Sådan giver du andelsboligen et pristjek
1.6.2016 07:05:00 CEST | home a/s | Pressemeddelelse

Er det andelen til 500.000 kr. eller den til 2.000.000 kr., der er det bedste køb?
Hvis du er på jagt efter en andelsbolig, så er et godt køberfif, at du ikke stirrer dig blind på kontantprisen – men i stedet retter blikket mod andelsboligens ’tekniske pris’.
Andelen til en kontantpris på en halv mio. kr. kan nemlig godt have den højeste pris, når foreningens fællesgæld bliver regnet med. Det giver den tekniske pris en indikation af.
Ud over prisen for andelen bliver køberne nemlig også medlem i en forening, der har optaget et eller flere lån, og forpligtet til at betale til foreningens lån via den månedlige boligafgift. Men det er langt fra alle købere, der er opmærksom på den tekniske pris, vurderer ejendomsmæglerkæden Home.
"Andelslejligheder er meget eftertragtede, særligt i hovedstaden. Priserne er steget de seneste år, salgstiderne er korte og vi ser igen handler til maksimalprisen mange steder. Derfor er der helt givet købere, der ikke får sat sig ordentligt ind i økonomien, inden de skriver under, ” siger Mads Ellegaard, relationschef i Home, og forklarer hvorfor det er vigtigt:
”Der er forskel på foreninger, og der er forskel på, hvor godt et køb en andel er. Derfor skal folk på andelsjagt fortsat holde hovedet koldt og søge rådgivning, ” siger Mads Ellegaard og peger på, at både ejendomsmæglere og advokater tilbyder køberrådgivning.
Selv om en teknisk pris er en hjælp til overblikket, så er der også meget andet, der spiller ind på økonomien i den enkelte forening. Eksempelvis valget af lån og om der venter større investeringer og renoveringsopgaver i den nærmeste fremtid.
Andelsboliger bliver i mindre grad solgt af ejendomsmæglere end for blot et-to år siden – og igen er det især i hovedstaden, hvor markedet har flyttet sig hurtigst – og det betyder, at andelssalget er tilbage til ’normalen’, hvor mange boliger bliver solgt mellem private og via ventelister. Det gør behovet for professionel rådgivning til køberne større, fordi der ikke længere er en ejendomsmægler med en forsikring og objektivt rådgiveransvar med i handlen, mener Home.
Også i private handler af andelsboliger skal der være en omregnet pris i det nøgleoplysningsskema, som foreningen har pligt til at udlevere til køber. Her fremgår der en ’teknisk andelsværdi’, der tager udgangspunkt i den fastsatte andelsværdi – og ikke købsprisen for andelen – men det er langt fra alle købere, der er opmærksom på at få oplysningen, vurderer Home.
FAKTA: Mere gennemsigtigt at købe andel
- En ’teknisk pris’ har faktisk været et lovkrav siden 1. januar 2015, når det gælder salg af andelsboliger via en ejendomsmægler eller anden professionel boligudbyder.
- "Teknisk pris' er en omregnet kontantpris for andelsboligen, der svarer til indskuddet for den enkelte andel + andelen af fællesgælden i foreningen fratrukket omsætningsaktiver, eks. foreningens opsparing.
- Hvorfor? Det skal illustrere for køberne, at de - ud over prisen for andelen - også indtræder i en forening, der har optaget et eller flere lån. Som medlem er køberen forpligtet til at betale til foreningens lån via den månedlige boligafgift.
- Også i private handler af andelsboliger skal der være en omregnet pris, ’teknisk andelsværdi’, i nøgleoplysningsskemaet. Den tager udgangspunkt i den fastsatte andelsværdi.
FAKTA: Forskel på privat og professionelt salg
- En ejendomsmægler har et såkaldt objektivt rådgiveransvar. Kort fortalt betyder det, at ejendomsmægleren skal vide alt – det forudsættes, at forbrugeren intet ved – og ejendomsmægleren har en forsikring.
- Det betyder, at ejendomsmægleren - ud over at udlevere nøgleoplysningsskemaer, referat, regnskab og vedtægter – også skal beskrive alle vilkår og oplysninger i øvrigt – såsom lån og hæftelsesformer i foreningen. Alle forhold er afklaret på handelstidspunkt.
- Hvis andelshaver står for salget selv, er der ikke samme oplysningspligt eller ansvar, ligesom der ikke er nogen forsikring til at dække, hvis der er sket fejl.
- Uanset om det er privat salg eller salg via mægler, anbefaler Home, at en køber søger en rådgiver, der kan gå i dybden med de økonomiske forhold i foreningen - herunder gennemskue risikoprofilen af de enkelte låntyper og udgifter til vedligeholdelse i foreningen.
Kilde: Home
Yderligere oplysninger:
Relationschef Mads Ellegaard - tlf 5040 5040 - mael@home.dk
Nøgleord
Billeder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 900 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 170 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** jan 2026
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligmarkedet går stærkt ind i foråret4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
home Boligbrief for februar viser flere handler og stigende priser – men køberne mangler boliger at vælge imellem
Boligdrøm stiger i Hovedstaden: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Flere vil købe bolig end for et år siden i Region Hovedstaden, hvor to landsdele trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger på Sjælland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: I Region Sjælland vil flere købe bolig end for et år siden, hvor Vest- og Sydsjælland trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger i Midtjylland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Fremgang i boligkøbere - i Østjylland vil 12,5 % købe bolig og 8,7 % i Vestjylland ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger i Syddanmark: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Fremgang i boligkøbere - i Sydjylland vil 13,8 % købe bolig og 13 % på Fyn ifølge nyt køberbarometer fra home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


