Varde Kommune

600 soldater markerer Den Nationale Flagdag på Varde Torv

Del

Flagdagen fejres på mandag med en march og parade i Varde by, samt en parade i Oksbøllejren. På Torvet i Varde bliver 60 børn af veteraner og soldater tildelt en børnemedalje. Medaljerne gives for at vise påskønnelse for det store bidrag, som pårørende yder, når danske mænd og kvinder udsendes på internationale missioner for Danmark.

DEN NATIONALE FLAGDAG

På mandag er det National Flagdag. Med tre garnisoner, godt 1500 militære arbejdspladser og ca. 700 veteraner har Den Nationale Flagdag en helt særlig betydning i Varde Kommune.

På flagdagen anerkendes den indsats, som Danmarks udsendte og deres pårørende har ydet i forbindelse med internationale missioner for Danmark.

Som et særligt indslag vil 60 børn af veteraner eller tjenstgørende, som bor i Varde Kommune, få tildelt en børnemedalje. Det foregår ved paraden på Varde Torv, hvor der også vil være militære køretøjer fra Pansermuseet i Oksbøl.

I et samarbejde mellem Varde Kommune, Oksbøllejren, Nymindegablejren, Varde Kaserne og Varde Kasernes venner er der arrangeret følgende program, hvor pressen er velkommen:

Oksbøllejren:

08.00 – 09.00. Parade i Oksbøllejren. (Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl).

Varde by:

14.45 – 15.05. Kranselægning i Mindelunden på Varde Kaserne. (Hjertingvej 127, 6800 Varde)

15.15 – 15.45. March fra Varde Kaserne til Torvet.

16.00 – 17.00. Parade og taler på Torvet.

17.00 – 17.45. Kaffe og kage på Torvet.

17.45 – 18.15. March fra Torvet til Varde Kaserne.

FAKTA:

Den Nationale Flagdag i Varde Kommune har deltagelse af soldater fra:

  • Hærens Efterretningscenter og Hærens Sergentskole.
  • Hærens Kamp- og Ildstøttecenter og Oksbøllejren.
  • Hjemmeværnsskolen i Nymindegab.

På Torvet vil der være taler ved:

  • Garnisonskommandant, Oberst Birger Mejlholm.
  • Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby.
  • Borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl.

  • Herudover deltager pårørende og borgere ved paraderne.
  • 60 børn vil få overrakt børnemedalje.
  • Den Nationale Flagdag afholdes i år for ottende gang.
  • Dagen afholdes hvert år den 5. september. 

Kontakter

Steffen Kjær
Kommunikationschef i Varde Kommune
23 36 26 38
stkj@varde.dk

Mette Richter
Kommunikationsmedarbejder, Hærens Efterretningscenter (Varde Kaserne)
50 87 83 28
Hic-piohj@fiin.dk

Peter Svane
Kontaktofficer, Hærens Kamp- og Ildstøttecenter (Oksbøllejren)
25 41 59 67
HKIC-LE02@mil.dk

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- Det sydvestlige Jylland.
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- Visionen ”Vi i Naturen”.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum