
ISIS skifter navn til EASIS: Nyt navn skal bane vejen for eksporten
Med det nye navn EASIS kan der nu lægges en klar eksportstrategi, der skal sikre flere EASIS fødevarer uden tilsat sukker på udenlandske markeder.
Fordobling i salg siden 2010
EASIS har oplevet en fordobling i omsætningen i Danmark de senere år og forventer en øget omsætning i 2016. I Danmark, som i udlandet, er uden tilsat sukker en voksende trend – netop fordi vi oplever store sundhedsmæssige udfordringer som overvægt, fedme og diabetes.
”Prognoserne siger, at der i 2020 er 600.000 danskere – cirka 10% af befolkningen - der har diabetes. Samtidig vokser middelklassen i store dele af verden. Det betyder også en vækst i livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt,” siger direktør i EASIS, Thomas Møberg. Netop derfor udvikles alle EASIS’ produkter under hensyntagen til Diabetesforeningens krav til fødevarer.
Nyt navn baner vejen for eksport
Med det nye navn forventer direktør i EASIS Thomas Møberg, at det bliver væsentligt nemmere at komme ind på store udenlandske markeder:
”Det gamle navn var en reel udfordring for os på eksportmarkedet. For år tilbage var navnet ISIS varemærkeregistreret af andre firmaer på alle de markeder, vi gerne ville ind på, og nu er der ingen, der vil associeres med navnet,”forklarer Thomas Møberg og fortsætter:
”Vi har oplevet stor vækst i Danmark de seneste år, og forventer i løbet af få år at få fodfæste i udlandet også. I første omgang satser vi på Norge, Sverige, Finland og England, men andre markeder har også interesse.”
EASIS gør det nemt at leve uden sukker
Virksomheden, der begyndte i det små i 1993 med en lille produktion af is uden tilsat sukker, har nu et bredt sortiment med mere end 65 varenumre, der gør det nemt at leve uden sukker. Netop dette ønskede EASIS at afspejle i det nye navn og samtidig sikre så meget genkendelighed som muligt efter i mere end 20 år at have skabt et brand med meget loyale forbrugere. Netop derfor er det nye grafiske udtryk for brandet og lyden i navnet meget tæt på det tidligere brandudtryk.
For mere info kontakt
Marketing Manager Line Krogh Ellesgaard lke@isis.dk, 2713 2703
Direktør Thomas Møberg TMN@isis.dk, 2630 2306
EASIS blev grundlagt i 1993. Siden 2009 har Koffgruppen været eneejer af EASIS.
Billeder
Information om EASIS
Alle vores produkter er uden tilsat sukker, men vi går aldrig på kompromis med den gode smag. Hvor det har været muligt har vi desuden tilsat proteiner og kostfibre til vores produkter samt reduceret fedtindholdet.
Det er den unikke kombination, der har bragt os derhen, hvor vi er nu. Det skal være nemt at vælge et alternativ, når du gerne vil undgå eller formindske forbruget af sukker og kalorier i din kost.
Det er EASIS' vision at lave kvalitetsprodukter med god smag til de forbrugere, der ønsker at reducere deres indtag af sukker og kalorier og øge deres indtag af proteiner og kostfibre.
EASIS er i dag den førende fødevarevirksomheder i Danmark indenfor udvikling af produkter uden tilsat sukker.
Følg pressemeddelelser fra EASIS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.