Økologisk Landsforening

59.700 besøgte Økologisk Høstmarked

Del
59.700. Så mange besøgte i weekenden et Økologisk Høstmarked med mulighed for at komme tæt på dyr, grøntsager og økologi og samtidig blive klogere på, hvordan økologi er med til at skåne grundvandet for mødet med pesticider. I år var der i alt 84 økologiske landmænd, som inviterede indenfor på gårdene.

I denne weekend inviterede økologiske gårde over hele landet til Økologisk Høstmarked. 59.700 benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale økologiske landmand, hilse på øko-dyrene, smage på friske, økologiske råvarer, besøge gårdbutikker og med egne øjne se, hvordan økologi er med til at gøre en forskel for både dyrene, naturen og vores grundvand.

”Det er positivt, at så mange har valgt at bruge weekenden til at besøge en økologisk gård. Besøgstallet til Økologisk Høstmarked siger noget om, at danskerne har stor interesse for økologi og er nysgerrige på deres lokale madlandskab. Mange forældre og bedsteforældre ønsker at give deres børn og børnebørn et forhold til, hvor maden kommer fra,” siger projektleder i Økologisk Landsforening Birgitte Nygaard.

Birgitte Nygaard vil som repræsentant for Økologisk Landsforening også gerne rose de mange økologiske landmænd for alle de stemningsfulde og indholdsrige høstmarkeder, der flere steder har taget mange dage og timer at forberede og gennemføre.

Fokus på rent grundvand
I år havde høstmarkederne også fokus på, hvordan man ved at vælge økologi i sine indkøb i hverdagen, er med til at skåne grundvandet for mødet med pesticider.

Til et af høstmarkederne på Bornholm deltog Miljøminister Lea Wermelin (S) i en dialog om, hvordan vi sikrer, at også næste generation har rent grundvand. På andre høstmarkeder kunne gæsterne møde de lokale vandværker, og derudover blev der delt pixibøger og andet informationsmateriale ud om sammenhængen mellem økologi og rent grundvand.

FOTO til fri redaktionel afbenyttelse
Download til fri redaktionel afbenyttelse pressefotos

FAKTA OM Økologisk Høstmarked:
Økologisk Høstmarked er en fælles årlig begivenhed, som arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med værter over hele landet. Høstmarkedet går mere end 25 år tilbage og har udviklet sig til at være en landsdækkende begivenhed, som 84 gårde fordelt i hele landet i år deltog i. I år valgte 59.700 at bruge en dag på at besøge den lokale økologiske landmand.

FAKTA OM drikkevandsboringer og pesticider:
I de seneste årtier er antallet af drikkevandsboringer der lukkes pga. forurening vokset. En undersøgelse fra marts 2019 af over 2700 vandboringer viser, at mere end fire ud af ti boringer er forurenet med pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider. I over hver tiende boring blev der fundet pesticider over de tilladte grænseværdier. Undersøgelsen er gennemført af GEUS, et selvstændigt geologisk datacenter.

For yderligere oplysninger om Økologisk Høstmarked:
Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, pk@okologi.dk, 22 22 07 37
Birgitte Nygaard, projektleder, Økologisk Landsforening, bny@okologi.dk, 30 32 87 33
David Erichsen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, dae@okologi.dk, 31 40 99 85

Nøgleord

Information om Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Aarhus N

87 32 27 00https://okologi.dk/

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye