56 mio. kr. skal sætte skub i den bæredygtige turisme

Efter nogle hårde år under COVID-19-pandemien er væksten og optimismen vendt tilbage i den danske turismebranche med et rekordår i 2022, og det skal udnyttes.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sender derfor 55,8 mio. kr. til 13 turismeprojekter. De skal understøtte den bæredygtige omstilling, der er nødvendig, for at Danmark også i fremtiden er en relevant og konkurrencedygtig turismedestination til gavn for både turismebranchen og dansk økonomi.
De 13 projekter bidrager til, at turismevirksomheder rundt om i Danmark får hjælp til omstillingen. Dermed ligger indsatserne i forlængelse af den nye, nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, der er udarbejdet i regi af Det Nationale Turismeforum i 2022. Strategien sætter retningen for en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig vækst, hvor målet er at skabe værdi for både miljøet, turister og lokalsamfund.
Johannes Lundsfryd Jensen, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og borgmester i Middelfart Kommune, udtaler:
”I Danmark er vi på mange måder allerede anerkendt som et grønt og bæredygtigt land. Derfor er det vigtigt, at vores oplevelsestilbud indfrier de grønne forventninger, som vores gæster kommer med. Fremtidens bæredygtige turisme afhænger dog af, at vi sætter ind på flere forskellige områder. Det er derfor, vi bakker op om projekter, der har fokus på den miljømæssige såvel som den økonomiske og socialt bæredygtige styrkelse af turismeproduktet.”
Mærkning af miljørigtige feriehuse
Et af de støttede projekterer er ”Grønne feriehuse”. Projektet modtager lidt over 1,5 mio. kr. til at udvikle en mærkningsordning, der skal gøre det lettere for turister at udvælge et bæredygtigt feriehus, når de booker et ophold. Bag projektet står Feriehusudlejernes Brancheforening, hvor vicedirektør Poul Fejer Christiansen siger:
”Vi ser et stigende antal gæster – ikke mindst de tyske gæster, som lægger vægt på grønne og bæredygtige løsninger, når de holder ferie. Men gæster, der i dag lejer et dansk feriehus, mangler viden om, hvor grønt og bæredygtigt feriehuset er. Derfor vil vi på tværs af alle udlejningsbureauer indføre mærket ”Grønne feriehuse”, som vil gøre det let at identificere feriehuse, der har et optimeret energi- og vandforbrug.”
Stort forretningspotentiale i dataanvendelse og strategisk samarbejde
Der er også et stort forretningsmæssigt potentiale i at højne den databaserede innovation og forretningsudvikling. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter derfor projektet ”Turismens Data Hub” med ca. 4,5 mio. kr. Projektet er et samarbejde mellem VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme og Danmarks 19 destinationsselskaber om at forankre en fælles national dataplatform, der skal understøtte det danske turismeerhverv.
Niels Jørgen Jensen, administrerende direktør i Fårup Sommerland og formand for VisitDenmark, understreger vigtigheden i at arbejde mere målrettet med data:
”Der er et stort potentiale i at arbejde strategisk med data i dansk turisme. Ved at udnytte data om turisters bevægelses- og forbrugsmønstre kan danske turismevirksomheder og destinationer få værdifuld viden om, hvor de kan sætte ind for at styrke deres forretning eller produkt.”
Et andet greb til at sikre en langsigtet, bæredygtig turisme er øget strategisk samarbejde og planlægning på tværs af ferieområder. Fx vil projektet ”Udviklingsplan Jyllands Østkyst” afdække og anvise bæredygtige initiativer og investeringscases på tværs af 14 kommuner.
Andre støttede projekter omfatter fokus på helårsturisme (Destination Bornholm) samt øget bæredygtighedscertificering i turismeerhvervet (bl.a. Destination Sønderjylland).
Fakta om indsatsen
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde 18. april 2023 besluttet at give i alt 55,8 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter.[1]
- Bestyrelsen har modtaget i alt 22 ansøgninger til puljen og valgt at give tilskud til 13 projekter, som hver får tilsagn om mellem 0,5 og 11,9 mio. kr.
Se hvilke projekter der gives tilskud til
[1] Beslutningen om tilskud er taget med forbehold for vedtagelsen af finansloven for 2023
Kontakter
Kontakt os, hvis du vil vide mere om turismeinitiativerne og den aktuelle pulje til lokale og tværgående turismeprojekter i 2023:
Kirstine Halken – Telefon: 35291756 – E-mail: kirhal@erst.dk
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
72 mio. kr. skal styrke implementering og skalering af velfærdsteknologi25.5.2023 10:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget udbredelse og anvendelse af velfærdsteknologi kan hjælpe med at løfte de udfordringer som velfærdssektoren møder i dag. Men det går for langsomt med at bruge de løsninger, der allerede findes på markedet. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter derfor 72 mio. kr. til implementering og skalering af velfærdsteknologi. Satsningen skal bidrage til at danske virksomheder bliver bedre positioneret til at høste potentialet i det voksende globale marked for velfærdsteknologiske løsninger.
195 mio. kr. skal bidrage til cirkulær omstilling i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder22.5.2023 11:14:31 CEST | Pressemeddelelse
Ingen virksomhed kan blive cirkulær alene. Værdikædesamarbejde er centralt for at omstille virksomheder til cirkulær økonomi. Derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 195 mio. kr. til at understøtte implementering af cirkulære tiltag i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder.
Pulje på 20 millioner skal styrke det danske iværksættermiljø17.5.2023 10:23:48 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner en ny pulje, der skal være med til at styrke iværksætterkulturen i hele landet og samtidig sætte Danmark på verdenskortet som en førende iværksætternation.
Nye medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse31.1.2023 08:44:39 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse byder velkommen til Nanna Højlund og Ulrik Gernow, der netop er udpeget som medlemmer af bestyrelsen.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 290 mio. kr. til videreudvikling af lokale erhvervsfyrtårne21.12.2022 11:17:39 CET | Pressemeddelelse
Fra Bornholm til Nordjylland er udviklingen af de otte lokale erhvervsfyrtårne i fuld gang. Erhvervsfyrtårnene skal være med til at skabe fremtidens danske styrkepositioner inden for det grønne område, velfærdsteknologi og på robotområdet. Nu annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse midler til den videre udvikling af erhvervsfyrtårnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum