
Brug ikke sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt
Danske Vandværker er glade for, at salget af sprøjtemidler er for nedadgående. Ifølge Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2016, som viser salget af sprøjtemidler til private i perioden fra 2007 til 2014, blev der i 2014 solgt 25 ton sprøjtemidler til private. I 2007 købte private danskere 29 ton sprøjtemidler, salget er altså faldet med fire ton.
Det er en glædelig udvikling, for i Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden, og sådan skal det blive ved med at være, derfor skal vi alle være med til at værne om vores grundvand. Danske Vandværker har netop sat fuld gas på Sprøjtefri Have kampagnen, som er rettet mod haveejerne. Alle sejl er sat til med spots på både tv og i radioen, og en lang række gode aktører på vandområdet har over hele landet bakket op om kampagnen på fornem vis.
”Jeg synes, det er rigtig fint, at salget af pesticider til private er for nedadgående”, siger Allan Weirup, som er direktør i Danske Vandværker og fortsætter: ”Men når jeg samtidig kan se, at en rundspørge foretaget af Ritzau viser, at seks kommuner, fordelt over hele landet, vil udskifte gasbrænderen med sprøjtegift, så bliver jeg bekymret. Kommunernes Landsforening aftalte jo ellers i 1998 med den daværende regering, at al brug af sprøjtegift skulle udfases, og det gik jo faktisk rigtig fint et godt stykke tid. Men nu er den altså tilsyneladende gal igen”, fastslår Allan Weirup. Han opfordrer alle, både kommuner og private, til at bekæmpe ukrudt uden brug af sprøjtemidler.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe G. Rasmussen, Pressemedarbejder i Danske Vandværker,
direkte 5613 0332, mobil 2670 7106 eller dr@danskevv.dk.
Information om Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.
Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse
Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.
Samarbejde om grundvand til fjernvarme12.10.2018 08:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme har aftalt et fælles princip for etablering af varmepumper med grundvand som varmekilde, uden at adgangen til og kvaliteten af vores drikkevand påvirkes.
Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker13.9.2018 14:58:59 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være let at drive vandværk, vi skal have fjernet alt bøvl og bureaukrati, og så skal vi sikre lave priser til glæde for forbrugerne. Nogenlunde sådan lyder et udspil fra to af regeringens ministre. Et forslag, der vækker stor glæde hos Danske Vandværker.
Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse
I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.
Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.