Fynske ingeniører får pæne lønstigninger
Overalt i landet meldes der på flere områder om mangel på ingeniører og cand.scient.er. Også på Fyn. Disse flaskehalse kommer nu også til udtryk i de privatansattes ingeniørers lønudvikling, der steg med 3,9 pct. i det seneste år på landsplan. På Fyn hentede ingeniørerne og cand.scient.erne en lidt lavere lønstigning på 3,0 pct. I samme periode har inflationen ligget på 0,5 pct.point, så det betyder en pæn reallønsfremgang. Det viser Ingeniørforeningen, IDAs lønstatistik for 2015.
”Det er gode tider for ingeniører og cand.scient.er. Deres kompetencer er efterspurgt mange steder. Til trods for at der udklækkes flere nye ingeniører og naturvidenskabelige kandidater år for år, viser de seneste tal fra Akademikernes A-kasse, at ledigheden ligger på 2,0 pct. Det kaster pæne lønstigninger af sig,” siger Per Diget, formand for IDA Fyn.
Den fynske ingeniørmangel kan også ses på Arbejdsmarkedsbalancen, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering står bag. Den viser, at der er mangel på ingeniører i 7 ud af landets 8 beskæftigelsesregioner, og på Fyn mangler man særligt bygnings-, elektro-, it- og maskiningeniører. Og intet tyder på, at manglen på teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer vil forsvinde lige med det samme. En prognose fra den teknologiske alliance, Engineer the Future, viser, at Danmark vil mangle op mod 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Så Per Diget forudser, at de kommende år også vil byde på pæne lønstigninger.
”Løn handler om udbud og efterspørgsel, og disse flaskehalse på arbejdsmarkedet vil formentlig også påvirke lønudviklingen de kommende år. Vi er udfordret af, at alt for få unge vælger en teknologisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Samtidig formår vi heller ikke at tiltrække og fastholde nok vidensarbejdere udefra,” siger Per Diget og peger på, at det er en udfordring for hele samfundet.
”Hvis ikke vi formår at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel på højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt, så kan det i sidste ende koste os arbejdspladser og fælles velstand. Vi risikerer, at virksomhederne og væksten må søge derhen, hvor kompetencerne er, hvis vi ikke formår at vende udviklingen,” siger Per Diget.
Trods fremgangen har de fynske ingeniører et lønefterslæb sammenlignet med landsgennemsnittet. En nyuddannet ingeniør med bopæl på Fyn får 683 kr. mindre pr. mdr. end landsgennemsnittet, mens ingeniørerne på Fyn i gennemsnit henter en månedsløn på 49.848 kr. Det er 3.698 kr. mindre end landsgennemsnittet på 53.546 kr. pr. mdr.
Kontakter
Søren Lorentzen, tlf: 51851764
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
EU spærrer selv vejen for teknologisk fremdrift i Europa16.6.2025 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Manglende investeringer efterlader EU i et teknologisk slæbespor
Danskerne er afhængige af sociale medier9.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af den danske befolkning benytter mindst tre sociale medier, men mange har sagt farvel til X og TikTok i løbet af de seneste to år, viser undersøgelse.
Trump giver danske ingeniører hjemve1.6.2025 09:16:53 CEST | Pressemeddelelse
Over hver fjerde danske ingeniør i USA overvejer at finde job uden for landets grænser eller vende hjem til Danmark.
Ny politisk direktør i Ingeniørforeningen, IDA30.5.2025 13:56:01 CEST | Pressemeddelelse
IDA henter politisk direktør fra DI Rådgiverne.
Lad kommission undersøge masseovervågning24.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beslutningsforslag om at nedsætte en privatlivskommission bør få opbakning fra alle Folketingets partier, mener Ingeniørforeningen IDA og Justitia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum