App gør livet lettere for allergikere

Astma-Allergi Danmark har indgået et samarbejde med Allergyapp, så det via app’en nu bliver nemmere for allergikere at finde plejeprodukter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans.
- Vi ved, at det kan være vanskeligt for allergikere at læse en indholdsdeklaration, og at mange derfor får købt produkter, som de ikke kan tåle. Her kan Allergyapp og Den Blå Krans være med til at gøre livet lettere for allergikerne og skabe tryghed i valget af produkter, udtaler Jeanne Duus Johansen, professor ved det anerkendte nationale Videncenter for Allergi.
Allergyapp er en app udviklet til at hjælpe de forbrugere, som er blevet udredt, og som har fået konstateret allergi over for et eller flere stoffer. Allergyapp er udviklet i samarbejde med danske allergi- og hudlæger.
Opret en profil og find de produkter du kan tåle
For at bruge Allergyapp’en skal man blot oprette en allergiprofil. Derefter er det let at finde de rigtige produkter i butikkerne – enten via stregkodescanneren eller ved søgning efter produkterne i appen.
Ved samarbejdet mellem Astma-Allergi Danmark og Allergyapp er det nu blevet nemt at finde produkter med Den Blå Krans i app’en. Produkter med Den Blå Krans har gennemgået en vurdering, så risikoen for allergi er minimal. Derfor kan produkter med Den Blå Krans være en hjælp for allergikere, men også de forbrugere, som vil minimere risikoen for at udvikle kontaktallergi
Allergyapp med Den Blå Krans filter fås i øjeblikket kun til iphone og kan hentes gratis i appstore.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bille, chef for Den Blå Krans, mail: rb@astma-allergi.dk og mobil: 41 29 05 59
Allergyapp, kontakt@allergyapp.dk eller mobil: 29 29 63 86
Billeder


Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum