Forbrugsguiden.dk

6 tips: Sådan forbereder du dig til Black Friday

Del
Danskerne er de seneste år blevet hårdt ramt af Black Friday-feberen. Dagen, der hvert år falder fredag efter Thanksgiving i USA, fik i 2017 danskerne til bruge mere end 2,1 milliarder på Dankortet alene.

Dette skal du overveje, inden du begiver dig ud i Black Friday-junglen

Inden du går i gang med at spejde efter de bedste tilbud på Black Friday, så er det en god idé at forberede sig grundigt. Her finder du en række gode råd, som vil hjælpe dig med at gøre dig klar til den store tilbudsjagt.

Tip 1: Lav en plan og et budget:
Black Friday-shopping kan hurtigt føre til impulskøb, som ikke er så velovervejede – især hvis der er tale om dyre ting. Lav derfor en liste på forhånd over varer, som du ønsker at købe og følg den. Lav også et budget, så Black Friday-shoppingen ikke fører til røde tal på kontoen.

Tip 2: Tjek de sociale medier:
Sørg for at følge alle dine favoritbutikker på Instagram og Facebook. Her vil mange nemlig reklamere med eventuelle besparelser, tilbud og konkurrencer på Black Friday.

Det kan også være en god idé at tilmelde dig butikkernes nyhedsbreve, så du er en af de første til at finde ud af, hvad butikken har af tilbud på Black Friday.

Tip 3: Vær klar tidligt:
Mange butikker starter med tilbud allerede ved midnat, hvis du handler online. Hvis du handler i de fysiske butikker, så skal du mange steder være klar om morgenen til butikkernes åbningstid.

På denne måde øger du chancen for at få fat i de bedste og mest eftertragtede tilbud. Det er ikke en god idé at vente alt for længe med at tænde computeren eller komme afsted til butikken, da chancen for at få fat i de gode tilbud bliver mindre, som tiden går.

Tip 4: Hold dig opdateret om butikkernes priser:
At holde sig opdateret omkring butikkernes priser er vigtigt, da det sikrer, at du køber de bedste tilbud med de største besparelser. Nogle butikker snyder lidt med besparelserne til Black Friday, hvilket du vil opdage, hvis du har tjekket priserne i ugerne eller dagene op til.

Tip 5: Undersøg sikkerheden online:
Lav altid en grundig research, inden du køber et produkt fra en ukendt webshop. Mange svindlere laver falske hjemmesider op til Black Friday med gode kup, der får intetanende forbrugere til at klikke ind på deres sider. En god tommelfingerregel er altid, at hvis noget virker lidt for godt til at være sandt, så passer det som regel også. Undersøg derfor den specifikke webshop i forhold til følgende:

- Domæne
- Adresse
- CVR-nummer
- Kontaktformular
- HTTPS
- Sprog og grammatik
- Anmeldelser

Tip 6: Sæt dig ind i returpolitikker:
Man kan hurtigt lade sig rive med af alle Black Friday-tilbuddene og få købt mere end nødvendigt. Derfor kan det være nødvendigt at skulle returnere flere varer til forskellige butikker. Tjek derfor inden køb, om man kan returnere varen, og om man i så fald kan få alle pengene retur. Man vil nemlig opleve, at forskellige butikker har forskellige returpolitikker.

Find flere gode råd til Black Friday her.

Belønningssystemet i hjernen får os til at shoppe på Black Friday

De fleste mennesker er vilde med tilbud og kan ikke holde sig væk, når de ser de store skilte med besparelser.

Dette skyldes at hjernens belønningssystem bliver aktiveret, når vi anskaffer os nye ting. Dopamin bliver frigivet, hvilket giver en os en lykkefølelse i hele kroppen. 

Desuden fungerer vores hjerner på den måde, at mindre udbud gør, at produktet bliver mere interessant. Hvis vi finder et tilbud med et begrænset antal eller et køtilbud, så vil vi have fat i det før alle andre, fordi alle ikke har mulighed for at opnå denne besparelse. Lysten til at købe bliver øget, hvilket også er den effekt der spiller ind på Black Friday, da dette er en tidsbegrænset dag, hvorfor tilbuddene også er tidsbegrænsede.

Mange frygter at gå glip af det gode tilbud, hvilket også er kendt som begrebet fear of missing out. Dette får os altså til at svinge Dankortet med lynets hast, i frygt for at gå glip af gode tilbud. Flere undersøgelser peger dog på, at mange virksomheder manipulerer med priserne, og man skal derfor se sig godt om, før man lader sig lokke af de forskellige Black Friday tilbud.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Black Friday Video Guide

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Forbrugsguiden.dk

Forbrugsguiden.dk
Forbrugsguiden.dk
Ormhøjgårdvej 27
8700 Horsens

https://forbrugsguiden.dk

Forbrugsguiden.dk er en af Danmarks største forbrugersider. Hvert år har vi mere end 3 millioner besøgende, der bruger vores side til at finde råd og vejledning, når de skal købe nye produkter.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye