory, efter hun mødte Ulla Hentze ved et arrangement hos Muskelsvindsfonden i 2012. På det tidspunkt var Anne Arrent plaget af smerter og lammelse i det ene ben og havde svært ved at stå op. Hun ventede på en omfattende operation i foden, men operationen kom aldrig. For i mellemtiden fik hun syet et par sko af Ulla Hentze, som viste sig at fjerne smerterne og give hende mere førlighed.

– Skoene gav mig mere stabilitet og sikkerhed. Jeg blev hurtigt bedre gående og samtidigt forsvandt mine smerter fuldstændig. Jeg har ikke taget smertestillende medicin siden, jeg begyndte at gå i skoene, siger Anne Arrent.

Et spørgsmål om livskvalitet
Som handicappet får man tilskud fra det offentlige til ergonomiske sko, men ifølge Anne Arrent er det de færreste, som ved, at man kan bruge dette tilskud til at vælge den leverandør, man ønsker. Samtidig er der mange med et handicap, der ikke vil være til for meget besvær, erfarer Anne Arrent. De accepterer derfor en standardvare, som hverken er designet til deres fysiske behov eller smag. For Anne Arrent har skoene ændret hendes liv:

- Mine sko giver mig livskvalitet. Før jeg mødte Ulla, gik jeg sjældent ud. Jeg havde svært ved at gå, jeg havde smerter, og jeg havde kun sådan nogle klodser at tage på. Jeg havde ikke engang lyst til at tage til min søns bryllup. I dag suser jeg ud ad døren, og jeg vil gerne til fest, siger Anne Arrent.

Anne Arrent er aktiv i Muskelsvindsfonden. Når hun deltager i arrangementer, får hun tit komplimenter for sine sko:

- Når jeg fortæller folk, at mine sko rent faktisk har hjulpet mig af med mine smerter og givet mig førligheden tilbage, så bliver de altid meget overraskede, fordi skoene ikke ligner konventionelle sko til handicappede, siger Anne Arrent.

Nøgleord

Kontakter

Ulla Hentze
Ejer og designer, WomenPowerFactory
(+45) 25 12 20 82
Ullahenze@womenpowerfactory.com

Billeder

Anne Arrent med de sko, som gav hende livskvaliteten tilbage. (Foto: PR)
Anne Arrent med de sko, som gav hende livskvaliteten tilbage. (Foto: PR)
Download
I 2012 var Anne Arrent plaget af smerter og lammelse i det ene ben og havde svært ved at stå op. Hun fik syet et par sko, som viste sig at fjerne smerterne og give hende mere førlighed. (Foto: PR)
I 2012 var Anne Arrent plaget af smerter og lammelse i det ene ben og havde svært ved at stå op. Hun fik syet et par sko, som viste sig at fjerne smerterne og give hende mere førlighed. (Foto: PR)
Download
Anne Arrents sko er lavet med en speciel lynlås, som er designet efter hendes fod. (Foto: PR)
Anne Arrents sko er lavet med en speciel lynlås, som er designet efter hendes fod. (Foto: PR)
Download
Som handicappet i Danmark får man tilskud fra det offentlige til ergonomiske sko, men det er de færreste, som ved, at man kan bruge dette tilskud til at vælge den leverandør, man ønsker.  (Foto: PR)
Som handicappet i Danmark får man tilskud fra det offentlige til ergonomiske sko, men det er de færreste, som ved, at man kan bruge dette tilskud til at vælge den leverandør, man ønsker. (Foto: PR)
Download

Links

Information om WomenPowerFactory

WomenPowerFactory
WomenPowerFactory
Algade 15 A
4220 Korsør

+45 25 12 20 82http://womenpowerfactory.com/

WomenPowerFactory designer og producerer ortopædiske sko til personer, der er berettiget tilskud. Ulla Hentze er ejer af WomenPowerFactory, og selve fabrikken ligger i Fujian-provinsen i det sydøstlige Kina. Den drives af dygtige kvinder. www.womenpowerfactory.com.

Følg pressemeddelelser fra WomenPowerFactory

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.