Coop Danmark A/S

Årets Lokale Vare 2016 er jordbærlikør

Del
Dansk tradition og en pokkers god smag har sikret Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri titlen som Årets Lokale Vare 2016. Med prisen følger 50.000 kr. og muligheden for at komme på Coops hylder for Lokale Varer.

Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri a/s i Farre ved Give tæt på Vejle har imponeret dommerne og taget prisen foran otte andre finalister og 126 tilmeldte lokale varer i konkurrencen om den eftertragtede pris.

Det gav da også kamp til stregen, da dommerne skulle bedømme så forskellige finalevarer som havregryn, øl og likør, der hver især scorede højt på flere af kriterierne om smag, råvareoprindelse, emballagedesign samt historien bag produkt og virksomhed.

Dommernes begrundelse for sejren til Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri er bl.a., at produktet er en gentænkning af en dansk tradition for likør med lokale bær – en gentænkning, som hilses velkommen:

Wow, det smager overraskende godt. Den har en tydelig og ægte jordbærsmag i god balance med alkohol.

Her er det virkelig lykkedes at hælde jordbær på flaske og forlænge følelsen af dansk sommer for voksne.

Mere end blot en konkurrence

Med prisen følger 50.000 kr. og muligheden for at komme på Coops hylder for Lokale Varer.

”Vi er fantastisk glade for at vinde i konkurrence med så mange andre, meget dygtige producenter. Pengene vil vi bruge til at producere meget mere jordbærlikør,” siger Anne Birgitte Jørgensen, Tine Toft Laursen, Morten Jørgensen og Thomas Smidt-Kjærby, Fary Lochan.

Det er anden gang, at Årets Lokale Vare kåres, og hele 61 ud af de 123 varer, der var tilmeldt sidste års konkurrence, har indgået en aftale med Coop om at komme på hylderne for Lokale Varer.

”Det er et imponerende tal, og i Madkulturen er vi glade for og stolte over, at indsatsen på området for lokale varer nytter. Flere gode lokale varer gavner både producenter og forbrugere, og prisen for Årets Lokale Vare skal understøtte denne særlige type varer, der dyrker det lokale og arbejder ud fra principper, som vi mener, er med til at sikre bedre mad. At næsten halvdelen af sidste års tilmeldte varer i dag har en aftale med Coop er glædeligt og forhåbentlig noget, vi ser gentaget i år”, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Salget af lokale varer stiger

Ifølge Coop stiger salget af lokale varer, og forventningen er, at salget fortsat vil stige de kommende år.

”Vores kunders interesse for lokale danske varer er kun stigende, og vi forventer, at den tendens vil fortsætte de kommende år. Derfor er vores største udfordring, at finde nye spændende lokale varer. Årets Lokale Varer 2016 har vist, at kvaliteten og udbuddet vokser,” siger chef for Lokale Varer i Coop, Christian Christensen.

Læs mere på cooplokalevarer.dk og på madkulturen.dk

For yderligere information:

Christian Christensen, chef for Lokale Varer, Coop, tlf.: 51 59 36 17

Malene Mosbæk, projektleder, Madkulturen, tlf.: 29 28 84 20

OM ÅRETS LOKALE VARE

Konkurrencen

Alle godkendte fødevareproducenter af lokale kvalitetsvarer kan deltage. Lokale fødevareprodukter, der er tørvarer inkl. drikkevarer, som ikke kræver opbevaring på køl eller frost, kan deltage i konkurrencen – dog ikke røgvarer, dyremad og babymad. Varen skal være produceret lokalt, mens lokale og danske ingredienser vægtes højt ved bedømmelsen.

Lokale fagpersoner og forbrugere i ni landsdele i Danmark udvælger finalister blandt de mange smagsoplevelser, som lokale producenter tilmelder. De ni lokale vindere deltager i den nationale konkurrence og honoreres med 5.000 kr.

Vinderen af den nationale finale modtager en præmie på 50.000 kr. og får retten til at bruge Årets Lokale Vare 2016-logo på vinderproduktet. Alle finalister bliver tilbudt rådgivning om, hvordan deres produkt kan udvikles og evt. komme på hylderne i Coop.

Bedømmelseskriterier

Produktets smag og den sanselige oplevelse, det giver, vægtes højt, men der lægges også stor vægt på emballage og råvareoprindelse samt den gode historie og passion bag produktet.

