Skanderborg er årets topscorer i øget boligomsætning

Antallet af solgte villaer og rækkehuse i årets første kvartal har ikke helt kunnet matche sidste års høje boligsalg. Alligevel har 47 kommuner haft en højere omsætning på boligmarkedet for villaer og rækkehuse i årets første kvartal, end de havde i første kvartal af 2015.
Det er især i Skanderborg, at omsætningen er steget markant. Alene i første kvartal er der solgt for over 70 millioner kroner flere villaer og rækkehuse end i samme periode sidste år. Til sammenligning er København den kommune, hvor omsætningen af villaer og rækkehuse er faldet mest. Her blev der handlet huse for knap 400 millioner mindre end sidste år.
”Ser vi på omsætningstallene, er de faldet i de største byer som København, Aarhus, og Aalborg, men steget i andre større, attraktive kommuner som Skanderborg, Egedal, Holbæk, Kalundborg og Silkeborg, hvor der i de fleste tilfælde er både strande eller søer, gode naturområder og frem for alt lavere huspriser”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk og fortsætter:
”Flere af de områder, hvor omsætningen er steget, har haft faldende boligpriser, så stigningen er udelukkende kommet, fordi mængden af solgte boliger er steget”, siger Birgit Daetz.
Faldende omsætning i dyre kommuner
Sammen med København er omsætningen af villaer og rækkehuse faldet markant i kommuner som Gentofte, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Aalborg og Aarhus. I hver af disse kommuner er omsætningen af villaer og rækkehuse faldet med mere end 100 millioner kroner i første kvartal i år sammenlignet med første kvartal af 2015. I alle disse kommuner er salgsprisen på villaer og rækkehuse ellers steget det seneste år, men antallet af solgte boliger er faldet.
”De dyre områder er stadig populære, men det tyder på, at priserne har nået et niveau, der har fået køberne til at se på andre kommuner, hvor de kan få mere for pengene”, siger Birgit Daetz.
Top 5 kommuner med størst stigning i omsætning
1. Skanderborg: +70.500.000 kr.
2. Egedal: +66.400.000 kr.
3. Holbæk: +59.200.000 kr.
4. Roskilde: +57.800.000 kr.
5. Kalundborg: +42.500.000 kr.
Top 5 kommuner med størst fald i omsætning
1. København: -378.700.000 kr.
2. Aarhus: -293.600.000 kr.
3. Lyngby-Taarbæk: -210.500.000 kr.
4. Gentofte: -189.700.000 kr.
5. Aalborg: -163.000.000 kr.
Sådan gjorde vi
Omsætningen er beregnet for de tre første måneder i 2015 og 2015, og omfatter udelukkende villaer og rækkehuse.
For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Salget af huse i juli når ny rekord i flere dele af landet21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for juli viser usædvanlig mange salg af huse i sommermåneden. På landsplan er der tale om det næsthøjeste resultat for juli, og i fire landsdele er der nået ny rekord i hussalget. Det gælder særligt i Jylland.
Ny prisrekord: Et sommerhus i Danmark koster nu 2 millioner kroner14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark for første gang ligger på to millioner kroner.
Nye tal: Laveste antal ejerlejligheder til salg i København i 12 år6.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der er få ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Ved indgangen til august kan lejlighedskøberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik.
Vi har købt boliger for 148 milliarder kroner i første halvår31.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet har været tæt på rødglødende i første halvår af 2025. I årets første seks måneder er der handlet boliger for over 148 milliarder kroner. Kun i 2021 er der omsat for så højt et beløb i første halvår. Det viser ny opgørelse fra Boligsiden.
Danskerne køber bolig i stor stil: Næstflest handler i 1. halvår 202517.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
49.464 boliger har skiftet ejer i første halvår 2025, viser Boligsidens nye handelstal for juni. Det er det næsthøjeste resultat for antal boligsalg i perioden i hele Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum