55 mio. kr. ekstra til Virksomhedsprogrammet skal hjælpe flere SMV’er med grøn omstilling og eksport
29.4.2022 13:07:12 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse

Den truende energikrise, Danmarks grønne ambitioner og den globale usikkerhed under Ukraine-krigen optager Danmarks SMV’er. Det mærker landets erhvervshuse i efterspørgslen på Virksomhedsprogrammet, som hjælper virksomhederne med støtte og investeringstilskud til grøn og digital omstilling og internationalisering.
Der er især tryk på den grønne indsats, SMV:Grøn, og den internationale indsats, SMV:Eksport. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilfører derfor ekstra 55 mio. kr. til de to spor.
Det er forventningen, at over 4.000 virksomheder vil have fået gavn af Virksomhedsprogrammet medio 2023. Status i april 2022 er, at 4.000 virksomheder har søgt om midler i Virksomhedsprogrammet. Foreløbig har knap 40 pct. af ansøgerne fået støtte på i alt 189 mio. kr. ud af de i alt 600 mio. kr. der siden sommeren 2021 er tilført Virksomhedsprogrammet (se tal i boks).
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses formand, Christian Motzfeldt, er begejstret over fremdriften i programmet:
”Virksomhedsprogrammet har ramt et stort behov, og det er godt, at så mange virksomheder allerede har fået midler, så de kan komme videre eller i gang med grøn omstilling, eksport og digitalisering. Programmets succes understreger, hvor afgørende det er, at vi har virksomhedernes behov for øje, når vi igangsætter nye initiativer.”
I det grønne spor har over 800 virksomheder søgt om støtte indtil nu. SMV:Grøn drives af Erhvervshus Nordjylland, hvor administrerende direktør Lars Erik Jønsson siger:
”Vi oplever en stor interesse for SMV:Grøn fra virksomhederne. De efterspørger især hjælp til omstilling til alternative energikilder for at gøre sig mere uafhængige af fossile brændstoffer. Her kan vi blandt andet hjælpe med konkrete tilskud til fx varmepumper og solceller. Behovet er dog større, end den nuværende ramme rækker til, og derfor er der brug for de ekstra midler.”
Også SMV:Eksport, som Erhvervshus Sydjylland står i spidsen for, er populært. Sporet åbnede 1. marts 2022 og havde medio april fået over 300 ansøgninger, og ansøgningerne strømmer fortsat ind. Jacob Chr. Nielsen, CEO i Erhvervshus Sydjylland, glæder sig over, at der trods stor usikkerhed på verdensmarkederne stadig er stor interesse for nye eksportaktiviteter blandt de danske SMV’er:
”Den globale forsyningssituation er desværre meget usikker lige nu, og netop derfor er der et stort behov for rådgivning og støtte til at forfølge nye muligheder for eksport. Vi har for en måned siden måttet oprette en venteliste med interesserede virksomheder i SMV:Eksport, så det giver rigtig god mening med ekstra midler til programmet.”
Også de to øvrige spor i Virksomhedsprogrammet, SMV:Digital og SMV:Vækstpilot, har god søgning. Derfor arbejder landets erhvervshuse lige nu på højtryk med at behandle de mange ansøgninger.
Fakta om Virksomhedsprogrammet og de ekstra midler
Aktuelt: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen har på sit møde den 28. april 2022 besluttet at tilføre 55 mio. kr. til de to mest søgte spor i Virksomhedsprogrammet, SMV:Grøn (40 mio. kr.) og SMV:Eksport (15 mio. kr.).
Foreløbige ansøgningstal til Virksomhedsprogrammet (april 2022*)
|
Spor |
Antal ansøgninger |
Ansøgt tilskud (kr.) |
Antal bevillinger |
Bevilget tilskud (kr.) |
|
SMV:Digital
|
2.534 |
234,0 |
902 |
91,3 |
|
SMV:Grøn
|
822 |
139,9 |
413 |
62,4 |
|
SMV:Vækstpilot
|
357 |
66,7 |
199 |
36,0 |
|
SMV:Eksport |
304 |
69,9 |
0 |
0 |
|
Total |
4.017 |
510,5 |
1.514 |
189,7 |
*) Ansøgninger behandles løbende, og antallet af bevillinger kan derfor være højere end på opgørelsestidspunktet.
Baggrund: Regeringen og et flertal af Folketingets partier har afsat 600 mio. kr. fra REACT-EU-programmet til det landsdækkende virksomhedsprogram, som skal bidrage til at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte en grøn, digital omstilling af SMV’er i hele landet. Indsatsen er en del af en samlet REACT-indsats på knap 1,6 mia. kr., som også omfatter en iværksætterindsats og udvikling af lokale erhvervsfyrtårne.
Virksomhedsprogrammet finansierer tre virkemidler:
- Rådgivning om grøn og digital omstilling samt internationalisering
- Kompetenceudvikling
- Tilskud til investeringer i konkret teknologi, fx certificeringer, produktionsudstyr, software mv.
Virksomhedsprogrammet udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i samarbejde med landets seks tværkommunale erhvervshuse. Programmet skal være afviklet senest medio 2023.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du vil vide mere om Virksomhedsprogrammet og de ekstra midler, kan du kontakte:
Rikke T. Angel, DE Kommunikation, +45 35 29 17 89 og RikAng@erst.dk
Billeder


Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