Dommere

Det nationale dommerpanel:

Claus Holm – kok og produktudvikler

Christine Bille Nielsen – madskribent og kok

Jesper Clement – forsker i design af mademballage og forbrugeradfærd, CBS

Dorte Storper – direktør i VIFU og projektleder i Smagen af Danmark

Judith Kyst – direktør i Madkulturen

Christian Christensen – chef for Lokale Fødevarer i Coop

 

Landsdele og lokale vindere

Syd- og Sønderjylland: Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri (national vinder)

Nordjylland: Jubilæumssalt fra Læsø Salt

Midt- og Vestjylland: Stauning – Young Rye fra Stauning Whisky

Østjylland: Njord Gin, Destilled Mother Nature fra Spirit of Njord

Fyn og Øhavet: Stikkelsbærmarmelade fra Broholm Slot

Nordsjælland og København: Økologiske Grovvalsede Havregryn fra Mangholm

Midt og Vestsjælland: Æblemjød med Havtorn fra Snoremark

Sydsjælland og Lolland-Falster: Krenkerup Doppel Bock fra Krenkerup Bryggeri

Bornholm: Økologisk Havtornsaft fra Høstet, Havtorn Bornholm

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ny direktør skal stå i spidsen for Coop Tradings nordiske indkøbssamarbejde23.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Anders Kind er udnævnt som ny CEO for Coop Trading A/S og det nordiske indkøbssamarbejde. Anders tiltræder officielt rollen i oktober 2025 og overtager posten fra Michael la Cour, der – som tidligere annonceret – har accepteret en ny international stilling hos IKEA i Sydøstasien. Med udnævnelsen af Anders Kind som ny direktør går Coop Trading og det nordiske indkøbssamarbejde ind i et nyt og spændende kapitel i arbejdet med at levere private brand produkter af højeste kvalitet til den lavest mulige pris. Coop Trading spiller en central rolle i udviklingen og indkøbet af private brands til de mange nordiske forbrugere på vegne af Coop Sverige, Coop Danmark, Coop Norge og SOK i Finland. Anders har solid ledelseserfaring fra detailbranchen og stærke resultater med at skabe og drive vækst, forbrugervækst og -værdi og samarbejde på tværs af landegrænser. Anders kommer fra rollen som CEO i DollarStore & Big Dollar og har 20 års erfaring med indkøb, kategori og logistik fra Rusta AB, ICA, Coo

Coop sender ny ”FordelsBar” på Danmarksturné18.6.2025 10:20:56 CEST | Pressemeddelelse

Danskerne vil i løbet af juni kunne møde en helt ny bar 17 forskellige steder af landet ved Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Her kan man få en gratis kop barista-kaffe, møde Coops nyvalgte ungeminister Amalie Smidt - eller andre udvalgte unge fra Coop - og få en uformel snak om de unikke muligheder, man kan opnå ved de daglige indkøb, hvis man har en fordelskonto i Coop. Fordelskontoen bruger mange tusinde medlemmer af Coop hver dag. Men mange kender ikke mulighederne – det vil sommer-touren forsøge at råde bod på. Med kontoen kan man spare op til 15 procent hver gang man køber nogle af Coops mest populære mærker, f.eks. Änglamark, Irma og Thise. Den fungerer sådan: Opret din FordelsKonto i Coop appen Vælg et fast månedlig beløb på mellem 100 og 7.000 kr., som du vil overføre til din FordelsKonto Vælg de varemærker, du ønsker at få ekstra bonus på Når du handler i Coops butikker, betaler du med din FordelsKonto i appen og får automatisk bonus på de varemærker, som du har

Coop sender ny ”FordelsBar” på Danmarksturné18.6.2025 10:15:36 CEST | Pressemeddelelse

Danskerne vil i løbet af juni kunne møde en helt ny bar 17 forskellige steder af landet ved Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Her kan man få en gratis kop barista-kaffe, møde Coops nyvalgte ungeminister Amalie Smidt - eller andre udvalgte unge fra Coop - og få en uformel snak om de unikke muligheder, man kan opnå ved de daglige indkøb, hvis man har en fordelskonto i Coop. Fordelskontoen bruger mange tusinde medlemmer af Coop hver dag. Men mange kender ikke mulighederne – det vil sommer-touren forsøge at råde bod på. Med kontoen kan man spare op til 15 procent hver gang man køber nogle af Coops mest populære mærker, f.eks. Änglamark, Irma og Thise. Den fungerer sådan: Opret din FordelsKonto i Coop appen Vælg et fast månedlig beløb på mellem 100 og 7.000 kr., som du vil overføre til din FordelsKonto Vælg de varemærker, du ønsker at få ekstra bonus på Når du handler i Coops butikker, betaler du med din FordelsKonto i appen og får automatisk bonus på de varemærker, som du har

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye