
16 spillere udtaget til EM-kval i Rusland
Helt som ventet er Louise Burgaard, Line Jørgensen og Sandra Toft ikke blevet klar til at rejse med til Rusland. Samtidig har Rikke Skov meldt afbud til den lange rejse til Rusland på grund af træthed, og landstræner Klavs Bruun Jørgensen har valgt at se bort fra fløjspiller Maria Fisker.
”Fisker har længe døjet med den ene fod og er kun lige kommet tilbage på banen. Imens hun har kæmpet lidt med fysikken, har Fie Woller gjort det rigtig godt i Midtjylland, og jeg har derfor valgt at prøve hende af på fløjen til denne samling”, siger Klavs Bruun Jørgensen.
”Rikke Skov har været slidt på det seneste, og vi har derfor i samråd besluttet, at hun står over turen til Rusland og møder ind i landsholdslejren, så snart vi er tilbage i Danmark,” slutter landstræneren.
Landsholdet flyver til Rusland mandag d. 7. marts og møder russerne onsdag d. 9. marts i Sport Complex Zvezdniy i byen Astrakhan.
Følgende 16 spillere er udtaget til EM-kvalifikationskampen i Rusland:
Målvogtere:
Rikke Poulsen, Viborg HK
Cecilie Greve, Randers HK
Fløjspillere:
Trine Østergaard, FCM Håndbold
Anne Mette Pedersen, København Håndbold
Ann Grete Nørgaard, Viborg HK
Fie Woller, FCM Håndbold
Stregspillere:
Stine Bodholt, Team Esbjerg
Kathrine Heindahl, Randers HK
Louise Svalastog Spellerberg, København Håndbold
Bagspillere:
Anna Sophie Okkels, SK Aarhus
Kristina Kristiansen, NFH
Mette Tranborg, SK Aarhus
Stine Jørgensen, FCM Håndbold
Anne Mette Hansen, København Håndbold
Mia Rej, København Håndbold
Pernille Holmsgaard, København Håndbold
Torsdag d. 10. marts møder følgende spillere ind i landsholdslejren:
Sandra Toft, Larvik HK
Rikke Skov, Viborg HK
Camilla Dalby, Randers HK
Mia Biltoft, Ringkøbing Håndbold
Næste opgave for landsholdet er hjemmekampen mod Rusland i Næstved, der desværre er udsolgt. Det er dog stadig muligt at sikre sig billetter til den vigtige OL-kvalifikation ugen efter, hvor Danmark møder Rumænien, Montenegro og Uruguay.
Information om Dansk Håndbold Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund
Folkemødet 2016 – Succesfuld tilstedeværelse for håndbolden26.6.2016 19:53:00 CEST | Pressemeddelelse
”Kys håndbolden!” Sådan sagde Esben Danielsen, direktør for Lokale- og anlægsfonden, ved afslutningen af debatten om foreningslivets vilkår på Folkemødet. Håndbolden blev i den grad kysset på Folkemødet, hvor borgere, politikere og organisationsfolk hver dag blev engageret i debatter om idræt og foreningsliv.
Søndagens debat på Folkemødet: Hvordan er samspillet mellem skolereformen og foreningslivet?19.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Håndbold afslutter rækken af debatter på Folkemødet 2016 med en workshop med fokus på de muligheder og udfordringer, den nye skolereform har givet foreningsidrætten.
Dagens debat på Folkemødet: Idrætsforeningen anno 2016 – en uddøende race?18.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkemødet er på sit højeste, og Dansk Håndbold nyder at lave håndboldaktiviteter for publikum på pladsen. Interessen er stor fra mange forskellige aldersgrupper og typer af mennesker. Det minder os om det, foreningslivet kan - nemlig at samle folk på tværs af alder, indkomst og etnicitet.
Dagens debat på Folkemødet: Er det sundt at dyrke foreningsidræt?17.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag vil Folkemødet stå i sundhedens tegn, hvis man besøger Dansk Håndbolds telt på Kæmpestranden. Vi starter dagen kl. 10.00 med Håndboldfitness, som danner grundlag for dagens debat, hvor vi senere skal diskutere sundhedsaspekterne ved at dyrke motion i en idrætsforening.
Dagens debat på Folkemødet: Kommuner og foreninger – sammen om idrætten eller hvad?16.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Håndbold er taget på folkemødet for at sætte foreningsliv og idræt til debat i en bred samfundskontekst. Torsdag sætter vi to borgmestre i stævne sammen med Team Danmarks direktør og DGI’s formand. Vi stiller dem spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet parallelt med en kommunal investering i idrætsfaciliteter og elitesatsninger i idrætslivet?