Ingeniører bakker op om adgangskrav til gymnasiet

Formanden for Ingeniørforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg Carsten Eckhart glæder sig over, at rektorerne på de almene gymnasier forud for den kommende gymnasiereform nu er klar til at indføre adgangskrav.

”Hvis de gymnasiale uddannelser bliver noget, hvor alle kan komme ind som en naturlig forlængelse af folkeskolen, risikerer vi at gå på kompromis med det faglige niveau. Er der så elever, der ikke opfylder disse krav, bør de naturligvis have mulighed for en optagelsesprøve eller en individuel vurdering fra det gymnasium, som de søger ind på,” siger han.

Carsten Eckhart håber desuden, at de politiske partier på Christiansborg retter fokus på, at studenterne i højere grad vælger de fag, der er en forudsætning for at gennemføre en videregående uddannelse.

”Der findes i dag et godt stykke over 200 retninger bare på det almene gymnasium. Det store tag-selv-bord har tydeligvis også haft den kedelige sideeffekt, at antallet af studenter der er nødt til at tage gymnasiale suppleringskurser(GSK) for at kunne komme ind på den ønskede videregående uddannelse, nærmest er eksploderet,” siger han.

Et mere enkelt gymnasie med to hovedindgange - en for dem der er matematisk naturvidenskabeligt orienteret og en for dem der er humanistisk sprogligt orienteret - vil være en enkelt løsning på mange af det almene gymnasiums problemer. Det vil være medvirkende til, at det almene gymnasie igen kommer på ret køl, og at flere studenter får de rigtige fagkombinationer på et niveau, der er adgangsgivende til de studier, hvor erhvervslivet oplever flaskehalse, mener Carsten Eckhart.

”Det er helt essentielt, at unge får lyst til at uddanne sig til cand.scient eller ingeniør. Der er allerede i dag en stor efterspørgsel på disse faggrupper, og en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at der i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater. Den udfordring skal en kommende gymnasiereform naturligvis adressere,” siger han.