
ÅRSREGNSKAB 2015: Sparekassen Sjælland-koncernen

Årets resultat i Sparekassen Sjælland-koncernen lander på 144,4 mio. kr. efter skat. Et tilfredsstillende resultat, fortæller ordførende direktør Lars Petersson, som samtidig noterer, at bestyrelsen lægger op til, at sparekassens aktionærer kan se frem til at få udbetalt udbytte.
”Med flere end 10.000 nye kunder i alt på Sjælland og Fyn i 2015, et overskud som forventet samt alle nøgletal på plads er det med en blanding af glæde og ydmyghed, at jeg kan konstatere, at årets resultat er tilfredsstillende. Samtidig lægger bestyrelsen op til, at vores aktionærer modtager et udbytte på 3 kr. pr. aktie efter det første regnskabsår, hvor sparekassen er drevet som et aktieselskab”, siger ordførende direktør Lars Petersson.
Nye filialer på vej i 2016
I 2015 åbnede sparekassen nye filialer i Valby og Dragør på Sjælland samt i Langeskov på Fyn. Og I 2016 forventer sparekassen at åbne nye filialer i Helsingør, Køge Bugt- området og Nyborg samt en minifilial – et såkaldt ”Sparekasse Hot-Spot” – i Hundested.
”Vi fastholder vores filialstrategi, hvor vi ikke lukker filialer. Heller ikke i de mindre bysamfund, hvor de store landsdækkende banker er forsvundet. Som en lokal sparekasse er det en del af vores samfundsansvar at sikre, at også mindre lokalsamfund har deres eget pengeinstitut, der kender lokalområdet. Derfor vælger vi en anden retning end mange andre og åbner nye filialer - både på Sjælland og Fyn”, siger Lars Petersson.
Første ”Sparekasse Hot-Spot” åbnes i Hundested
Det nye ”Sparekasse Hot-Spot”, som placeres i Hundested, er en enmandsbetjent lokal og digital repræsentation, hvor kunderne blandt andet kan benytte sig af en døgnåben lobbyløsning med digitale tilbud, pengeautomat med indbetaling og valuta, møntoptælling samt andre servicetilbud.
Desuden kan kunderne få hjælp og rådgivning af en sparekassemedarbejder, der kender lokalområdet som sin egen bukselomme.
FAKTABOKS
Sparekassen Sjælland-koncernen:
- 42 filialer fordelt på Sjælland og Fyn
- 533 medarbejdere
- Indlån 15.011 mio. kr.
- Udlån 9.763 mio. kr.
- Balance 18.730 mio. kr.
- Kapitalprocent 15, 5 %
For yderligere information:
Kontakt presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, 40 10 76 44, jal@spks.dk
Billeder
Links
Information om Sparekassen Sjælland
Sparekassen Sjælland er landets ældste sparekasse - grundlagt i 1825.
Sparekassens vision er at medvirke til at gøre Sjælland til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed.
Med 31 privatfilialer og to erhvervscentre på Sjælland er Sparekassen Sjælland et stærkt lokalt alternativ, der tager medansvar i lokalområderne.
Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyn udgør sammen Sparekassen Sjælland-Fyn-Koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Sjælland
Michael Kvium skaber stort værk i Holbæk18.9.2017 14:09:51 CEST | Pressemeddelelse
Mandag morgen gik Michael Kvium ombord på en lift midt på Ahlgade i Holbæk. Sammen med sine to assistenter Peter Birk og Rune Christensen vil Kvium i de kommende dage male et nyt værk ”Retningsbestemt mur” på gavlen til Sparekassen Sjællands filial midt på Holbæks hovedstrøg.
Sparekassen Sjælland åbner Hot-Spot i Hundested11.10.2016 16:42:58 CEST | Pressemeddelelse
Lokalsamfundet i Hundested står uden pengeinstitut, men det gør Sparekassen Sjælland nu noget ved, når landets ældste sparekasse til december i år åbner en ny lokal afdeling - et såkaldt sparekasse Hot-Spot - på Jernbanegade 2. Vi ser frem til at være en aktiv del af fællesskabet og lokalsamfundet i Hundested, og vi har derfor ansat to lokalt forankrede rådgivere med års erfaring for udviklingen og levevilkårene i Hundested. Vores etablering i Hundested er også et udtryk for vores ønske og strategi om at være hele Sjællands sparekasse også i de mindre lokalsamfund”, siger administrerende direktør i Sparekassen Sjælland Lars Petersson. Hvad er et sparekasse Hot-Spot? Sparekassens Hot-Spot i Jernbanegade 2 i Hundested kommer til at indeholde en særlig lobby, hvor alle med betalingskort kan lukke sig ind døgnet rundt. Lobbyen er blandt andet udstyret med automatiske betjeningsmuligheder, der for eksempel kan imødekomme detailhandelens behov for møntruller og optælling og indbetaling af mø
Optur på Sjælland16.6.2016 15:02:18 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at huspriserne i Region Sjælland er steget med 3 % fra april til maj i år. Samtidig viser en analyse, at beskæftigelsen på Sjælland er øget med 3300 fuldtidsstillinger siden 2013.
Sparekassen Sjælland åbner ny filial i Vanløse31.5.2016 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden længe åbner landets ældste sparekasse en ny filial på Jernbane Allé 49 i Vanløse. Åbningen af den nye filial sker som et led i sparekassens filialstrategi, hvor udviklingen af filialnettet i hovedstadsområdet er en vigtig brik.
Nyt prioritetslån med femårigt renteloft27.5.2016 10:16:41 CEST | Pressemeddelelse
Kunder i Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyn tilbydes nu et nyt attraktivt superboliglån – under navnet BoligprioritetFRI - med et renteloft i fem år på 1,5 %.