KVINFOKVINFO

Unge kvinder leverer musikbrag til KVINFOs 8. marts-fest i Vega

Del
Det er unge og stærke kvinder, der står for musikken, når KVINFO inviterer til fest på Kvindernes Internationale Kampdag i Vega 8. marts. I år har KVINFO indgået et samarbejde med Roskilde Festival om at finde tre kunstnere, der på hver deres måde viser kvinderne i musikken anno 2016, nemlig Fallulah, rocktrioen Nelson Can og trommeslageren Ihan Haydar, som er en markant del af L.I.G.A.
Trommeslageren Ihan Haydar og makkeren Nicky Russell udgør kernen i L.I.G.A. Når de optræder til KVINFOs 8 marts-fest i Vega har de band med.
Trommeslageren Ihan Haydar og makkeren Nicky Russell udgør kernen i L.I.G.A. Når de optræder til KVINFOs 8 marts-fest i Vega har de band med.

Ingen tvivl om, at musikerne hver især har måttet kæmpe for at nå den kunstneriske status, de har i dag. Det er ikke nemt for kvinder at bevæge sig i den mandsdominerede musikverden, men især for en af musikerne, den 23-årige trommeslager, Ihan Haydar, fra L.I.G.A har det været op af bakke.

Hun kom fra Irak til Danmark med sine forældre og brødre for 12 år siden, og fortæller, at hun hele livet har kæmpet for at kunne gøre de ting, hun interesserede sig for. ”Jeg kommer fra Irak, og i vores kultur er mænd og kvinder ikke lige.” Så mens brødrene havde frie tøjler til at være unge i Danmark, oplevede Ihan at forældrene kontrollerede hende. ”Jeg fandt mig i det, fordi jeg respekterede min kultur og mine forældre så meget”, fortæller hun. Men det var ”pisse uretfærdigt at blive forskelsbehandlet” og som 18-årig måtte Ihan stadig leve et dobbeltliv og lyve om, hvor hun var, og hvad hun lavede. Forældrene opdagede først, at Ihan spillede trommer, da de på TV så datteren vinde Det Danske Melodi Grand Prix i 2012 sammen med sit første band. Selvom den danske musikbranche er mandsdomineret, føler Ihan, at den har styrket hende: ”Ingen skal komme og fortælle mig, at jeg ikke kan, bare fordi jeg er en pige.” 

Det bliver også ren girl-power, når Selina Gin, Maria Juntunen og Signe SigneSigne, der tilsammen udgør trioen Nelson Can leverer, hvad de selv kalder ”minimalistisk dogmerock”. De tre kvinder går altid på scenen kun med bas og trommer og vokal.

Fallulah runder aftenen af med et festfyrværkeri af kendte og nye numre. Hun behøver næppe den store introduktion, men den dansk-rumænske sangerinde laver pop-rock musik med indie-twist og et drys Balkan folklore.  Hun udgiver i øvrigt et nyt album den 26. februar.

Læs programmet her, vi opdaterer løbende

Køb billet her. 150 kroner + gebyr

Performance og taler

Og der er meget mere på programmet end musik. Listen over spændende gæstetalere vokser dag for dag, og lige nu er KVINFO stolt af at kunne byde velkommen til LO’s første kvindelige formand, Lizette Risgaard, til den amerikansk-libanesiske maskulinitetsforsker, Anthony Keedi, og til debattør og aktivist, Khaterah Parwani. Talerlisten bliver længere, men vi arbejder fortsat på at skrue det bedst mulige program sammen, og der er endnu et par fantastiske navne i støbeskeen.

Endelig giver feministen og musikeren Karina Willumsen også et par numre – måske det hun komponerede på to timer om Joachim B. Olsens syn på kvinders genetik (sic!!). Desuden optræder performancekunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen med sang, rap og imponerende kostumer, efterfulgt af stand-up komikeren, Sophie Hagen, som normalt slår sine folder i London. I et af sine shows spørger hun blandt andet, om man ”kender det med, at man burde være bedre til feminisme”.  

Pressekontakt: Inger Marie Vennize. +45 24 25 15 98 eller inger.marie.vennize@kvinfo.dk

Billeder

Trommeslageren Ihan Haydar og makkeren Nicky Russell udgør kernen i L.I.G.A. Når de optræder til KVINFOs 8 marts-fest i Vega har de band med.
Trommeslageren Ihan Haydar og makkeren Nicky Russell udgør kernen i L.I.G.A. Når de optræder til KVINFOs 8 marts-fest i Vega har de band med.
Download
Selina Gin synger, Maria Juntunen spiller trommer og Signe SigneSigne bas i Nelson rocktrioen Nelson Can.
Selina Gin synger, Maria Juntunen spiller trommer og Signe SigneSigne bas i Nelson rocktrioen Nelson Can.
Download
Fallulah går på scenen som den sidste, når KVINFO holder 8. marts fest i Vega.
Fallulah går på scenen som den sidste, når KVINFO holder 8. marts fest i Vega.
Download
KVINFOs 8. marts-fest byder på taler, stand-up, performance og musik.
KVINFOs 8. marts-fest byder på taler, stand-up, performance og musik.
Download

Links

Information om KVINFO

KVINFO
Christians Brygge 3
1219 København K

50763382http://www.kvinfo.dk

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn og ligestilling nationalt og internationalt.

Følg pressemeddelelser fra KVINFO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KVINFO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye