Grundvand skal beskyttes ekstra i sårbare områder

Regeringens landbrugspakke kan få en række betydninger for natur og vandmiljø. DANVA koncentrerer sig i sit arbejde om de områder, hvor aftalen kan have konsekvenser for vandselskaber og deres kunder. Som en konsekvens af Regeringens landbrugspakke har DANVA fået udarbejdet en analyse, der viser, at tilladelsen til at sprede mere kvælstof på markerne vil kunne blive et problem for grundvandet på sårbare jorde.
”Analysen viser, at en større mængde nitrat vil blive udvasket fra rodzonenettet og kunne havne i grundvandet. Der kan alt andet lige være en idé i at gøde mere på robuste jorde eller der, hvor der ikke er grundvandsinteresser. Men aftalen betyder til gengæld, at det er nødvendigt, der opstilles skrappere restriktioner i følsomme områder, så nitrat fra den større mængde kvælstof ikke forurener drikkevandet. De ekstra investeringer i grundvandsbeskyttelse, som den indsats vil medføre, kan få negativ betydning for vandselskabers økonomi og give virksomheder og familier en højere vandregning,” siger formand i DANVA, Lars Therkildsen.
Allerede i dag er der mange steder i Danmark, hvor man ikke kan bruge grundvandet som drikkevand, fordi det indeholder for store mængder nitrat.
”Hidtil har vandselskaberne kunnet styre udenom disse steder eller eventuelt bore dybere for at finde nye ikkeforurenede grundvandsressourcer. Det er blevet langt sværere at finde nye kildepladser. Derfor tvinges vandselskaber til at investere mere i at beskytte eksisterende drikkevandsboringer,” siger Lars Therkildsen.
DANVAs analyse af konsekvenserne af den ekstra kvælstofudledning konkluderer også, at værdien af landbrugsjord vil stige markant som følge af landbrugspakken. Det skyldes, at der er en forventning om, at lempelsen af miljøkravene vil medføre større udbytter, hvorved økonomisk trængte landmænd vil kunne optage nye, højere lån i deres ejendom.
”Men det betyder samtidig, at vandselskaberne kan komme til at betale mere for at beskytte danskernes drikkevand mod forurening fra kvælstof og pesticider. Det er almindeligt, at vandselskaber for at beskytte drikkevandsboringer køber landbrugsjord eller betaler for aftaler med landmanden. Bliver det i fremtiden dyrere at indgå aftaler eller erhverve jord, så vil der kun være vandselskabets kunder - virksomheder og familier - til at betale de ekstra omkostninger over vandtaksten,” siger Lars Therkildsen.
DANVA vil i den fremadrettede proces arbejde intenst for, at tilladelsen til udledning af mere kvælstof på markerne kompenseres med effektive, konkrete indsatser i drikkevandsområder, så skadevirkningen for drikkevandet bliver så lille som mulig.
Yderligere oplysninger:
Konsulent i DANVA, Claus Vangsgård, tlf. 51 68 10 70 e-mail: cv@danva.dk
Kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno, tlf. 20 14 35 42, e-mail: kbj@danva.dk
Billeder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Beskyt drikkevandet mod svindel med flytning af jord27.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA hilser regeringens nye initiativer mod ulovlig flytning og håndtering af forurenet jord velkomne, men anbefaler yderligere tiltag. Miljøminister Magnus Heunickes forslag om øget digital sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder er nødvendige, første skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af drikkevandet.
EU-kommissær glæder sig til at samarbejde med Danmark om udfordringer med vand20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark viser vejen med imponerende vandprojekter, der gør samfundet mere modstandsdygtigt. Det siger Jessika Roswall, EU’s kommissær for miljø, vand og cirkulær økonomi, til magasinet DANSKVAND forud for det danske EU-formandskab. Både kvaliteten og mængden af drikkevand er blandt nogle af de problemer, som danske løsninger kan afhjælpe.
Danmark deltager i europæisk vand-smagning med Bornholmsk vand22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj 2025 afholdes Europas første Water Tasting Journey Across Europe i Bruxelles i anledning af EurEau’s 50-års jubilæum. Her præsenteres postevand fra ti europæiske lande, herunder Danmark, for at illustrere mangfoldigheden i smag og oprindelse.
Rent drikkevand i hele landet kræver lokal handling21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA sætter drikkevandsbeskyttelse øverst på dagsordenen i den grønne trepart i Odense. Det sker sammen med bl.a. ministeren for grøn trepart og formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Nyt kort styrker mulighed for at beskytte drikkevand og vandmiljø1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye og mere detaljeret kvælstofretentionskort, markerer et vigtigt skridt på vejen mod et sundere vandmiljø og en styrket beskyttelse af Danmarks drikkevandsressourcer flere steder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum