El-elever misbruges som gratis arbejdskraft

En opgørelse, som Dansk El-Forbund (DEF) har udarbejdet, tyder på, at flere virksomheder misbruger ordningen med virksomhedsforlagt undervisning (VFU) ved at bruge lærlingene som gratis arbejdskraft, skriver fagbladet Elektrikeren. Ordningen med ’gratis lærlinge’ i virksomheder er eksploderet i el-branchen i løbet af de seneste fem år.
Ifølge en opgørelse, som forbundet har udarbejdet, er antallet af indgåede VFU-aftaler på el-området steget fra et omfang på 269 i 2010 til 1.183 i 2015. I samme periode er antallet af ordinære uddannelsesaftaler faldet fra 777 til 558 årligt.
Samtidig findes mange eksempler på, at reglen om, at VFU-elever ikke må indgå i produktionen, ikke bliver overholdt. Fagbladet Elektrikeren har talt med flere tidligere VFU-elever, som kan berette om masser af kabeltræk uden opsyn og VFU-aftaler, der bliver forlænget igen og igen uden at munde ud i en praktikplads.
Forbundsformand i DEF Jørgen Juul Rasmussen finder den dramatiske stigning i antallet af VFU-forløb ’dybt bekymrende’:
– Det er helt uacceptabelt, for det udgør en unfair konkurrence i forhold til de installatører, der ansætter almindelige lærlinge og betaler lærlingeløn i henhold til overenskomsten, lyder det fra DEF-formanden, der fortsætter:
– Ideen med at SKP-elever kan snuse til en arbejdsplads samtidig med, at elev og virksomhed kan se hinanden an, er sådan set udmærket. Der kan også være tilfælde, hvor skolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, som virksomheden kan stille til rådighed med henblik på undervisning. Men at virksomheder udnytter lærlinge som gratis arbejdskraft i flere måneder, vil vi ikke acceptere.
Ifølge uddannelsesansvarlig i DEF Benny Yssing vil forbundet arbejde for at synliggøre problemet med virksomheders misbrug af lærlinge i VFU og presse på for at få nedbragt varigheden af ordningen til maksimalt 14 dage:
– Vi har brug for et opgør med VFU, så reglerne strammes og kun tillader brug af VFU i to uger – og altid med sigte på en mulig praktikplads. På den måde afholdes virksomhederne fra at bruge elever som gratis arbejdskraft, ligesom vi vil få flere restlæreaftaler, siger han.
Læs mere på sider 4-7 i fagbladet Elektrikeren, hvor der også er interviews med nogle af de misbrugte elever: www.e-pages.dk/danskelforbund/386/
For yderligere kommentar kontakt: Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen 3329 7001 / 2026 4180
Fakta:
Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) var oprindelig tænkt som et redskab til at få erhvervsskoleelever i skolepraktik over i ordinær praktik. Ordningen består i, at en elev i et praktikcenter kan komme ud i en virksomhed i flere måneder, så elev og virksomhed kan se hinanden an med henblik på at indgå en uddannelsesaftale.
Eleven får ingen løn af virksomheden, som overtager undervisningen. Han/hun må så til gengæld ifølge reglerne ikke deltage i produktionen eller det daglige arbejde.
Billeder
Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum